Gå til hovedindhold

Det betyder retsforbeholdet

Snart skal vi beslutte, om vi vil bevare Danmarks retsforbehold over for EU eller afskaffe det til fordel den såkaldte tilvalgsordning. Enhedslisten kæmper for et nej. Det gør vi, fordi vi er vilde med demokrati, retssikkerhed og mangfoldighed.

 

Pernille Skipper, retsordfører

 

Uden retsforbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet længere fra den danske befolkning. Regler for skilsmisser, strafniveauer, forældremyndighed, politi og meget mere vil fremover kunne blive bestemt i EU i stedet for Folketinget.

Tilvalgsordningen betyder nemlig reelt, at vi med det samme opgiver magt til EU på en lang række områder, og at et flertal i Folketinget kan overføre endnu mere magt senere uden at spørge befolkningen om lov. Når først suveræniteten er afgivet, kan vi ikke fortryde igen. Og vi kan ikke længere bare stemme på en anden politiker for at få en anden politik. Det er altså i høj grad et spørgsmål om demokrati, når vi siger nej.

 

Ringere retssikkerhed

Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, så fører det også til dårligere retssikkerhed, mere overvågning af uskyldige borgere og ringere kontrol med politiet. F.eks. vil italienske eller rumænske domstole kunne beslutte, at danske hjem skal ransages og danske borgeres ejendele beslaglægges – uden at danske domstole kan kontrollere beslutningen. Også selvom der er store problemer med korruption og manglende retssikkerhed i andre EU-lande. 28 landes domstole, med 28 forskellige standarder for retssikkerhed, kan hver især gribe ind over for borgere i alle de andre lande. Det giver meget uforudsigelige regler for det enkelte menneske.

Der vil også blive indført overvågning af samtlige flypassagerer i det såkaldte PNR-register, og vi vil aldrig igen kunne forlade Europol, som slet ikke er underlagt den samme demokratiske kontrol som det danske politi.

 

Skal vi ikke sidde med ved bordet?

Vi hører tit, at det er godt at sidde med ved bordet, når ny EU-lovgivning skal forhandles på plads. Men at sidde med kan reelt blive en trussel mod mangfoldighed og progressiv lovgivning.

Vi vil kunne blive forhindret i at tænke nyt og gå foran på retsområdet, f.eks. i forhold til homoægteskaber eller alternative strafformer. Hvis vi vil sidde med ved bordet, når det laves ny lovgivning i EU, skal vi nemlig acceptere slutresultatet – uanset hvad vi mener om det. Vi kan ikke forlade bordet igen. Det kan føre til radikalt anderledes love end dem, vi kender i dag, fordi vi skal blive enige med 27 meget forskellige lande. Et flertal af dem har forbud mod homoægteskaber, og flere har forbud mod abort og store problemer med ytringsfrihed.

 

Brug for alle

Vi vil i de kommende uger møde mange myter. Det er f.eks. ikke sandt, at retsforbeholdet forhindrer Danmark i at hjælpe flygtninge i fællesskab med de andre europæiske lande. Og selvom vi bevarer retsforbeholdet, kan dansk politi stadig samarbejde med andre lande.

Samarbejde, som er forpligtende og internationalt, går Enhedslisten absolut ind for. Men det skal bygge på gennemsigtighed og demokrati for befolkningerne. Og det må aldrig gå på kompromis med vores retssikkerhed.

Dyk ned i argumenterne på de næste sider af Rød+Grøn, og find endnu flere på www.bevarretsforbeholdet.dk. Kast dig ud i det! Vi har brug for alle kræfter i den næste tid.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]