Gå til hovedindhold

Debat

Krigspropaganda

Doris Kruckenberg, Frederiksberg

Tak!

Som et meget menigt medlem har jeg behov for at takke Michael Schølardt, Bodil Heinø og Mikael Hertoft for deres gode replikker til Nikolaj Villumsens uforståelige insisteren på at sætte Rusland i bås med Saudi Arabien, bl.a. (indlæg i debatsiderne i RØD+GRØNs decembernummer). Jeg går bestemt ind for grønt alternativ til gas; men den absurde anti-Rusland propaganda vi bliver udsat for, hvor de der gasledninger, på samme måde som bl.a. også ”KRIM” bliver misbrugt i krigsretoriske talemåder, er på laveste niveau, og jeg ville ønske at Enhedslisten holdt sin sti ren for den slags. Jeg er sikker på at der er rigtig mange andre ’menige’ der har det sådan.

Måske Nikolaj kunne forklare, hvad der får ham til at billige propagandaen mod Rusland og dermed indirekte støtte den uhyggelige militære oprustning vi er vidne til.

Svar til Bodil Heinø og Doris Kruckenberg

Nikolaj Villumsen, MF

I R+G nr. 96 argumenterer jeg imod en udbygning af den russiske gasledning Nord-Stream II. Bodil Heinø (BH) skriver, at jeg tager fejl og påpeger, at USA er begyndt at fragte flydende gas (LNG) via skib til EU og ønsker at udvide eksporten. Der er mange lande, der gerne vil eksportere LNG til Europa, selvom LNG kun udgør ca. 10 % af gasforbruget, fordi det er dyrere. Rusland har allerede kapacitet til at tredoble deres eksport af billig gas til EU via eksisterende rørledninger, så en yderligere rørledning vil ikke ændre i konkurrencen mellem USA og Rusland. USA konkurrerer i øvrigt med en række andre lande, om at sælge den relativt dyrere LNG-gas, som EU importerer. Når Rusland ønsker en ekstra rørledning gennem Østersøen, handler det kun om at undgå at benytte de eksisterende rørledninger via østlande.

Det virker som om den underliggende præmis for BH er, at amerikanske økonomiske interesser skulle stå bag kritikken af Nord Stream II. Det mener jeg ikke. Og det har i hvert fald intet at gøre med Enhedslistens modstand. Vi ønsker grøn omstilling, og at Europas energileverancer er uafhængige af autoritære regimer. Det er disse to gode rød-grønne krav som er grunden til vores afvisning af Nord Stream II. Derfor må jeg også modsige Doris Kruckenberg, der i dette nr. af R+G, kalder mit indlæg for ’absurd anti-Rusland propaganda, der indirekte støtter oprustning’. Det er simpelthen ikke korrekt, og jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at Enhedslisten både kan kæmpe mod oprustning og kritisere det udemokratiske styre i Rusland.

Endelig er det mig ubegribeligt, at BH kaster sig ud i en relativisering af undertrykkelsen i Syrien, Iran og Rusland. Vi har kammerater i Enhedslisten, der er blevet tortureret af Assad-regimet og det iranske præstediktatur.

Rusland styres med benhårdt kapitalistisk oligarki, valgsnyd, forbud mod oppositionskandidater og fængsling af politiske modstandere. Det har ikke mindst ramt den unge venstrefløj hårdt efter de folkelige protester i 2012.

Nord Stream 2 handler ikke om USA-gas

Karl Vogt-Nielsen, energirådgiver i EL

En række indlæg om Nord-stream-2 indtager lidt forenklet det fælles standpunkt, at når USA er imod, skal vi være for. Vi skal ikke varetage USA’s interesser på gasområdet, lyder det.

Som jeg tolker jeres indlæg, forstår situationen sådan, at hvis ikke Rusland får sin Nord Stream 2, så vil en øget efterspørgsel efter gas i EU skulle hentes fra USA. Denne sammenhæng er der imidlertid ikke.

Rusland har i dag har rigelig med gasledninger til EU, men udnytter kun godt 1/3 af deres nuværende kapacitet. De vil kunne mere end fordoble deres leverancer til EU, hvis de ville. Men det vil de ikke, fordi hovedparten af deres gasledninger til EU går via en række østlande. Derfor handler den nye gasledning gennem Østersøen overhovedet ikke om USA-gas eller russisk gas, men udelukkende om, at Rusland ønsker en yderligere gasledning via Østersøen, så de kan undgå at bruge de eksisterende gasledninger gennem Ukraine.

EU importerer 66 % af sin gas (2014), langt hovedparten via gasledninger og resten som flydende gas via skib. Største kilde er Rusland med ca. 40 % af importen svarende til 107 mia. m3 gas. Ruslands eksportkapacitet til EU er dog samlet 297 mia. m3, heraf 55 mia. m3 via Nord-Stream 1 i Østersøen.

Den flydende gas er dyrere pga. transportomkostninger, og USA konkurrerer i dag med Qatar, Canada og en række afrikanske stater om at forsyne EU med den relativt lille andel flydende gas.

Rusland kan til enhver tid udkonkurrere flydende skibsgas fra USA ved at lukke mere op for hanerne gennem Ukraine.

De eneste fortalere i EU for den nye gasledning er Tyskland og Frankrig. Det handler ikke om energiforsyning, men om profit til aktionærer og transitindtægter. Nord-Stream-2 er et aktieselskab, og flere europæiske energiselskaber er aktionærer (EON, BASF, Shell, Engie og østrigske OMV).

Der er endvidere planer om en Baltic Pipe – gas fra Norge til Centraleuropa. Nord-Stream-2 er derfor totalt overflødig og EL skal ikke bistå Rusland og aktionærerne i deres konflikt med østlandene.

For en solidarisk udligning

Helge Bo Jensen, medlem af HB og kommunalbestyrelsen i Albertslund, og Mikkel Warming, medlem af HB og fhv. socialborgmester i København

Kort før kommunalvalget dukkede der pludselig et færdigt EL-udspil til en udligningsreform op. Finn Sørensen som ordfører sendte det til orientering til HB. Som HB-medlemmer havde vi ikke hørt om arbejdet – eller havde fået mulighed for at diskutere indholdet.

Hovedproblemet er imidlertid indholdet i udspillet. Dels tilføres i alt 10 mia. mere i bloktilskud til kommunerne – men blot fordelt efter indbyggertal. Altså uden sociale hensyn.

Dels afskaffes hovedstadsudligningen. Det betyder at der flyttes store summer fra hovedstadsområdet til kommuner uden for hovedstadsområdet. Men igen fuldstændigt uden sociale hensyn.

Det virker som om de der har lavet udspillet har ædt myten om at hovedstadskommunerne generelt er rige – og at resten af landet snydes af udligningssystemet. Så enkel er virkeligheden ikke.

1) De største sociale uligheder findes i hovedstadsområdet – alene det er et godt argument for en særlig hovedstadsudligning. Lidt fortegnet kan man sige at virksomhedsejerne bor i Hørsholm og Gentofte, mens virksomhederne fx ligger på den københavnske vestegn eller i Københavns kommune.

2) Den største fattigdom og de største sociale problemer findes langtfra kun i provinsen. Faktisk findes 7 af de 10 kommuner i landet med størst social belastning på den københavnske vestegn (Brøndby, Ishøj, Albertslund, Høje Taastrup, Herlev og Ballerup). De øvrige tre er Lolland, Langeland og Guldborgsund. København er nr. 15 på listen.

Vi er forhåbentlig enige om, at også disse kommuner skal kunne tilbyde en ordentlig skolegang til vores børn eller reel omsorg for vores ældre, ligesom i andre dele af landet. Det får vi ikke med dette udspil. Det giver flere penge til nogle af landets rigere kommuner end til de fattigste. Derfor forstår vi ærlig talt ikke Peder Hvelplunds og Søren Kolstrups tirader i sidste nr. af R+G.

Ønsker vi ikke alle et reelt solidarisk udligningssystem?

Enighed om principper for refusion og udligning

Finn Sørensen, MF/kommunalordfører

I sidste nr. af RG spørger Peder Hvelplund om, hvorfor 2 HB medlemmer kunne bremse udspillet om en solidarisk reform af refusions- og udligningssystemet. Det var ikke de 2 medlemmer der ”bremsede” det, men folketingsgruppen vurderede, på min indstilling, at vi skulle trække udspillet tilbage. Det kunne ikke nytte at gå ud i en kommunal valgkamp med uenighed om et så centralt spørgsmål. Det var samtidig en erkendelse af, at høringsprocessen ikke havde været god nok. Efterfølgende lykkedes det faktisk at få udformet de principper for en reform, som Peder Hvelplund henviser til, og få FU´s godkendelse af dem, da FU vurderede, at det kunne bakkes op, også af kritikerne i HB. Principperne er i korthed: Kommunerne skal have tilført væsentlig flere midler til velfærd, landsudligningen skal på niveau med den nuværende udligning i hovedstadsområdet, den nuværende sociale balance mellem rige og fattige kommuner i hovedstadsområdet må ikke forringes, refusionen på udvalgte ydelser skal forbedres, ingen kommune må have færre penge til velfærd, som følge af omlægningen (find det på krv17/enhedslisten.dk). På den baggrund er jeg ikke enig med Peder Hvelplund i, at der er en ”krystalklar politisk uenighed”, eller at hovedstadsudligningen som sådan står i vejen for at vi kan enes om et konkret udspil. Og nej, forslaget er hverken i kiste eller i mølpose. Vi arbejder videre ud fra de principper som FU har godkendt, og jeg håber, at vi om ikke så længe kan præsentere et konkret forslag, som alle vil kunne se sig selv i. Af og til må man tage et skridt baglæns for at kunne gå to skridt frem.

Kære KBH-bestyrelse, HB og hvem det ellers måtte interessere

Enhedslisten Esbjerg

For os er der ingen tvivl om at sagen om Morten Kabells eftervederlag har skadet Enhedslistens omdømme. Her i det sydvestjyske bliver vi kaldt dobbeltmoralske og hykleriske. Hvis ikke folk i stedet vender øjne, ryster på hovedet og sukker dybt.

Som en del af Region Syddanmark var vi nogle af de hårdeste kritikere af Carl Holst og hans eftervederlag da han frivilligt gik fra at være regionsrådsformand til at være medlem af Folketinget. Nu står vi i en situation hvor borgerne sammenligner Enhedslisten med Carl Holst og mener at vi er to alen af ét stykke.

Det er enormt svært for os at argumentere i mod. Hvorvidt Mortens beregning af partiskat af eftervederlaget er korrekt vil vi ikke blande os i (fremlagt på Facebook den 7. januar) men vi undrer os gevaldigt over, at sagen på denne måde pludselig eksploderer i medierne.

Det kan ikke komme bag på nogen, at Morten Kabell ikke genopstillede ved KV17. Altså har man haft fire år til at sætte sig ind i reglerne for modtagelse af eftervederlag og dermed også fire år til at lægge en plan for hvordan det skulle og burde håndteres.

Vi er enormt skuffede over jeres håndtering af sagen. Og vi er enormt kede af det eftermæle det giver Morten.

Selvfølgelig skal lovgivningen laves om – ingen tvivl om det. Lige som vores egne interne regler trænger til at blive genopfrisket. Men når så profileret personlighed havner i en sådan sag, rammer det os alle. Her i det vestligste af Danmark er det til stadighed en kamp at overbevise borgerne om, at Enhedslisten er et seriøst parti der går ind for fællesskab, lighed og solidaritet. Denne sag skader os ubeskriveligt meget.

Eftervederlag – Enhedslisten har ikke dobbeltstandarter

Arbejdsgruppen, Enhedslisten Thy-Mors

Er man medlem af Enhedslisten og går direkte fra politikker job til lønnet arbejde, så bortfalder muligheden for at oppebære eftervederlag.

Og så er det ligegyldigt om vederlagsbeløbet er 500.000 kr. eller 25.000 kr., om man er forudbetalt efter bagud. Eller om man donerer beløbet til Kattens Værn! Stiller man op til valg, må det være klart, at man risikerer ikke at blive genvalgt. Man kunne jo lægge lidt til side….

I sagen om Kabells vederlag, er svaret: NEJ tak. Københavner afdelingen bør frasige sig partiskat, hvis Kabell fastholder sit krav og ikke kan indse, hvor meget han skader partiet med sin beslutning.

Det lyder hult at gå på gaden og argumentere for klimaansvarlighed, økologi, socialbalance, når medlemmer af EL uden skrupler rager til sig samtidig med, at de skoser andre, der gør ligeså.

Hvis du, Kabell, absolut vil have dine 25.000 kr., som du siges at ville vil donere til et godt formål, så OK, men find et andet parti at boltre dig i.

Svar på indlæg fra Esbjerg og Thy-Mors

Eva Milsted Enoksen, på vegne af Københavnsbestyrelsen

Ja, vi er imod dobbeltløn i Enhedslisten og det er vi selvfølgelig også i København. Og ja, vi skulle have været bedre til at forudse denne sag om Morten Kabells eftervederlag.

I har selvfølgelig ret, vi har længe vist, at vi havde en afgående borgmester. Men problemet kom af, at Morten gik direkte over i en stilling i en privat virksomhed. Vi er ikke i EL modstandere af eftervederlag, så længe det ikke ender som dobbeltløn. Politikere, som ikke optjener dagpengeret, skal have lige så gode vilkår som andre, når deres embedsperiode er slut. Men det er klart, at vi skulle have kigget på vedtægterne efter Carl Holst-sagen. Når vi kritiserer andre for politisk pamperi, og det skal vi selvfølgelig, må vi være ekstra rene selv. Derfor skulle reglerne have været ændret, så Enhedslisten ikke kom til at fremstå dobbeltmoralske og hykleriske.

Københavnsbestyrelsen indstiller derfor til vores generalforsamling, at partiskatten fra Mortens Kabells eftervederlag ikke skal i partikassen og at vi fremadrettet ændrer vedtægterne, så afgående borgmestre skal afsige sig eftervederlag, hvis de har anden lønindkomst.

Når det er sagt, så har vi alle sammen et medansvar. Vores landsdækkende vedtægter har heller ikke nogle regler om dobbeltløn. Vi har haft rådmænd i både Odense og Aalborg, som ikke var sikre på genvalg og vi har folketingsmedlemmer, der stopper så snart der bliver udskrevet Folketingsvalg. Carl Holst-sagen kørte i 2015. Der har altså været to Årsmøder siden, hvor vi kunne have diskuteret det her problem og sørget for at vores vedtægter var i tråd med vores etiske og moralske værdisæt.

Det er godt, at I rejser debatten, for det er ikke nok at vi gør noget ved problemet i København. Vi skal ændre vores vedtægter på landsplan. Både så der er ens regler for vores politikere, uanset hvor i landet man bor, men også fordi, som I skriver, vores handlinger lokalt har konsekvenser for vores kammerater i hele landet.

Forbyd atomvåben

Christian Juhl, Silkeborg

I år går Nobels Fredspris prisen til organisationen ICAN, der arbejder for et globalt forbud mod atomvåben. Det er en god beslutning

Nobel-komitéen har tidligere givet prisen til flere krigsforbrydere.

Den danske regering må gå i tænkeboks. De må indse, at det var forkert at stemme imod det atomvåbenforbud, som 122 lande stemte for i september i FN.

FN-beslutningen tændte håb om at slippe for det våben, der kan udslette alt liv på kloden.

Det eneste land, som har brugt atombomben er USA. Nemlig over Hiroshima og Nagasaki. USA er aldrig blevet gjort ansvarlig for det, som vel er verdens største krigsforbrydelse.

USA har pålagt NATO-lande at stemme imod atomvåbenforbuddet i FN. USA vil ikke have et atomvåbenforbud. Den danske udenrigsminister har sagt, at regeringen er imod FN-forbuddet, fordi atomvåben er et vigtigt afskrækkelsesvåben for NATO, og dermed for Danmark.

Den danske regering siger, de er tilhængere af fred, men de sender gang på gang landet i krig, når USA beder dem om det.

Medlemskab af NATO gør os ikke tryggere.

Medlemskab af NATO betyder, at vi ikke kan føre en selvstændig udenrigspolitik uden atomvåben og uden at deltage i angrebskrige.

Danmark bør være alliancefrit og basere sin udenrigspolitik på at fremme fred og nedrustning.

Vi skal arbejde aktivt for at forbyde atomvåben, ligesom vi gjorde med kemiske våben og klyngebomber.

Vi skal satse på forebyggende indsatser og bidrage til at kriser og konflikter ikke bliver til krige.

Vi skal øge udviklingsbistand, nødhjælp og det civile beredskab.

Vi skal omlægge vores militær, så vi stærkere kan indgå i FNs fredsbevarende styrker.

Vi skal uddanne mennesker til at kunne indgå i internationale ikke-militære konfliktforebyggende og konfliktskabende aktiviteter sammen med de andre nordiske lande, der i mange år har styrket denne kapacitet.

Det vil være gode bidrag til en tryggere verden.

Fup og fakta i RØD+GRØN – Flygtningekvoter

Eric Erichsen, Amager Vest

I sidste nummer af RØD+GRØN, på side 3 under rubrikken: "Den dårlige nyhed" står, citat" Danmark er det eneste land i verden, der har valgt ikke at være en del af FN-kvoteflygtningeordningen ".

Så tænker jeg som gammel sømand, at det kan ikke passe, og ganske rigtigt efter få Google-søgninger poppede der følgende op:

"Saudi - Arabien og øvrige stenrige Golfstater, de modtager stort set ingen flygtninge". Kilde: Berlingske 11.sept.2015

"11, så mange flygtninge accepterede Japan sidste år" kilde: Information 3.okt 2015

"EU-kommissionen udpeger Ungarn, Polen og Østrig, som de eneste lande der endnu ikke har modtaget en eneste omfordelt flygtning" Kilde: DR, 16.maj 2017.

Ifølge "World Reference Desk, 2003" er der 193 lande i verden, og 191 er medlem af FN. Og kom ikke og fortæl mig at alle tager kvoteflygtninge.

Når jeg skriver dette indlæg her, er det ikke for at debattere kvoteflygtninge, men for at påpege, at det der står i RØD+GRØN skal være troværdig, og gerne med kildeangivelser. Ellers er det spild af tid at læse teksterne, og man bliver lynhurtigt hakket ned i en debat mod en politisk modstander.

Svar til Eric Erichsen

Simon Halskov, redaktør

Kære Eric

Jeg medgiver, at vi kunne have formuleret det klarere, f.eks.: ”Danmark har som det eneste FN-medlemsland vedtaget et stop for kvoteflygtninge (kilde: UNHCR)”. På vegne af redaktionen beklager jeg uklarheden.

Eva Flyvholm og de ’vanvittige’

Jesper Mobeck, Roskilde

I Rød Grøn nr. 95 fortæller Eva Flyvholm om sit besøg i FN-bygningen, hvor Eva overværede Trump’s bandbulle over Nordkorea!

Eva understreger det vigtige i FN’s rolle som mægler for nedrustning i verden og nævner at Danmark ikke er villig til at underskrive en FN-resolution imod atomvåben, men hvorfor nævner Eva Flyvholm ikke at Nordkorea faktisk underskrev denne aftale ved samme lejlighed?

Hverken Eva eller ’den borgerlige danske presse’ omtaler Rusland’s, Kina’s og Nordkorea’s fælles forslag om nedlukning af det Nordkoreanske atomprogram, hvis USA og Sydkorea stopper sine militærøvelser ud for Nordkoreas kyst! Dette fælles forslag er fremsat flere gang, senest i foråret 2017 på kinesisk initiativ. Alle gange er dette forslag blevet afvist af USA.

Libyen og Irak havde som bekendt ikke ’masseødelæggelsesvåben’ og kunne ikke modstå amerikansk aggression. Kan vi fortænke Nordkorea i at sammenligne landets fremtidsmuligheder med Libyen og Irak, når vi i dag kan se hvor ødelagte disse lande er?

Forsvarsakademiet udtaler d. 7/11 2017 at Trump bevidst overdriver truslen fra Nordkorea, da Nordkorea med størst sandsynlighed ikke er i stand til af true lande i regionen eller USA, for at sikre opbakning til tiltag mod Nordkorea fx oprustning af Japan og for at fremme forståelse for Japans ønske om at ændre deres grundlov, så Japan kan få et militær med angrebsret udenfor landets grænser.

Hvad er Enhedslistens rolle i forhold til Nordkorea? Er det at være fuldt orienteret og oplysende, eller skal vi bare følge den borgerlige talestrøm, der fastholder og uddyber en stigmatisering af Nordkorea?

Efter min menig skal vi ikke gøre andre personer / folk så vanvittige at de fratages ethvert argument for deres egen eksistens, derved banes vejen til at retfærdiggøre et angreb / likvidering af personer eller hele stater!

Ligestilling i Enhedslisten

Jørgen Bodilsen, Helsingør

På sidste årsmøde blev der vedtaget et ”ligestillingsprogram”, der af en eller anden grund skulle kaldes et ”feministisk ”, så kan det undre at når man opstiller til urafstemningen skal alder og køn oplyses. Det er vel ikke de vigtigste oplysninger, det er vel mere et spørgsmål om hvad kan og vil de. Og hvad har de udrettet af politisk arbejde.

Det er jo komplet umuligt at danne sig et indtryk af en kandidat ud fra 1500 tegn, dem der er kendte eller kommer fra en stor afdeling har betydelig større chancer, end medlemmer provins afdelinger.

Man kunne starte med, at slette køn og alder i den parodi af medlemsdemokrati som urafstemningen er.

Problematisk udflytning

Bent Jørgensen, Vordingborg

Jeg sympatiserer normalt med Maria Reumert, men i sin artikel i Netavisen Altinget, d. 21. januar, er hun inde i nogle detaljer om Miljøstyrelsen, som jeg hverken kan eller skal gøre mig klog på. Men overordnet mener jeg stadig, at udflytning er en god idé. Jeg er, om nogen, udkantsdansker, og har til eksempel haft svært ved at forstå Politikens nedvurderende artikler om udkanten gennem tiden, en udkant som en del af bladets læsere pludselig ser sig selv anbragt i, og selvfølgelig så må have krisestøtte af selvsamme blad, herfra en forsideoverskrift: "Udflytning: Balancen kom til Nakskov og krisen til Østerbro". Ja stakkels Østerbro når 12 stillinger i Nota flytter til Nakskov, som nok ikke oplever megen balance i den anledning, især ikke med medarbejderes udtalelser som. "det er fuldstændig håbløst", "hvilken landbrugskone tror du, vi kan få til at indtale medicinske fagbøger?" og "almindelige skolelærere eller skraldemænd eller andre kan ikke have en forudsætning for at læse ordentlig op". Andre faggrupper end åbenbart djøf’erne, må betragte det som en naturlig ting at rykke rundt i landet, som nu deres fag byder det, men dette, at skulle skifte bolig i vores lille land, er åbenbart blevet hovedanken imod, at der skal laves om på noget som helst, men som så, til gengæld, bliver en kæmpe chance for lokal arbejdskraft, som hverken er en mangelvare eller uden kompetencer, som ovenstående eksempler gerne vil pådutte. Jeg har læst kommentarerne til artiklen, som hovedsagelig er Politiken-agtige, men et par stykker udtrykker bl.a., at Maria Reumert modsiger sig selv i sin argumentation, samt at en togtur til universitetsbyen Odense på en times tid, svarer til mange københavneres normale transporttid--lidt morsomt, at der i de øvrige kommentarer, bare nogle postgange for sent, pludselig dukker kritik af Strukturreformen op, en reform som udflytningen, lidt forsinket, er skabt til at reparere på, kan man sagtens forestille sig.

Er Enhedslisten ved at tabe pusten?

Birger Thamsen, Nørrebro Park

Efter valget til Folketinget i 2015 er der i stigende grad tegn på at vores parti ikke længere har den dynamik, som var karakteristisk for årene forud. Det er efter min mening på tide at diskutere situationen inden partiet kommer ind i en alvorlig medlemsmæssig og vælgermæssig svækkelse.

Problemerne med at kommunikere i forbindelse med sagerne om valget af borgmesterpost i København og Morten Kabells eftervederlagssag er blot et enkelt tegn på at styringen og fremdriften har problemer. Fra sidelinjen forekommer det mærkeligt, at der ikke er en klar rollefordeling i sådanne sager f.eks. i form af en Taskforce, som giver hurtig rådgivning i tilfælde af shitstorme o.l. Vi har også generelle problemer med at kommunikere, efter vores superdygtige Johanne ikke længere er politisk ordfører. Vores evne til at komme med budskaber, som kan interessere pressen, er desværre faldende.

Også lokalt er der problemer. På Nørrebro er interessen for at deltage i partiarbejdet stærkt faldende. Det viste sig med stor tydelighed under valgkampen til kommunalvalget. Kun et fåtal af vores ca. 900 medlemmer i de 4 afdelinger valgte at deltage i vores omdelinger, uddelinger og andre arrangementer. I det daglige arbejde er situationen nu den, at 2 af de 4 afdelinger på Nørrebro ikke fungerer grundet frafald i bestyrelserne og manglende deltagelse blandt medlemmerne. Flere af afdelingerne står derfor foran en mulig lukning. Det er på tide at se situationen i øjnene og finde løsninger på problemerne. Det ville være en dårlig udvikling, hvis aktivismen visner bort. For vores rolle som et parti med styrken og evnen til at skabe et solidarisk samfund, kunne blive alvorligt truet af en sådan udvikling.

Der er efter min mening brug for at medlemmerne og partiets ledelse nu tager bestik af situationen og tager initiativer, så vi kan fastholde den aktivisme og dynamik, som er grundlaget for, at vi kan bevæge Danmark i en progressiv retning.

Hverken fred eller retfærdighed

Per Kristensen, Roskilde

Nikolaj Villumsens indlæg i sidste nr. af Rød+Grøn vil hverken sikre fred eller retfærdighed i Syrien.

Freden Nikolaj går ind for bygger på en ensidig støtte til PYD/SDF, der jo som bekendt støttes politisk af Saudi Arabien og med våben af USA. PYD’s logo viser floden Eufrat, hvilket meget klart antyder at kurderne går ind for en deling af Syrien. At USA har samme interesse ud fra energipolitiske overvejelser er også åbenbart, idet USA her på det sidste har talt om at indsætte 30.000 mand i området mellem Tyrkiet og det centrale Syrien selvfølgelig uden forudgående aftale med Assad.

Retfærdigheden står det også ilde til med i Nikolajs indlæg, idet Nikolaj direkte beskriver Syriens grænser som ’kunstige’ fordi disse er trukket af de allierede efter anden verdenskrig! Hvad så med samtlige grænser i Afrika, de er langt hen ad vejen trukket med en lineal i slutningen af 1800 tallet? Argumentet om ’kunstige’ grænser i sammenhæng med et indlæg om Syrien er simpelthen for ringe! Den eneste grænse jeg kan komme i tanker om, der er trukket efter demokratiske principper og i overensstemmelse med Folkeforbundet i 1919 er vores grænse mod Tyskland, men der kan jo selvfølgelig være andre?

At betvivle et suverænt lands grænser er at lægge op til at ’vi’ i retfærdighedens og det såkaldte demokratis navn ikke behøver at rette os efter disse! Og videre; fordi vi synes bedst om de sekulære kurderes kamp mod Syrien/Assad, ja, så kan vi med rimelighed gå ind for, på trods af Syriens interesser, en deling af Syrien fordi kurderne er undertrykte og ikke fik nogen selvstændig stat efter anden verdenskrig.

Er det den fred og den retfærdighed Enhedslisten går ind for? Jeg håber det ikke; i stedet vil jeg tage de sidste ord i Nikolajs indlæg for gode vare: ”… løsningen skal findes via forhandling og lokale demokratiske beslutninger. ”

Den progressive kunst lever

Nadezhda H. Klimenko, Indre Nørrebro – den røde firkant

I nr. 97 skriver Gunna Starck at kunsten er blevet højreorienteret og selvcensureret. Det er simpelthen ikke rigtigt. Den progressive kunst lever i bedste velgående. Selv beskæftiger jeg mig med scenekunst og på den front vælter det frem med forestillinger om flygtningekrise, klimaforandringer, kolonihistorie mm. Jeg vil opfordre alle til at tjekke deres lokale teatres kommende sæson ud. I film, musik, billedkunst osv. finder man også masser af venstreorienteret oprør. Tag f.eks. Michael Kviums kapitalismekritiske udstilling på Arken i efteråret, og jeg kunne blive ved. Påstanden om at kunsten ikke er vild og uregerlig, siger mere om Starcks kendskab til vores samtidskunst, end til kunsten selv. Der hvor jeg dog synes Starck har fat i noget, er i beskrivelsen af vores forhold til kunsten. Starck skriver at vi ikke længere kan synge med på sangene. Man kan argumentere for, at problemet ikke er kunsten, men relationen mellem kunst og befolkning. Kunsten føles fjern og kulturinstitutionerne har svært ved at trække publikum til. Jeg tror at årsagen er meget enkel: vi arbejder alle sammen for meget. Ved siden af vores arbejde og hverdagens gøremål, har vi ikke overskud til ret mange kunstoplevelser. Det nemmeste er at se fjernsyn (det kan også være progressivt, tag f.eks. Netflix-serien Black Mirror), men tv giver os ikke fællesskaber, det får os ikke ud blandt andre mennesker. En stor del af løsningen er 30’timers arbejdsuge, deltidsordninger, barselsfællesskaber, kortere skoledage, ustressede uddannelsesforløb mm. Hvis vi får tid og overskud skal vi nok begynde at synge igen, sangene er der.

#metoo

Pia Colère, Randers

Ved gud jeg har spist mange Karen Volf-småkager. Så avancerede jeg til Jensen's Butter Cookies (dem huskede jeg fra barndommen i Sydney) og sidenhen en eller anden skotsk shortbread mix – købt i Irma. Lige pludselig var Karen Volf ikke god nok. Og hvem er det der har bagt mine småkager? Det tænkte jeg ikke videre over dengang. Og dog det gjorde jeg? Men jeg ville bare ha’ småkager og kunne ikke selv finde ud af at bage dem, og supermarkederne bugnede med madvarer. Jeg var vist doven, ville min ældste søster sige. I stedet blev jeg storforbruger af småkager. Det var noget at trøste mig med – hvilken trøst? Nu skal jeg tænke. Jeg trøstede mig med alt. Men intet hjalp i længden. Indtil en sagde "snit snit – jeg snitter frugt på en fabrik".

På værkstedet var vi montagearbejdere – det var bare ikke ok – fordi værkføreren tog og satte mig på sit skød. Jeg kom aldrig tilbage, selvom jeg kunne li' selve arbejdet. Hvorfor fanden gjorde han det? Dengang ville jeg selv bestemme, hvem der skulle røre ved mig og hvem jeg skulle røre ved. Det er vel meget naturligt?

Engang blev jeg væk fra Danmark i 3 uger. Ingen efterlyste mig. I dag er en ung mand på 23 efterlyst. Der står, han er skizofren. Og det kan betyde utroligt mange ting. Han kan være ked af det, han kan ha’ abstinenser fra psykofarmaka, han kan være rejst ud af landet, han kan være psykotisk.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]