Gå til hovedindhold

Derfor halter landbrugets grønne omstilling

Hvad er det for kræfter, der er på spil i landbruget – og modarbejder de bevidst eller ubevidst den grønne omstilling for at oppebære deres position? Rød+Grøn har spurgt tre markante stemmer i landbrugsdebatten om sammenhængen mellem krisen, magten og den grønne omstilling i dansk landbrug.

Ida Marxen Søndergaard, miljøpolitisk rådgiver

Landbrugserhvervet er under massivt pres. Den globaliserede konkurrence fastholder danske landmænd i en trædemølle, hvor de skal levere konstante effektivitetsstigninger og producere til stadig faldende verdensmarkedspriser. Det har efterladt dansk landbrug dybt forgældet.

Ved indgangen til 2015 skyldte den gennemsnitlige heltidslandmand 22,3 mio. kr. Ved årets udgang beløb landbrugets samlede gæld til banker og realkreditinstitutter sig til 379 mia. kr. Det er en stigning på over 100 milliarder, siden krisens start i 2008.

Fastholdt i trædemøllens hjul

Skal vi have en grøn omstilling af dansk landbrug, mener mange, at landbruget skal ud af den førnævnte trædemølle – eller ’dødsspiral’, som den også omtales. Trædemøllen har medvirket til at bringe mange danske landbrugsbedrifter på randen af sammenbrud, men er ifølge Alex Dubgaard, fødevareøkonom på Københavns Universitet, et fænomen, der gør sig gældende i alle lande, hvor landbruget er udsat for international konkurrence.

- At dansk landbrug er særligt hårdt ramt skyldes bl.a., at danske landbrugsbedrifter traditionelt har haft højere gældsprocenter, end man ser i andre lande. Det giver større sårbarhed i lavkonjunkturer, forklarer han og uddyber:

- Den nuværende situation skyldes, at mange landbrugsbedrifter ekspanderede kraftigt gennem jordopkøb til høje priser i nullerne, hvor Danmark oplevede en prisboble på jord og landbrugsejendomme og anden fast ejendom.

Ifølge Mogens Ove Madsen, lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, falder de landmænd, der har de laveste indkomster og ikke kan følge med i produktivitetsræset, først fra – især hvis de også har høj gæld. Det forstærker udviklingen mod stadigt færre brug. Samtidig ser han, at landbrugenes størrelse gør det umådeligt svært for den enkelte landmand at hoppe af trædemøllens hjul.

- Hvordan kan man overhovedet sikre generationsskifte med så store brug? Kan man trække anden kapital ind i landbrugserhvervet? Det ser ud til, at mange aktører, som pensionskasser og udenlandske investorer, er tøvende. I mellemtiden er banker begyndt at eftergive gæld. Argumentet er, at det har vidtrækkende lokale og regionale konsekvenser at lade et stort landbrug gå konkurs. Men hvad siger andre bankkunder og ejere til det, spørger han.

Vanetænkningens jerngreb

Ifølge debattør Kjeld Hansen er der aktører, som har særligt store økonomiske interesser i at opretholde landbrugets plads i denne trædemølle.

 - De to indflydelsesrige organisationer Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, der organiserer hovedparten af landmændene, fastholder til bevidstløshed, at der stadig er uudnyttede stordriftsfordele at høste, hvis bare rammevilkårene løsnes og udviklingen får frit løb, siger Kjeld Hansen og fremhæver organisationernes tætte bånd til fødevareindustrien som en del af forklaringen.

- Især Landbrug & Fødevarer er sammenvævet med den agrokemiske industri og de traditionelle fødevarekoncerner, som Danish Crown og Arla. Det er med til at fastholde landbruget i vanetænkningens jerngreb.

Et andet problem, Kjeld Hansen kan få øje på, handler om, hvordan pengene fra pesticidafgifter og det såkaldte ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram” bruges.

- Der finansieres stadig større og mere voldsomme projekter af traditionel karakter, mens nytænkning og grøn omstilling spises af med nogle håndører, mener han.

Efterspørgslen på økologi vokser

Alex Dubgaard har svært ved at se, at konkrete aktører står direkte i vejen for den grønne omstilling af dansk landbrug.

- I dag er bankerne ganske vist forsigtige, når det drejer sig om långivning til landbruget, f.eks. i forbindelse med omlægning til økologi. Men den voksende efterspørgsel på økologiske produkter, vi har set det sidste års tid, har ført til en betydelig stigning i antallet af landbrug, der lægger om. Er de økonomiske udsigter fornuftige, ser det altså ud til, at der kan skaffes finansiering til omlægning. Det gælder dog ikke økonomisk nødlidende landbrug, hvor der skal ske en gældsreduktion, før bankerne vil eksponere sig yderligere, nævner han.

Ifølge Alex Dubgaard har Landbrug & Fødevarer omsider omfavnet økologien, og der i dag er selvstændigt repræsenteret i både ledelsen og i rådgivningstjenesten. På samme måde ser han grovvareselskaberne, der handler med korn og foderstoffer, Arla og Danish Crown inkorporere økologien i deres forretningsaktiviteter.

- Det afgørende for denne omstilling er forbrugernes vilje til at betale de merpriser for økologiske varer, som er nødvendige for at gøre økologisk produktion økonomisk bæredygtig, mener han.

For Kjeld Hansen er det dog tydeligt, at der er aktører, der forsøger at opretholde trædemøllens gang ved at prise vanetænkningen. Han nævner landbrugsavisen.dk som et tydeligt spejl på den tænkning, der foregår i visse kredse af erhvervet: Samtlige rapporter, der sætter spørgsmålstegn ved de økologiske produktionsmetoder, får stor bevågenhed, forklarer han.

Kjeld Hansen nævner bl.a. CBS-rapporten om rammevilkårene for dansk landbrug, der fik kritik for at være partsindlæg i diskussionen om regulering af dansk landbrug. Rapporten blev samtidig beskyldt for at være bestilt af Bæredygtigt Landbrug. Kjeld Hansen udtaler: -Rapporten fik en massiv positiv dækning af Bæredygtig Landbrug, på trods af der var tale om en særdeles tvivlsom redegørelse, der er undsagt af den faglige verden, men rapporten holdes højt, fordi den priser vanetænkningen. Kan man blot få lov at producere flere svin, flere mink [AD6] og mere korn, så vil erhvervet rette sig.

Mogens Ove Madsen forstår også de etablerede parters holdning sådan, at man stadig bør kunne producere sig ud af problemerne med den høje gældsrate og ad den vej skabe bedre indkomster.

- Netop derfor er det ekstra svært at flytte fokus over på andre produktionsmetoder, hvis det ikke indlysende bidrager mere til indkomstdannelsen, fremhæver han.

Økobønder på tålt ophold

Ifølge Kjeld Hansen er økologerne og de kreative småproducenter pt. med på tålt ophold.

- I takt med at økoeksporten og -efterspørgslen stiger, vil de traditionelle landmænd føle sig tvunget til at dæmpe kritikken. Men husker vi på, at 80-85 procent af produktionen går ud i verden, og at de to dominerende produkter er flæsk og minkskind, så betyder den danske forbruger ikke meget, understreger han og uddyber:

- Da der i stigende grad også importeres fødevarer, som vi ellers selv producerer i store mængder, heriblandt svinekødprodukter fra Polen, kan man heller ikke sige, at den danske forbrugers indflydelse er noget, man regner med i de øverste cirkler på Axelborg og hos Bæredygtigt Landbrug.

Foto: News Oresund (CC BY 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]