Gå til hovedindhold

Derfor er vi feminister

Enhedslisten er et feministisk parti, og derfor skal vi på årsmødet i 2017 vedtage et feministisk delprogram. Rød+Grøn beder hver måned et par medlemmer fortælle om deres syn på feminisme.

Maria Temponeras, Skanderborg

Jeg er feminist, fordi vi lever i et patriarkat. Feminist, fordi patriarkatet er et voldeligt og undertrykkende system. Fordi patriarkatet er kvindehad. Jeg er feminist, fordi patriarkatet dræber. Fordi min bluse er syet af en kvinde, der ikke kan leve ordentligt af sin løn. Fordi en kvinde skal klare sig dobbelt så godt som en mand for at få samme anerkendelse. Fordi mænd hele tiden forklarer mig, hvad jeg mener. Feminist, fordi små piger tror, at mænd er de klogeste. Feminist, fordi kvinder henter brænde, dyrker jorden og laver mad, og alligevel dør børnene. Jeg er feminist, fordi jeg ikke kan beskytte min datter mod seksuelle overgreb. Jeg er feminist, fordi interkønnede spædbørn udsættes for invaliderende operationer. Jeg er feminist, fordi patriarkatets macho-kultur sender drenge i fængsel og i døden. Fordi pigefostre fravælges og fjernes. Fordi der ikke findes p-piller til mænd. Jeg er feminist, fordi patriarkatet begrænser, bremser, binder og stækker mig og alle mine søstre hver dag.

Frederik Kronborg, Odense

For mig er feminisme noget meget håndgribeligt. Det er f.eks. kampen imod kønnet lønforskel, ulige ansættelsesmuligheder og overgreb – og for muligheden for at komme til ordre. Men det er også forståelsen af, at der er nogle strukturer i samfundet, som vi benhårdt må kæmpe for at lave om.

Feminismen har ikke altid været en del af mit politiske arbejde. Derimod er det kommet til igennem mit engagement i Enhedslisten og SUF. Her har jeg fået øjnene op for, at der også i vores egne fora er problemer. Helt ned på medlemsmødeniveau ser vi, at alt for få kvinder deltager i partiarbejdet og i de mange diskussioner.

Det mener jeg, at vi skal gøre noget ved. Vi er hver især ansvarlige for den kultur, vi skaber lokalt og nationalt, og kun ved at holde fast i en anderledes indgangsvinkel kan vi komme videre.

Det er ligeledes helt afgørende, at partiets mænd tør være med i debatten – men også en gang imellem tie stille og høre på andre. Det kan man blive en hel del klogere af.

Maria Temponeras

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]nhedslisten.dk

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]