Gå til hovedindhold

Debat

Giftgas i Syrien

Ditlev V. Petersen, Syddjurs

Problemet med Assad som bagmand for giftgasangrebet i Khan Sheikhoun i Syrien er, at teorien næsten forudsætter, at han er komplet idiot.

Krigen gik på det tidspunkt godt for de syriske styrker, og oprørerne, hvoraf mange kun adskiller sig fra al-Qaeda af navn, var på tilbagetog. USA var desuden nærmest ved at opgive sin deltagelse i kampene. Flere områder var for nylig blevet tilbageerobret fra oprørernes kontrol.

Og så kommer der tilsyneladende et luftangreb med en enkelt (?) bombe med et kemisk kampstof. Enhver burde kunne indse, at sådan noget ville provokere og tvinge USA til at reagere voldsomt. Måske nok så meget af indenrigspolitiske grunde. Hvilket også skete, før historien blev undersøgt. Den blev heller ikke undersøgt bagefter, for det modsatte USA sig i FN.

Området kontrolleredes totalt af oprørerne, også ”nyhedsstrømmen”. Rent teknisk kræver det ikke noget luftvåben at efterligne at luftangreb, man skal bare sprænge en beholder med kampstoffet, når der alligevel er fly i luften. Og så i øvrigt selv stå i vindsiden. Beholderen kan være erobret ammunition eller kan stamme så mange andre steder fra.

Den officielle ”forklaring”, fremført også af danske medier, var, at Assad ville bevise, at han kunne gøre, hvad der passede ham, for derved at tage modet fra oprørerne. Det var ikke nødvendigt, og det virkede ”mærkeligt nok” på en anden måde. Taktikken forudsætter lallende idioti hos såvel Assad som hos resten af den syriske ledelse. Og det tror jeg ikke på. Efterhånden bliver en hver vild historie ædt råt, hvis bare Putin eller Assad er hovedpersoner.

Krig bliver altid til en modbydelig affære, og der er aldrig en absolut ædel part over for en absolut diabolsk. Og de ting, vi får at vide, er farvede, fordrejede – eller af og til opdigtede. Vi er før blev snydt, så blodet drev, f.eks. omkring Libyen.

 

Interesse for den russiske revolution

Eigil Nielsen, Halsnæs

I Hanne Schmidts indlæg i sidste nummer af dette blad argumenterer hun for, at vi i Enhedslisten interesserer os for den russiske revolution, der fandt sted for 100 år siden. Det er et forslag, jeg kun kan støtte.

Selv om 100 år skiller de daværende og nuværende begivenheder kan der også dag være grund til at interessere sig for den historisk afgørende begivenhed, og der er efter min mening desuden nogle slående ligheder.

Der er i disse dage en stigende opslutning bag Jeremy Corbyn, Jean-Luc Mélenchon og Bernie Sanders, som i deres bevægelser giver styrke til de befolkningslag, der igennem meget lang tid har været ofre for den neoliberale politik. Det er kommet som en overraskelse for et øvrige politiske landskab, at de mange hidtil tavse, pludselig lader høre fra sig.

Trods de store forskelligheder skete der noget tilsvarende i 1917 i Rusland. En venstrefløj inden for det russiske socialdemokrati – bolsjevikkerne , under ledelse af Lenin – stillede sig i spidsen af den oprørsbevægelse, der fandtes i den russiske arbejderklasse, blandt bønderne og soldaterne, der var slagtekvæg i krigen.

Det førte i Rusland til en socialistisk revolution, der satte skel i verdenshistorien. Vi er mange, der hvert år har fejret den begivenhed.

Historikere – bl.a. Alexander Rabinowitch – har på baggrund af grundige studier af kilder fra dengang kunnet give et nuanceret billede af begivenhederne. Jeg vil tro, at mange af Enhedslistens medlemmer vil have interesse i at vide mere om den historiske begivenhed, og jeg vil derfor støtte Hanne Schmidts forslag om en række foredrag om progressive ideer med baggrund i datidens revolutioner.

Som en appetitvækker kan jeg anbefale at læse Martin Andersen Nexøs bøger ”Mod dagningen” og ”To verdener”, hvori han skildrer besøg i Rusland i 1922 og 1933.

 

Mest demokratiske parti?

Per Nørgaard Kristensen, Roskilde

På årsmødet fremlagde Pernille Skipper ideer til parlamentarisk strategi for Enhedslisten: Der skal stilles krav til det parlamentariske grundlag for en socialdemokratisk regering. Skipper opfordrer alle afdelinger til at diskutere emnet. Vi skal have mere politisk magt og som jeg hører det; være det mest demokratiske parti i Folketinget, der kan tiltrække flere stemmer kommunalt og landspolitisk!

To spørgsmål må afklares: Hvordan og af hvem skal det vurderes om Enhedslisten går ind for demokrati? Er det udenomsparlamentariske arbejde en forudsætning for et reelt demokrati eller blot en taktisk øvelse? Vores grundlov er borgerligt demokratisk og hylder både kongehuset, kristendommen og den private ejendomsret. Alle tre dele vil være problematiske i en socialistisk sammenhæng og samtidig vil en ide om afskaffelse heraf straks blive udråbt som stærkt ’udemokratisk’ i hele den borgerlige presse! Men demokratiet stopper ved fabriksdøren! De endelige beslutninger tages på direktørgangene uden indflydelse fra gulvet! Efter min mening er det helt forkert at forsøge at blive ’det mest demokratiske parti’ i en borgerligt demokratisk sammenhæng! Reelt demokrati må på afgørende vis ændre på rammerne for befolkningens indflydelse og deltagelse!

Der er to klasser: De der ejer produktionsmidlerne og de der udfører arbejdet. Folketinget er et udtryk for et forlig mellem de to parter på den private ejendomsrets grundlag. Folketinget og grundloven er udtryk for det magtforhold der var og er i Danmark; for at ændre på magtforholdet og fremme et reelt demokrati må befolkningens deltagelse på alle niveauer udvikles! I det udenomsparlamentariske arbejde ligger selve kimen til det socialistiske samfund! Det udenomsparlamentariske vil, som i 1848, sætte sig igennem og efterfølgende vil en ny grundlov for Danmark blive vedtaget. Det borgerlige demokrati, hvor den private ejendomsret til produktionsmidlerne er sikret i grundloven, er som at spille kabale, hvor halvdelen af kortene mangler.

 

Til Enhedslistens hovedbestyrelse

Bestyrelsen, Enhedslisten Østerbro

Hovedbestyrelsen har skudt diskussionen om ELs parlamentariske strategi i gang og på Østerbro har afdelingen allerede holdt sit første medlemsmøde om emnet. Dette møde følges op af endnu et møde efter sommerferien, hvorefter vores input til emnet sendes til hovedbestyrelsen. Det er imidlertid bestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om partiets parlamentariske strategi er for vigtig til alene, at afgøres af partiets hovedbestyrelse. Vi ønsker derfor, at den parlamentariske strategi behandles på et delegeretmøde eller et ekstraordinært årsmøde.

 

Ny strategi om regeringsdannelse – Ja tak!

Allan Krautwald, Svendborg

Vi har i HB besluttet, at vi i partiet skal have en debat om, hvorvidt vi skal gøre som vi plejer, nemlig at pege på lederen af S efter et valg som forhandlingsleder uden betingelser, eller vi skal opstille betingelser og røde linjer forud for et valg. Hvis debatten i partiet ender med en sådan ny strategi, så handler det om, at få disse krav ud i offentligheden, i god tid før et valg – helst i efteråret 2017.

Ved en dronningerunde efter et valg, mener jeg, vi skal stille betingelser uden at være for konkrete. Dvs. opstille nogle områder, som vi mener en regering skal arbejde for. Beskeden til dronningen kunne være, at vi peger på Mette Frederiksen med henblik på, at danne en regering der mindsker uligheden i samfundet væsentligt, øger den grønne omstilling og overholder de internationale konventioner.

Herefter vil det være op til forhandlingerne, efter dronningerunden, hvilke konkrete krav der skal ind under disse overskrifter og det skal selvfølgelig forberedes grundigt af HB, så vi har en skuffeplan klar, ud fra de forskellige scenarier der er, når valgresultatet foreligger.

Efter hvad jeg har fået oplyst, vil det ikke på denne baggrund være muligt, at danne en regering, medmindre der peges på en forhandlingsleder der kan opnå enighed. Vil disse krav så ikke betyde, at stafetten går videre til Løkke? Nej, der vil i en sådan situation stadig være flertal imod ham.

 Hvis vi f.eks. taler om markant, at mindske uligheden og henviser til den ulighedsskabende politik, der blev ført under Thorning, vil det være nemt at føre en valgkamp på, at vi ønsker Løkke væk, men at vi samtidig ønsker markante ændringer. Jeg tror det er en god platform for en valgkamp, når vi får dette mere konkretiseret og præsenteret for vælgerne.

Jeg tror vi på denne måde stiller os bedre i en forhandling, end hvis vi peger på mindre enkeltområder, som de har reserveret til os på forhånd, som f.eks ophævelse af 225 timers reglen.

 

De "hvide" gymnasier

Bent Jørgensen, Vordingborg

Det er da tankevækkende, når man til en translokation for 2-300 hundrede studenter, ikke ser et hovedtørklæde eller mørkere lød end solbrændt. Det bliver forklaret med, at indvandringen med de følgende anden og tredie generations danskere, endnu ikke har formået at nærme sig det høje snit for optagelse, som kræves på de mest prestigefyldte gymnasier. Det er da muligt, at den forklaring holder vand, men den kan ikke frikende disse elitegymnasier fra, at give deres hånd til integrationen, ved optagelse af elever fra minoriteter, elever som kan blive en del af de fremtidige fremmeste i landet, til fælles bedste og forståelse.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]