Gå til hovedindhold

Debat

Enhedslistens rolle

Allan Krautwald, medlem af Hovedbestyrelsen

Det politiske landskab er i opbrud i disse år. Vi ser en stadig tættere alliance mellem S og DF og det er derfor langt fra sikkert at Enhedslisten kommer til at spille en afgørende rolle i den kommende valgperiode, hvis de skulle vise sig ikke at være flertal for en regering under Løkke.

På årsmødet i 2015 vedtog vi ”Enhedslisten vil opbygge fremtidens venstrefløj og styrke de folkelige bevægelser”. Det er et arbejde den nye Hovedbestyrelse må sætte sig i spidsen for straks efter årsmødet.

Store dele af befolkningen er enige med os i vores modstand mod afmonteringen af velfærdssamfundet. Vi skal fortsat styrke kritikken af denne politik og gå til valg på vores egen politik, der indebærer markante forbedringer af reformerne af førtidspension og fleksjob, forringelserne af sygedagpenge og SU skal rulles tilbage, kontanthjælpsloftet fjernes og dagpengesystemet genoprettes.

Vi har besluttet at være venstrefløj i vores egen og at stille os i spidsen for en venstreorienteret politik i Danmark – derfor er det for mig vigtigst, at vi nu sætter skub i dette arbejde og lader det munde ud i, hvad VI vil og hvad VI går til valg på. Uanset om vi får 14, 16 eller 18 mandater ved det kommende valg, ændrer det ikke grundlæggende ved magtforholdene i den nuværende opposition. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at mobilisere bredt på f.eks. et opgør med fattigdomsreformerne – der er mange mennesker derude, der er optaget af disse spørgsmål og som har organiseret sig f.eks. i Næstehjælperne og Jobcentrets ofre.

Disse krav skal i form af egne forslag klart og tydeligt fremføres forud for det kommende valg, ligesom de skal stilles efter et valg før vi peger på en forhandlingsleder i forbindelse med udnævnelsen af en ny regering. Befolkningen skal kunne forvente at Enhedslisten viser en anden vej end nedskæringens.

Hovedbestyrelse (HB) og strategi

Line Barfod, Ydre Nørrebro

En af de vigtige beslutninger på årsmødet er valg af HB. Efter min opfattelse har vi brug for et stærkt HB, der kan sikre overordnede strategiske debatter. Hvordan skaber vi håb og reelle forandringer i samarbejde med bevægelser?

Dét er udfordringen. Ikke at diskutere hypotetisk om, hvordan vi vil reagere hvis Socialdemokraterne gør A, B eller C. Hvilke værktøjer vi vil bruge i forskellige situationer afgør vi først når situationen opstår.

Al erfaring viser, at hvis der er usikkerhed om, hvem et parti peger på som statsminister, hvis der stilles ultimative krav mv., så taber det parti hurtigt opbakning under en valgkamp. Også fordi hele mediedækningen og en stor del af debatten på valgmøder mv. kommer til at dreje sig om det spørgsmål. I stedet for at handle om hvad Enhedslisten politisk kæmper for.

Som jeg har forstået HBs beslutning, så kæmper Enhedslisten for at komme af med Lars Løkke Rasmussen og ved en dronningerunde vil Enhedslisten pege på den mindst ringe statsminister, hvilket i dag er Mette Frederiksen. Vi kommer ikke med ultimative krav eller røde linjer. Men vi har nu klart fortalt, at vi har en veludstyret værktøjskasse. Og et af de værktøjer er at kunne trække støtten til en regering. Det er ikke et nyt værktøj, det har hele tiden ligget i værktøjskassen, men nu har vi vist det frem, så alle kunne se det. Og derefter bør det blive i værktøjskassen indtil vi måtte få brug for det.

I stedet skal vi bruge kræfterne på at fortælle om vores egen politik og gennemføre den i praksis. Lokalt, regionalt og nationalt. Der er brug for at vi igen sætter os ambitiøse mål om at blive et langt større parti, der formår at engagere tusindevis af mennesker i at skabe fællesskaber, der kan skabe forandringer. Vi skal skabe bedre vilkår for udsatte borgere, bedre miljø, bedre arbejdsliv og børneliv. Der er rigeligt at tage fat på.

Derfor vil jeg gerne opfordre til at afdelingerne drøfter, hvad man ønsker HB skal lave og hvem man så ønsker at få i HB.

Morten Kabell-sagen

Karl Nielsen, Kerteminde

Nu skal vi i Enhedslisten passe meget på, at vi fremover har ultrarent mel i posen.

Så vidt jeg ved, er Enhedslisten nu Danmarks 4. største parti. Og det er vi jo, bl.a. fordi vi gang på gang, når der diskuteres politik på Christiansborg på tv hører gentaget:” Undtagen Enhedslisten!”

Helt på gadeplan ved folk, at vi ikke stemmer for på alt det borgerlige lort, der fremføres.

Og helt på gadeplan: I en lille konservativ by som fx Kertemindes byråd, hvor end ikke SF eller Socialdemokratiet har noget som helst med socialisme at gøre, har vi en Enhedslistekvinde siddende, der arbejder solidt og godt.

Derfor er det ikke rart, at man som medlem af Enhedslisten gentagende gange skal høre:

”Jamen, I er jo lige så falske og griske som alle de andre politikere!”

I øvrigt synes jeg ikke, at Carl Holst-sagen har noget med os at gøre. Han er jo venstremand!

Om HB’s arbejdsplan

Grethe Bidstrup, Vanløse

Tak for Årsmødehæftet, og især tak for Arbejdsplanen! Fordi det stagnerende medlemstal problematiseres. Fordi alle aktiviteter IKKE er fastlagt på forhånd. Fordi der er fokus på fastholdelse af medlemmer. Fordi der tales om åbne, inddragende møder. Fordi der tales om udadvendte aktiviteter og ændring af mødeformer. Og fordi der lægges op til et øget samarbejde med venstrefløjen. Arbejdsplanen giver nyt håb om at skabe en større bevægelse i Enhedslisten og dermed på venstrefløjen.

Alt for meget er i for lang tid blevet problematiseret, serveret og udført af medlemmer, der færdes i/eller udfører parlamentarisk arbejde. Det smitter af på lokalafdelingerne, der også retter blikket mod parlamentariske emner. Resultat: hvad skal jeg komme til møde for, når alt er planlagt på forhånd, er der så overhovedet plads til nye ideer og ærlig vrede over kapitalismens stadig mere undertrykkende udspil?

Ja, vi har også et lavt fremmøde/deltagelse i lokalafdelingerne. Konkurrencesamfundet, der lægger beslag på hjem, arbejde og fritid for unge og børnefamilier er et af problemerne.

Men vores forældede og alt for velorganiserede mødeformer er et andet problem. Og det kan vi gøre noget ved. Så hvis alle vi velmenende og velorganiserede mennesker træder tre skridt tilbage, og overlader rummet til de uprøvede, kan det kun virke motiverende for dem, der ikke normalt taler så højt.

Kort sagt: giv plads til medlemmernes og øvrige borgeres spørgsmål og frustrationer. Så dukker der nogle brugbare og relevante svar op, der kan danne grundlag for mere bevægelse og fællesskab på venstrefløjen.

Taber vi pusten?

Erik Lützen, Odense

”Er Enhedslisten ved at tabe pusten”, spørger Birger Thamsen i sidste Rød+Grøn. Noget tyder på det. Jeg foreslog i december, at vi skulde bede kirkeministeren om en samtale, så vi kunne få at vide, om hun er moralsk eller dobbeltmoralsk i forholdet til homoseksualitet. Det vil måske interessere pressen, hvad hendes holdning er.

For en solidarisk udligning

Helge Bo Jensen, medlem af HB og kommunalbestyrelsen i Albertslund, og Mikkel Warming, medlem af HB og fhv. socialborgmester i København

Kort før kommunalvalget dukkede der pludselig et færdigt EL-udspil til en udligningsreform op. Finn Sørensen som ordfører sendte det til orientering til HB. Som HB-medlemmer havde vi ikke hørt om arbejdet – eller havde fået mulighed for at diskutere indholdet.

Hovedproblemet er imidlertid indholdet i udspillet. Dels tilføres i alt 10 mia. mere i bloktilskud til kommunerne – men blot fordelt efter indbyggertal. Altså uden sociale hensyn.

Dels afskaffes hovedstadsudligningen. Det betyder at der flyttes store summer fra hovedstadsområdet til kommuner uden for hovedstadsområdet. Men igen fuldstændigt uden sociale hensyn.

Det virker som om de der har lavet udspillet har ædt myten om at hovedstadskommunerne generelt er rige – og at resten af landet snydes af udligningssystemet. Så enkel er virkeligheden ikke.

1) De største sociale uligheder findes i hovedstadsområdet – alene det er et godt argument for en særlig hovedstadsudligning. Lidt fortegnet kan man sige at virksomhedsejerne bor i Hørsholm og Gentofte, mens virksomhederne fx ligger på den københavnske vestegn eller i Københavns kommune.

2) Den største fattigdom og de største sociale problemer findes langtfra kun i provinsen. Faktisk findes 7 af de 10 kommuner i landet med størst social belastning på den københavnske vestegn (Brøndby, Ishøj, Albertslund, Høje Taastrup, Herlev og Ballerup). De øvrige tre er Lolland, Langeland og Guldborgsund. København er nr. 15 på listen.

Vi er forhåbentlig enige om, at også disse kommuner skal kunne tilbyde en ordentlig skolegang til vores børn eller reel omsorg for vores ældre, ligesom i andre dele af landet. Det får vi ikke med dette udspil. Det giver flere penge til nogle af landets rigere kommuner end til de fattigste. Derfor forstår vi ærlig talt ikke Peder Hvelplunds og Søren Kolstrups tirader i sidste nr. af R+G.

Ønsker vi ikke alle et reelt solidarisk udligningssystem?

(Ved en fejl blev Finn Sørensen krediteret for dette debatindlæg i februarnummeret. Redaktionen beklager fejltagelsen.)

 

Derfor er vi med i det nye bevillingssystem for uddannelser

Eva Flyvholm, uddannelsesordfører, og Bruno Jerup, tidl. barselsvikar som uddannelsesordfører

I november 2017 indgik alle folketingets partier, også Enhedslisten, en aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det er nøglen for hvordan penge fra staten fordeles til universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Vi var med til at lave aftalen, fordi det nye bevillingssystem er en forbedring versus det gamle taxametersystem. En større andel af pengene bliver nu fordelt på grundtilskud og taxameter som vi er glade for, og en mindre andel af pengene afhænger af færdiggørelse og resultat som vi er kritiske overfor.

Det var også vigtigt for os, at aftalen gør op med dele af fremdriftsreformen. Den såkaldte ”fremdriftspant” som har givet problemer for studerende og universiteter fjernes, og universiteterne får bedre mulighed for selv at forvalte kravene. Vi synes stadig tidsgrænserne er for stramme. Men ser det som en klar forbedring, at færre penge er bundet til hvor hurtigt de studerende skal gennemføre. I det gamle taxametersystem var 10% af pengene bundet op på færdiggørelse og det ville stige til 17% på grund af fremdriftsreformen. Med det nye system bliver det kun 3,75% af det samlede tilskud der afhænger af gennemførsel og hastighed, og der gives tillæg for studerende med sygdom eller handicap. Der indføres også et tilskud til mindre uddannelsessteder i landområder.

Men der er også problemer i aftalen. De borgerlige partier har fx insisteret på et resultattilskud hvor de beskæftigelsesgraden for færdiguddannede, får betydning for en mindre pulje af pengene. Det er helt håbløst at måle uddannelse på den måde, og både under forhandlingerne, i pressen og ved den kommende behandling i Folketinget, har vi gjort det klart, at vi er lodret imod beskæftigelsesdelen og ønsker at få den fjernet helt. Men når man indgår en bred aftale, som omfatter hele Folketinget, er det svært at undgå, at der er ting med som ikke er vores kop te. Det bør dog ikke betyde, at vi ikke kan indgå i en aftale der samlet set rykker i den rigtige retning.

Vores smukke klode mishandles

Christian Juhl, MF

Der er ikke meget positivt at sige om den globale udvikling.

Klimaproblemerne truer i en grad som aldrig før.

Verden er blevet mere ulige. De 8 rigeste mennesker ejer ligeså meget den fattigste halvdel af klodens befolkning.

Korruption, skattely og svindel har et omfang, så det ville kunne fordoble verdens udviklingsbistand. De multinationale selskaber har magt som aldrig før.

60 millioner mennesker er på flugt. Mange af dem lever i flygtningelejre, og får kun halvdelen af den nødhjælp, som FN mener, skal til for at overleve.

Lederne i EU kan ikke finde ud af at fordele de 2-3 pct. af flygtningene, som når hertil. De kan heller ikke finde ud af at bidrage til at løse konflikterne, f.eks. mellem Israel og Palæstina. Men de rige lande kan finde ud af at opruste og bruge endnu flere penge på kampfly, bomber og granater.

Det samlede salg af våben udgjorde sidste år 384 milliarder USD.

Regeringen har vedtaget mere end 60 stramninger overfor flygtninge og indvandrere. Ikke engang FNs 500 kvoteflygtninge, der har særligt vanskelige forhold, vil regeringen tage imod.

Vi ligger på det laveste niveau for dansk udviklingsbistand i mere end 20 år.

Regeringen har i sin nye strategi for udvikling bildt sig selv ind, at erhvervslivet kan redde 3. verden. Mere egeninteresse og mindre rettighedsbaseret og fattigdomsorienteret hjælp. Ja, og nogle vil frigøre Danmark fra internationale aftaler – bl.a. om menneskerettigheder.

Der er små lys i mørket. COP-mødet i Paris om klimaet var et fremskridt. 122 lande har i FN-regi vedtaget et forbud mod atomvåben og FN’s 17 verdensmål vil forandre verden, hvis vi realiserer dem. Kravene er revolutionære, sagde daværende formand for FN, Mogens Lykketoft i 2015.

En realisering af dem kræver efter min mening et opgør med den grådige kapitalisme, som har alt, alt for meget magt på vores smukke klode, hvor alle kunne have det så godt som vi. Vi har behov for at samle alle, der vil være med til at stoppe galskaben.

Grønne kandidater!

Øivind Larsen, Kerteminde

Har vi i EL et problem med den grønne del af vores identitet? Hvis ja, så kan man håbe på, at det nye grønne program retter op på det.

Da jeg læste spidskandidataspiranternes præsentation af sig selv igennem, lavede jeg samtidig en lille statistik over, hvilken vægt der blev lagt på grønne temaer:

30 kandidater, svarende til 50%, udtaler intet

17, svarende til 30%, nævner miljø i en bisætning

9 – 13% i et par sætninger

3 – 5% i ét afsnit eller mere af præsentationen

Altså 80% der ikke inddrager det seriøst. Sidste år var det endnu ringere med 85%.

Man kunne håbe på, at en af forklaringerne er, at vi alle i det rød-grønne parti tager det grønne som en selvfølgelighed, der pr. automatik skal have meget høj prioritet. Men man kunne også frygte, at det rent faktisk ikke fylder ret meget i mange toneangivende partikammeraters bevidsthed. De vil så nok være tilbøjelige til at bøje af i den grønne kamp.

Bogbrænding i Lyngby?

Bent Jørgensen, Vordingborg

På Lyngby-Tårbæk Kommunes genbrugsplads ses et overflodssamfunds bortkast af fuldt funktionelle ting og sager, en nutidig "køkkenmødding", der kan fortælle hvor forskelligt materielle goder værdsættes, alt efter bopæl i landet.

Jeg vil vove at påstå, at ud af det kasserede på denne plads vil der kunne møbleres en bolig dagligt, som en del familier ville være lykkelige for, i modsætning til den nærliggende Handelsstandsforening, for hvem et evigt accelererende forbrug er den naturlig målsætning, ja nærmest et politisk mål, der kan samle borgere og politikere i kommunen.

Men sådan behøver det ikke være. På genbrugspladsen i Næstved har kvalmen over den evige destruktion resulteret i et genbrugs-supermarked til glæde for primært fattige familier, men også til et mere meningsfuldt arbejde for de ansatte på genbrugspladsen. Omsætningen her tælles i millioner, bl.a. til at lønne de ekstra stillinger der er opstået med butiksdriften.

Men at målet for destruktion ikke er fuldt endnu i Lyngby, oplevede jeg ved mit sidste besøg på genbrugspladsen, hvor der over en af containerne nu stod "Bøger", og ganske rigtigt, den var allerede næsten fyldt til randen med bøger, hvorefter min bogreol bl.a. blev forøget med værker af Georg Brandes, men af egen erfaring kan jeg da foreslå endnu en container med skiltet "Bruun-Rasmussen".

I dagbladet Sjællandske,d.7. februar, kan man læse, hvordan man i det sydsjællandske område tager ordet genbrug alvorligt med det fælleskommunale affaldsselskab, Affald Plus, der står for to faste butikker i Næstved og Rønnede, med en omsætning på ca. 4 millioner i 2017, hvortil kommer de såkaldte Plusmarkeder på genbrugspladserne med yderligere 2 millioner i 2017. Disse aktiviteter medfører ni fuldtidstillinger på årsbasis, fordelt på 14 personer, og som bonus, sparet kontanthjælp m.m. på ca. en kvart million årligt. "Vores aktiviteter giver masser af liv og sparer samtidig mange ressourcer", lyder det fra Allan Johansen, selskabets genbrugs- og udviklingschef.

(Forkortet af redaktionen.)

Villumsens russerskræk

Per Markmøller, Lolland

Det er helt ude af proportioner når Nikolaj Villumsen i et interview i R+G 96 kalder Rusland et ’brutalt diktatur’ og ligestiller landet med Saudi Arabien.

I Rusland må kvinder køre bil. Og de gør det! I Rusland må kvinder gå til fodboldkampe uden at skulle være ifølge med en mand eller være tildækket. I Rusland kan en kvinde forlade sin man hvis han f.eks. drikker for meget (og det er er rigtig mange der gør). Alt det kan man ikke i Saudi Arabien.

Jeg har opholdt mig som rejseleder i Rusland det meste af sommeren og meget af efteråret 2017. Og jeg befandt mig ikke i noget ’brutalt diktatur’. Rusland er et relativt frit land sammenlignet med verdensgennemsnittet. Befolkningen kan man tale frit med og de diskuterer indbyrdes mange forhold. Det arbejdende folk eller de intellektuelle er ikke mere overvåget end hos os. Jeg kunne frit holde mine oplæg og foredrag for mine gæster uden at skulle passe på hvad jeg sagde. Det kunne unge russere også.

Der er store problemer i Rusland. Den største svøbe er korruptionen, der ligger som en dyne hen over det russiske samfund. Folk er godt trætte af det. Der har været milliondemonstrationer i 23 større byer mod korruptionen. Og protesterne fortsætter. Den russiske regering og parlamentet har vedtaget love der stigmatiserer homoseksuelle, transseksuelle og transkønnede. Og jeg håber der bliver rigtig mange protestaktioner imod det ved VM i fodbold til sommer ligesom der var ved Vinter OL i Sothi 2014. Der er også minoritetsproblemer f.eks. på Krim som for nyligt er vendt hjem til Rusland igen.

Men at kalde Rusland et ’brutalt diktatur’ vidner om total mangel på nøgtern dømmekraft fra Villumsens side. Det er lige før han overhaler forsvarsminister Claus Hjort i russerskræk.

Al den protest og de demonstrationer jeg har nævnt viser at Rusland ikke er et ’brutalt diktatur’.

Enhedslisten svigter Syriens folk

John Graversgaard, Aarhus

Vores udenrigspolitiske ordfører Nikolaj Villumsen forklarer i RG ”vores Syrienspolitik”. Det lykkes ham at tale om krigen i Syrien uden at nævne de 2 store elefanter i rummet. Det er jo ganske imponerende men også pinagtigt og tragisk.

Washingtons årelange planer og støtte til islamister for at bekæmpe den suveræne stat Syrien nævnes ikke med et ord. Politisk islam i form af Muslim Brotherhood og jihadistiske Al Queda relaterede oprørsgrupper nævnes ikke med et ord.

Men ikke desto mindre fremturer Nikolaj Villumsen med forslag om ”No fly zone” i Syrien ligesom i Libyen. Det er jo katastrofalt og jeg håber ærligt talt at vi snart får en ny udenrigsordfører.

Vi får mere og mere dokumentation om hvordan især USA og Golfstaterne, men også Israel og Tyrkiet har stået bag terroristgrupper i Syrien og givet dem våben, forsyninger, finansiering og efterretningsmæssig støtte. Det er så klart at selv medier som Newsweek skriver om det.

Nikolaj Villumsen taler om deling af Syrien. Vi så med Libyen krigen og Irak krigen, hvordan man blæser på Folkeretten, og at FN er et redskab for stormagterne. Syrien er den sidste sekulære nationalstat som er mål for USA`s angreb på den såkaldte ”ondskabens akse”. Libyen og Irak er i opløsning og religiøs sekterisme ødelægger samfundene. Har vi ikke set flygtninge nok fra Syrien? Er det ikke på tide at det Syriske folk får fred til at løse sine egne problemer uden imperialistisk indblanding i form af støtte til politisk Islam?

Vi er tættere på en atomkrig end nogensinde

Poul Eck Sørensen, Esbjerg, formand for Esbjerg Fredsbevægelse

Jeg kan godt forstå det, hvis du tænker. Det er for langt ude. Men prøv at læse artiklen fra New York Times d. 16/1 – 2018: ”Pentagon Suggests Countering Devastating Cyberattacks With Nuclear Arms.”

Her beskrives hvordan Pentagon, hvis USA bliver udsat for et voldsomt cyberangreb, foreslår, at man må kunne straffe med atomvåben.

Man har ikke beviser på et cyberangreb fra Rusland, men det nævnes så tit, at det efterhånden er blevet en sandhed alligevel.

Tanken om en begrænset atomkrig mod Rusland var jo årsagen til at præsident George W. Bush i 2001 opsagde den såkaldte ABM-traktat fra 1972, traktaten for anti-ballistiske missiler. Herefter har USA placeret anti-missilsystemer rundt om Rusland, da man i USA tror, at man på den måde kan ramme Rusland med atomvåben uden selv at blive ramt af dem. Siden opsigelsen af ABM-traktaten har USA bygget sin atomdoktrin på NUTS, Nuclear Use Theory.

Våbenindustrien og private hærenheder skal tjene penge og de er ligeglade med menneskeliv, blot de kan sælge flest mulige våben og det kræver bestikkelse og krig (kilde f.eks. filmen: The Shadow World http://filmcentralen.dk/alle/film/shadow-world-bag-om-den-internationale...), så derfor nedsættes tærsklen for, hvornår en krig / atomkrig kan startes.

Drømmer Enhedslisten om EU?

Jesper Mobeck, Roskilde

Nikolaj Villumsen udtaler til Fyns Stiftstidende 15/1: ”Folkebevægelsen har en afstemning om udmeldelse af EU på dagsorden. Det er ikke et emne der står øverst på Enhedslistens ønskeliste!”

Hvad står så øverst på Enhedslistens ønskeliste for et evt. nyvalgt parlamentsmedlem i 2019? Ja, det forlyder at Nikolaj til P1 har udtalt, at EU skal have en chance? Er det virkelig sandt, at Enhedslisten fuldt og fast tror på at parlamentsmedlemmer, der ikke kan stille forslag til EU’s politik, kan få kommissionen til at fremsætte ændringer af radikal betydning? Ændringer der forudsætter at kommissionen i enighed tager initiativ til at lave Romtraktaten om?

Hvad er det i EU’s forhistorie og aktuelle nutid der gør, at EU skal have en chance?

EU’s anerkendelse af Kroatien, som indledningen til opløsningen af Jugoslavien?

EU’s redningsplan for Grækenland og Spanien?

EU’s forlængelse af tilladelserne til at bruge Roundup?

EU’s nye planer om at øge militær forskning?

EU’s sociale søjle, som de snakker om medens finanspagten implementeres?

EU’ fælles front mod fattigdom og højre radikalisering?

EU’s fælles løsning af flygtningeproblemer?

EU’s aftale med Marokko om at fiske i havet ud for Vestsahara?

EU’s meget fordelagtige handelsaftale med Israel? Israels største samhandelspartner!

For mange drømmer om et EU; om hvor godt det kunne blive! Men se det i øjnene: EU er ikke godt for andre end de, der har rigeligt i forvejen! Realiteterne er at EU med kommissionen i spidsen er udtryk for et flertalsvælde, et diktatur i demokratiske fåreklæder!

EU’s / Kommissionens neoliberalistiske politik skaber problemerne, øger fattigdommen både socialt og kulturelt! EU er problemet ikke løsningen! Et Daxit, på linje med Folkebevægelsens ønske, er hvad Enhedslisten skulle støtte op om! EU / kommissionen giver ikke os en eneste chance!

I vores program er en udmeldelse af EU fremhævet og mig bekendt har intet årsmøde ændret denne del af programmet!

Hvad mener du, Nikolaj?

Per Kristensen, Roskilde

I avisen Arbejderen 1. februar har Nikolaj Villumsen en artikel om Tyrkiets bombninger i Afrin! Krigen i Syrien fortsætter med at udvikle sig!

Nikolaj skriver at YPG/kurdere har befriet Afrin fra Assad regimet! Som jeg forstår artiklen i Arbejderen støttede Nikolaj fra begyndelsen, imod folkeretten, YPG i kampen mod Assad under det såkaldte ’demokratiske forår’, der har lagt Syrien og Libyen i ruiner. Nikolaj skriver: ”Afrin-området blev i 2012 befriet fra Assad-regimet af de kurdiske selvforsvarsstyrker”. Ordet ’selvforsvarsstyrker’ virker lidt selvmodsigende i ovenstående sammenhæng? Nu er borgerkrigen i Syrien temmelig indviklet, men jeg troede faktisk at YPG gik til kamp imod IS og ikke imod Assad, som Nikolaj her påstår? YPG udfyldte måske et militært tomrum efter Assad-styrkerne? Og nu d. 19. feb. går syriske tropper mod nord for at støtte YPG. Forvirret?

Senere i samme artikel skrive Nikolaj: ”Danmark bør bakke op om vores allierede og kritisere det tyrkiske angreb, der ikke alene er et brud på folkeretten, men også en svækkelse af kampen mod Islamisk Stat.”

Giver det mening? I det ene øjeblik er der ’noget’ der hedder folkeretten og i det næste er der ikke! Er folkeretten et tag selvbord for Nikolaj? Når YPG’s modstander om territorie i Syrien hedder Assad, så må der gerne angribes, men når Tyrkiet angriber YPG, ja, så er det brud på folkeretten!

Hvordan støtter vi kurdernes kamp? Det gør vi ikke ved at støtte afstemninger om løsrivelse og støtte til krig begrundet i historisk uretfærdige grænsedragninger, men gennem dialog om fx selvstyreområder. Kun Israel støttede kurdernes ønsker om løsrivelse i Irak! En balkanisering af Mellemøsten er kun i USA’s og Israels interesse! IS er elimineret i Syrien og USA fastholder op til 13 militære baser i ’det kurdiske’ område.

Vi bør studere Geneve konventionerne meget grundigt og fastholde at disse overholdes af alle parter! En dag kan vi selv få brug for deres beskyttelse!

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]