Gå til hovedindhold

Tags

Debatoplæg: Vi skal have flere med

Enhedslisten er kommet langt i vores udvikling henimod at blive et bredt folkeligt parti. Men når det gælder vores partiorganisation er der brug for at tænke nyt, så mange flere mennesker bliver en aktiv del af vores bevægelse. Vores medlemstal og aktivitetsniveau går tilbage – men vi skal have mange flere med. Det følgende er et debatoplæg, som skitserer nogle af de steder, hvor vi i fællesskab kan forbedre os.

Mai Villadsen, Line Barfod, Pelle Dragsted

Enhedslisten er kommet langt det seneste årti. Vi har udviklet os fra et lille og marginalt parti til Danmarks fjerde største. Vi er gået fra at være et storbyparti til et landsdækkende parti. Og vi er blevet et parti, der i højere grad afspejler den almindelige befolknings klasse og uddannelsesbaggrund. Vi har med andre ord vundet tillid fra flere og flere mennesker, der giver os deres stemme, melder sig ind eller følger os på sociale medier.

Det kan vi med rette være stolte over. Men det skal ikke få os til at hvile på laurbærrene. Vi står i de her år i en afgørende tid med et politisk opbrud i hele verden, hvor tilliden til det politiske system og til de gamle partier smuldrer. Mange steder har en ny, systemkritisk venstrefløj formået at udfordre og endda nogle steder fortrænge de gamle nyliberale magtpartier.

Denne nye venstrefløj har ligesom Enhedslisten baseret sig på en udogmatisk og nysgerrig venstrefløjsposition, der kombinerer radikale visioner med pragmatiske politiske programmer og en erklæret vilje til at gå efter regeringsmagten. 

Men på ét område sakker Enhedslisten bagefter. De nye venstrefløjspartier, - fra Podemos til Vänsterpartiet til Corbyns Momentum-bevægelse, er resultatet af stærke folkelige organiseringer, og de har formået at engagere titusinder af mennesker i deres parti-opbygning, og i de kampagner som de gennemfører. Enhedslisten står i stampe aktivitetsmæssigt mange steder i vores organisation og medlemsfremgangen lader vente på sig – på trods af, at flere end nogensinde ønsker at stemme på os.

Hvis vi skal fortsætte udviklingen mod en samfundsforandrende kraft, så er den helt store opgave, i årene der kommer at styrke Enhedslisten som organisation og social bevægelse.  Enhedslisten har haft en stor medlemsfremgang, men den er stagnerende, og mange har øjensynligt svært ved at finde deres vej ind i partiets aktiviteter.

Flere med i beslutningerne

I Enhedslisten opfatter vi os selv som et meget basisdemokratisk græsrodsparti. Men ser vi på virkeligheden, så er det faktisk blevet sværere og sværere for menige medlemmer at øve indflydelse på den daglige politiske linje. Et godt eksempel er valget af vores ledelse.

Vores øverste politiske organ er vores hovedbestyrelse, men meget få medlemmer har reelt indflydelse på, hvem der vælges til ledelsen. For at få indflydelse skal man nemlig vælges som delegeret til årsmødet, hvor hovedbestyrelsen udpeges. Men i takt med at vi er blevet flere medlemmer, er delegeret-kvoten faldet, så en langt mindre andel af medlemmerne faktisk kan deltage.
Er man så heldig at komme gennem nåleøjet, betyder reglerne for valg til hovedbestyrelsen, at man kun må stemme på én over halvdelen – pga en særlig form for mindretalsbeskyttelse, som stammer fra partiets unge år. Resultatet er, at HB-medlemmerne er valgt med mellem 80 og 150 stemmer. Ud af vores 9.000 medlemmer. Det er ikke et særlig stærkt demokratisk mandat, hovedbestyrelsen sidder med. Og det er et demokratisk dilemma at Hovedbestyrelsen, der i særlige situationer kan overtrumfe folketingsgruppen, har et langt svagere demokratisk mandat end folketingsgruppen, der er valgt ved en urafstemning blandt alle medlemmer.
Det betyder da også, at det for nye medlemmer af partiet bliver uigennemskueligt, hvordan man i det hele taget kan få medindflydelse i partiet. Et sådan system forudsætter, at man har en stor grad af erfaring for at kunne begå sig i foreningsaktiviteter, for at kunne gennemskue hvordan du kan blive valgt som delegeret.  Vores vej imod at blive et mere mangfoldigt parti som repræsentere befolkningen bredest, kræver at vi gør op med nogle af de møde og magtstrukturer, som er i partiet, og som favoriserer visse typer af mennesker.

Ser vi ud de europæiske venstrepartier, giver mange af dem medlemmerne langt mere direkte demokratisk indflydelse. I Podemos kan alle der sympatiserer med partiet og registrerer sig på deres hjemmeside (også ikke-medlemmer) deltage i en digital urafstemning, når ledelsen vælges. Titusinder deltog i valget, og fik dermed indflydelse og medejerskab. Og i Labour var det netop en mere åben og demokratisk form for valg til ledelsen, der banede vejen for valget af Corbyn.
Ja selv i det tyske socialdemokratiske SPD lod man partiets medlemmer afgøre ved en digital urafstemning, om man skulle gå i regering med Merkel.

Hvorfor er vi i Enhedslisten bange for at dele magten ud til alle medlemmerne? Lad os da som vores kammerater ude i Europa give alle medlemmer (og sympatisører?) mulighed for at sammensætte vores ledelse ved direkte elektroniske lokale og/eller nationale valg.
Og hvorfor ikke i det hele taget bruge vejledende digitale urafstemninger mere. Det kunne skabe et større engagement og tilhørsforhold for nye og gamle medlemmer.

 Der findes sikkert også mange andre måder at skabe en mere direkte indflydelse for vores medlemmer og sympatisører. Digitale former for deltagelse åbner mange nye muligheder. Så lad os komme i gang.

Flere med i bevægelserne

Rigtig mange Enhedslisten-medlemmer er aktive i forskellige bevægelser. Fagbevægelsen, elev- og studenterbevægelsen, flygtningesolidaritetsbevægelsen, reformramte-bevægelsen eller klimabevægelsen er eksempler på steder, hvor mange laver vigtigt arbejde.

Desværre er vi som parti ikke fokuseret nok på at bygge bro til folk der er bevægelsesaktive ind vores parti. Udvalgene bygger mange steder denne bro på en rigtig god måde - men måske mangler vi en platform eller nogle møder, hvor de bevægelsesaktive, som ikke har så meget tid, har mulighed for at deltage i politikudvikling og erfaringsudveksling? Det kunne eksempelvis være åbne møder eller festivaler med et særligt politisk fokus. Det gode eksempel er fagligt landsudvalgs årsmøde og seminarer.

Måske bør vi facilitere møder rundt i landet hvor folk med særlig viden eller interesse på specifikke områder kan mødes? Møder, hvor de bevægelsesaktive, som måske endda ikke er medlemmer, kan blive klogere på partiets arbejde – men også bidrage med deres viden uden nødvendigvis at skulle forpligte sig. Et eksempel på dette er Alternativets politiske laboratorier. Selvom man godt kan kritisere dem på nogle områder, viser de en åbenhed ud imod omverdenen for, at ikke-partimedlemmer også kan have kloge indspark og bør inddrages.

Broen bør også gå den anden vej – i vores aktivitet og kommunikation er det vigtigt, at vi også viser vores medlemmer, hvordan man kan være aktiv på sin arbejdsplads, i sin boligforening eller lokale naturfredningsforening. For vi bliver kun stærkere som parti, hvis vores medlemmer i deres lokalmiljøer er kendte ildsjæle, som ikke udelukkende laver parti-politik. Vi bør kort sagt åbne os op overfor bevægelserne.

Flere med rundt om i landet

Enhedslisten er gået fra at være et storbyparti til at være et landsdækkende parti. Vi har byrådsmedlemmer i de fleste dele af landet – vores opbakning udenfor storbyerne er voksende, og vi har gode lokale afdelinger i hele landet. Vores udvikling afspejler sig dog ikke altid internt.

Der har i flere år været efterspørgsel efter, at vores hovedbestyrelse skal afspejle dette mere ved at lave en kvote for hovedbestyrelsesmedlemmer fra forskellige dele af landet. Det er en god idé, at vi lader vores lokale forankring afspejle sig yderligere i vores ledelse ved at lave en sådan kvote.

Vi kan også åbne op på andre måder. Nogle gange kan det være svært at skulle bevæge sig på tværs af landet for et møde – så derfor skal møderne måske komme til folk. Der findes mange digitale løsninger, som kunne hjælpe flere til at være med.

Vi skal også opbygge det regionale arbejde, så gode ideer og lokale initiativer breder sig. Arbejdet mellem landsorganisationen, Christiansborg og vores regionalt valgte og ansatte skal prioriteres – så vores politiske arbejde kommer til at hænge tættere sammen.

Flere med i debatten

Selvom vi over årene har opnået en mere mangfoldig medlemsbase, så er det tydeligt at de folk, der deltager i debatten, og bliver valgte til forskellige organer ligner hinanden meget. Det skal vi ændre – men det kommer ikke blot af sig selv.

I USA har man for nylig valgt en gruppe unge demokratiske kvinder til kongressen med etnisk minoritetsbaggrund. Fælles for dem er, at partiet og organisationer omkring dem har arbejdet med at styrke dem som lokale meningsdannere og debattører.

Enhedslisten har også brug for at lave et sådant arbejde. Mangfoldighed i uddannelsesbaggrund, køn, etnicitet, alder og seksualitet kommer ikke blot ved kvoter. Det kommer ved, at vi opfordrer disse kandidater til at stille op, men kræver også, at vi giver dem værktøjerne til at udtrykke sig stærkt og skarpt.

De seneste år har Enhedslisten afholdt debattørskoler for medlemmer med forskellige minoritetsbaggrunde. Flere af disse debattører ser vi nu på urafstemningslister, i hovedbestyrelsen og forhåbentlig på stemmesedlerne til det kommende kommunalvalg. Dette bekræfter os i, at arbejdet med at få flere med i den interne debat skal systematiseres og opprioriteres kraftigt.

Flere med i Enhedslisten

Vi kan med rette være stolte over Enhedslistens udvikling. Ser man på stemmetal, er vi Danmarks fjerdestørste parti – og det største på venstrefløjen. Vi har arbejdet målrettet med at kommunikere vores politik skarpere – og på at formulere politik der kan ændres nu og her, samtidig med at vi har holdt fast i de langsigtede visioner. Vi er nu repræsenteret i langt de fleste af landets byråd – og har en mere mangfoldig medlemsskare fra alle dele af landet.

Vi må dog ikke hvile på laurbærrene, for vi er i en afgørende tid for verden. En opbrudstid, hvor vores rolle som venstrefløj i en krisetid er uhyre vigtig. Hvis vi skal fortsætte udviklingen mod at blive et parti der ændre vores samfund, skal kursen ændres. Vores medlemsstagnation skal vendes mod at få flere med – i beslutningerne, i bevægelserne, rundt om i landet og i debatten.

Kun på den måde, kan vi som parti blive en egentlig forandrende kraft – og det er der mere end nogensinde brug for.

Dette indlæg indeholder kun nogle få bud på, hvordan vi kan få flere med. Vores håb er, at der er langt flere af jer derude, som har endnu bedre ideer, og som vil byde ind med dem til det kommende årsmøde.

Vi håber på årsmødet at se rigtig mange gode forslag, der arbejder for at få flere med.

Foto: Anne Overgaard Jørgensen

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]