Gå til hovedindhold

Tags

Debat

28 september 2019

Bent Jørgensen, Møn

Det er dagen, hvor de ramte af regeringens ghetto-eksperimenter går på gaden i Aarhus, Odense og København, for denne planlagte ekspropiering af over 3000 boliger vil selvfølgelig medføre helt urimelige, menneskelige omkostninger og de mange nedrivninger af boliger dertil et urimeligt klimaaftryk.

Almen Modstand, en organisation af beboere i de almene boligselskaber, står bag protestmarcherne, lørdag d. 28 september, og på Facebook kan man blive løbende opdateret om kampen og dele budskaberne, i håb om solidaritet fra de ikke ramte, der sidder trygt og godt i deres boliger.

Solidaritet.dk – invester i opbygningen af den brede venstrefløj

Laura Kofod, Enhedslisten Bornholm og bestyrelsesmedlem i Solidaritet

For at skabe mobilisering og ideudvikling må den socialistiske offentlighed i Danmark styrkes. Vi har brug for et sted, hvor den brede venstrefløj kan samle sig om fælles kampe, blive klogere i kritisk debat og udvide horisonter, ved at læse nyheder og baggrund fra ind- og udland med et venstreorienteret udgangspunkt.

I Mediehuset Solidaritet vil vi gerne bygge os op, til at kunne alt det. Men det kræver ressourcer. I marts gik vi i luften med Solidaritet.dk, og siden da har vi haft et stædigt flow af artikler og podcast. Grundlaget for vores arbejde er kritisk, demokratisk og socialistisk. Langt det meste af indholdet er produceret af frivillige skribenter.

Hvis venstrefløjens skal styrkes, må vi som parti turde se ud over vores egen organisation når vi prioriterer, hvordan vi bedst kan fremme kampen for en bedre verden.

Hovedbestyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med Mediehuset Solidaritet om økonomisk støtte de næste tre år, og indstiller det til vedtagelse på årsmødet. Jeg håber meget, at det forslag vinder opbakning.

Solidaritet.dk vil først og fremmest have bidrag fra individuelle medlemmer som økonomisk base. Lige nu modtager vi innovationsstøtte fra Kulturstyrelsen til at hjælpe os i gang. Når den udløber håber vi at være store nok til, at kunne modtage almindelig mediestøtte, blandt andet derfor har vi brug for støtte fra organisationer og partier, herunder Enhedslisten, der deler vores formål om et nyt netmedie.

Medie offentligheden i Danmark er grundlæggende borgerlig. Vi brug for en modvægt, der kan trække i den modsatte retning. Derfor er det vigtigt at Enhedslisten bidrager til opbyggelsen af et venstreorienteret medie, der kritisk og uafhængigt kan fremme et socialistisk verdenssyn.

Forståelsespapiret udtrykker borgerlig økonomisk politik

Per Markmøller, Lolland

Enhedslisten har indgået en aftale om et ’forståelsespapir’ med den socialdemokratiske regering. Der er selvfølge gode enkeltheder i papiret; men også store fejl og mangler, der gør at jeg ikke mener det kan være politisk arbejdsgrundlag og redskab for Enhedslistens bagland.

   Den største fejl er at aftalen har borgerlig økonomisk politik som sig grundlag. Der står ordret at aftalen skal: ’Sikre gode og stabile rammevilkår for dansk erhvervsliv. Det skal bidrage til at øge dansk eksport og fremme den danske konkurrenceevne.’

   Hvornår der Enhedslisten blevet et konkurrenceevneparti? Konkurrenceevnen er et borgerligt begreb hentet fra det borgerlige propagandaarsenal. Konkurrenceevnen er det de borgerlige og socialdemokraterne stiller op med når de vil nedsætte lønningerne med henvisning til dem dansk erhvervsliv konkurrerer med. Rammevilkår handler om at man ikke må pålægge erhvervslivet klima- og miljøafgifter af hensyn til deres rammevilkår.

   Det danske profithungrende erhvervsliv deltager i den internationale kapitalistiske konkurrence. Det er vel ikke meningen at den danske venstrefløj skal stå og heppe på danske virksomheder i det ræs. ’Kom så A.P. Møller Mærsk!’

   Konkurrenceevnen bruges til internationalt at spille de arbejdende ud mod hinanden via de virksomheder hvor de arbejder. Heroverfor er vort svar arbejdernes internationale solidaritet, 1. maj og den knyttede næve (symbol på den 5 kontinenter forenet!).

   Derudover er der manglende social genopretning i aftalen f.eks. omkring kontakthjælpsloftet, 225 timers reglen og dagpengeperioden. Endvidere er der, som Knud Vilby har påpeget, ingen international politik i aftalen. Vi kunne i det mindste forlange at Danmark opgiver sin støtte til kontrarevolutionen i Venezuela og andre reaktionære positioner.

   Så ’forståelsespapiret’ er ikke en brugbar politisk referenceramme for det daglige politiske arbejde. Beklager!

 

Derfor har vi skrevet et alternativt forslag til globaliseringsprogram

Allan Ahmad, Anne Overgaard Jørgensen og Mikkel Warming

Der er brug for et nyt forslag til et globaliseringsprogram i Enhedslisten. Derfor har vi, den oprindelige skrivegruppe nedsat af HB i 2017, skrevet og indsendt et alternativt forslag til globaliseringsprogram.

Hovedårsagen er, at vi fra begyndelsen ville fokusere på global økonomi som den helt afgørende faktor i globaliseringen – det er nøglen til at forstå de samfundsmæssige forandringer, der sker i disse år i verden.

Vi havde desuden en ambition om et relativt kort og læsevenligt programudkast, da det er vigtigt, at så mange som muligt diskuterer og forholder sig til den økonomiske globalisering og de forandringer, denne medfører i disse år.

Vi synes ikke, at det udkast, som HB (flertallet) er kommet frem til, lever op til dette. Vi synes det spreder sig over alt for mange politikområder på den internationale scene og til gengæld mangler en fokuseret analyse af globaliseringen af økonomien. Når programmet spænder over så mange områder, som det gør, er det svært at læse og mangler en tydelig rød tråd. Det synes vi er ærgerligt, og vi frygter, at det giver en uklar debat, og at delprogrammet heller ikke vil blive brugt nok, efter det er vedtaget.

Ydermere indgår der i HB’s forslag også en ganske omfattende og vigtig debat om Enhedslistens asyl og flygtningepolitik, hvor der kan være nogen uenighed. Men vi synes ikke, at det emne skal pakkes ind i en debat om økonomisk globalisering, hvor emnet enten vil skygge for debatten om globaliseringen af økonomien eller bliver glemt i den. Et sådant emne fortjener et selvstændigt fokus og god tid til afklaring.

Derfor har vi lavet det alternative forslag til globaliseringsprogram, hvor vi har forsøgt at lave et mere fokuseret og kortere programudkast, hvor debatten om flygtninge og asyl ikke fylder noget. Vi er helt klar over, at vi ikke ved alt og ikke har fundet de vises sten, når det gælder globaliseringsøkonomi. Vi har derfor trukket på gode kammerater i partiet, som ved mere end os på række områder.

Forkortet af redaktionen

Forslag om at vælge HB på en ny måde er en dårlig ide

Mikael Hertoft, Østerbro, medlem af hovedbestyrelsen

En gruppe medlemmer med Line Barfod i spidsen har stillet et forslag om valg af hovedbestyrelse, der radikalt vil ændre den måde, Enhedslisten fungerer på.

Forslaget fjerner mindretalsbeskyttelsen - næsten. I dag kan de delegerede stemme på en over halvdelen. Det sikrer, at flertallet bliver et flertal - men også at mindretal får en reel repræsentation ud fra deres stemmer. Det nye forslag er, at alle kan stemme på 20 ud af 25, og så vil mindretal sjældent blive valgt.

Forslaget vil også fjerne valget fra årsmødet - og lægge det ud til digital urafstemning. Resultatet er at fjerne en vigtig del af årsmødets demokratiske magt.

Elektronisk urafstemning er passiv og individuel. Folk sidder hjemme foran skærmen og stemmer. Der er ingen diskussion, intet fællesskab. Erfaringerne med internet-demokrati er ikke gode. Når folk stemmer gennem deres skærme, så bliver det meget fremmedgjort. Det fremmer valget af dem, som er kendte - gennem de store medier eller som influencers på

de sociale medier. Det giver mere magt til pressen og til de sociale medier over Enhedslistens indre liv. Det er en dårlig ide.

Det vil svække muligheden for at få valgt folk til HB, som måske ikke er så kendte, men som er kendte blandt partiets aktive, fordi de selv er aktivister. Vi har brug for at styrke aktivisterne og aktivismen i partiet, ikke svække dem. Vi skal værne om vores fællesskab. Vi skal styrke afdelingerne og årsmødet - ikke svække dem. Vi skal give årsmøderne mere ret til at bestemme - ikke mindre.

Ved at svække mindretalsbeskyttelsen vil store mindretal ikke blive repræsenteret i HB. Det vil svække sammenhængskraften i vores parti. Vores parti er mangfoldigt. Vi er heldigvis ikke altid enige. Det er vigtigt, at partiets ledelse er et sted, hvor partiets medlemmer er bredt repræsenteret. HB’s diskussioner skal repræsentere bredden i Enhedslisten. Det vil dette forslag ødelægge. Stem forslaget ned.

Var HB mindretal tæt på at vælte Frederiksen-regeringen?

Rune Møller Stahl, Ydre Nørrebro

Jeg tror, de fleste medlemmer er positivt overraskede over det resultat, som det er lykkedes vores forhandlingsteam at få igennem i forståelsespapiret med den nye regering. Det blå Danmark ligger i ruiner, mens en lang række progressive tiltag er vedtaget. Meget kan selvfølgelig ændre sig, når der skal forhandles finanslove de næste år, og udlændingepolitikken er langt fra ideel. Men ikke desto mindre har Enhedslisten sikret et stærkt grundlag for, at vi selv og folkelige bevægelser kan presse regeringen til venstre de næste år. Præcis den form for arbejde vi vil have vores folketingsgruppe skal levere.

Derfor blev jeg ret overrasket, da jeg fandt ud af, hvor tæt denne aftale var på at falde igennem i hovedbestyrelsen. 9 medlemmer stemte imod eller blankt til det endelige forhandlingsmandat, mens 15 stemte for. Jeg synes, det er et afstemningsresultat, som slet ikke afspejler den forståelse, jeg har mødt i min afdeling eller blandt kammerater i partiet. Det er ikke til at vide, hvad der ville være sket, hvis vi havde afvist aftalen – et nyvalg, en SV-regering eller noget helt tredje? Men jeg tror, at store dele af medlemmer og vælgere ville have stået uforstående, hvis vores politiske ledelse havde stået bag dette.

Personligt synes jeg, det tyder på en mangel på politisk dømmekraft og ansvarlighed. Og jeg mener, at de HB-medlemmer, der var tæt på at bringe forståelsespapiret til fald, og dermed kaste det progressive Danmark ud i en dyb krise, skylder en forklaring. Jeg har svært ved at forstå, at næsten 40 % af HB’s medlemmer mente, at dette var en god vej at gå, og har meget svært ved at se, at det repræsenterer holdningen blandt medlemmerne.

Jeg håber derfor, at de, der stemte imod aftalen, vil forklare, hvad deres plan for at afvise en S-regering efter valget var, når vi kommer til beretningsdebatten på årsmødet. Som delegeret har jeg lige nu meget svært ved at stemme på kandidater, der har vist en sådan mangel på dømmekraft.

Fornyet fremgang for Enhedslisten – hvordan?

Allan Krautwald, Svendborg

Resultatet af Folketingsvalget i juni var en skuffelse for Enhedslisten! Selvom vi konstant i forrige valgperiode ifølge målingerne stod stærkere end ved valget i 2015 og ved valgets udskrivelse i maj i Berlingske Barometer stod til 9,9%, var slutresultatet 4 uger senere 6,9%.

Vi gik ind i valgkampen på ryggen af en række stærke og gennemarbejdede udspil, som burde have givet os stor fremgang.

Vores klimaudspil blev rost af DTU som det bedste. Når valget i høj grad var et klimavalg, burde vi have høstet stort her. Klimakampen er langt fra slut. Vi må i de kommende år gøre det endnu mere klart, at vi er Danmarks klima parti nr. 1.

Trods vores humanistiske flygtninge- og integrationspolitik og modstand mod den såkaldte ”ghettoplan”, kunne vi konstatere, at De Radikale løb med denne dagsorden i flere af de udsatte områder. Var vi for tilbageholdende, fordi vi ikke ville kunne rykke meget efter et valg? Af frygt for ”folkestemningen”?

SF løb med vores mærkesag minimumsnormeringer. Hver gang en SF’er åbnede munden, kom ordet ud af munden. Kunne vi have været klarere? Var vi for utydelige i valgkampen? Både ja og nej. Selvom vi havde stærke kandidater og udspil, mener jeg, at vi skulle have reserveret flere større og mindre udspil til selve valgkampen. Moderne valgkamp føres gennem medierne, og det kunne have hjulpet os til at sætte dagsordenen.

Det var opmuntrende, at vi fik sat gode aftryk på det ”såkaldte” forståelsespapir. Vi står over for en række store opgaver, når indholdet skal gøres til konkret politik. Vi skal kæmpe bravt for at få så meget af vores politik som muligt igennem, men heller ikke glemme at komme med en række egne udspil. Så ikke alt drukner i skænderier med S. Og endelig må HB lave en grundig analyse af den netop overståede valgkamp.

Enhedslisten og finanslov 2020

Hans Jørgen Vad, Aarhus Vest

Aarhus Vest talte vi om at vi skulle have en årsmødeudtalelse om Finansloven, da den slags giver ejerskab. Konkret foreslog vi det til de lokale HB’ere, men det blev afvist på HB-mødet den 31. august. I forløbet blev vi opfordret til et konkret udkast, som kan læses nedenfor. Foreløbigt er det kun for egen regning, men hvad mener I?

Valgets tale var klar: Den var et ja til forbedringer på både klima- og velfærdsområdet – og et nej til tåbelige symbolpolitiske udlændingestramninger.

Det blev i nogen grad afspejlet i den såkaldte 'Forståelsesaftale', men det bliver først ved finanslovsforhandlingerne, at der kan ske en forpligtende opfølgning af intentionerne i denne aftale.'

Enhedslisten har både i valgkampen og forhandlingerne om Forståelsesaftalen undladt ultimative krav. Men det ændrer ikke på, at vi vil presse mest muligt på for reelle forbedringer på klimaområdet, børnepasning, kontanthjælp og pensionsspørgsmålet for bare at nævne nogle. Men også på boligområdet er der plads til klare forbedringer.

Som led i at opbygge dette pres, er det vigtigt at bygge videre på det folkelige pres, som var så afgørende i valgkampen, nemlig de unges klimabevægelse og forældrebevægelsen for minimumsnormeringer.

Konkret vil Enhedslisten landet over tage initiativ til 'lytte-møder' med fagforeninger og andre folkelige bevægelser for at høre og diskutere deres krav til en ny finanslov.

Som nævnt stiller vi ikke ultimative krav. Men omvendt er det også velkendt for både regeringen og andre forligspartnere, at Enhedslisten har nogle principper, som skal overholdes, hvis vi skal kunne støtte en kommende finanslov.

Vi kan fx ikke acceptere, at forbedringer for nogle skal finansieres med forringelser for andre dele af den almindelige befolkning. Under den forrige regering blev der indført skattelettelser på 45 mia. for den bedst stillede del af befolkningen. Det viser, hvor pengene kan findes – hvis den politiske vilje er til stede.

Hvor stort er vores demokrati - listeopstilling?

Inge Christoffersen, bestyrelsesmedlem i Aarhus Vest

På Folkemødet sagde Pernille Skipper: ”Det er altid godt, når nogen rejser sig og bruger sin stemme”. Det drejede sig om den historie, der havde været i medierne om, at stemmeprocenten i de såkaldte ghettoområder var steget gevaldigt. Jeg sidder i den forbindelse selv og føler mig snydt. Min stemme tæller åbenbart ikke lige så meget, som alle andres.

Enhedslisten er det eneste parti, hvor man havner i en situation, hvor den, der får flest stemmer, ikke kommer ind i Folketinget på bekostning af en, som fik færre stemmer. Derfor tænker jeg nu, om det er tid til listeopstilling? Vi går jo ind for det ægte demokrati, hvor alle høres på lige fod. Så lad os da for pokker lade alle stemmer tælle lige.

Hvis ikke vi gør noget, så er jeg bange for, at det vil gå Enhedslisten endnu dårligere ved næste valg. Det vil nemlig blive yderst svært at gå ud og bede folk, om at stemme på de samme igen, når de kan se hvordan det er endt. Ens personlige stemme bliver jo komplet ligegyldig, når partiet bare har bestemt hvilken rækkefølge folk skal ind i. Alle stemmer på Enhedslisten kunne jo lige så godt være placeret ud for partiet. Det ville have givet samme resultat.

Dette er et problem flere steder i landet, ja faktisk for hele landet. Derfor håber jeg, at dette er en problemstilling, som årsmødet måske vil tage op. Jeg synes i hvert fald, at det er på tide, at lade alle stemmer tælle lige. Vi skylder vælgerne at tage deres personlige stemmer alvorligt. Ellers er det helt klart noget, vi vil få skudt i skoene, når vi skal på gaden igen til næste valg. Lad os få løst dette demokratiske problem.

Hvorfor er Enhedslisten konstant i defensiven?

Troels Kristensen, Thy-Mors
Efter i lang tid at have fulgt debatten om borgmesterlønninger på Kbh.’s rådhus, er det ubegribeligt, hvor meget succes, medierne, f.eks. JP, Berlingske og Information, har med smædekampagner og bagvaskelse af EL. Der er ingen EL­-politikere, jeg kender, som er hyklere, men alligevel bliver både parti og politikere konstant smædet til og bagvasket som hyklere. Hvorfor er der ingen i EL, som nævner, at den sygemeldte miljø- og teknikborgmester i Kbh., Ninna Hedeager, på vegne af EL har fravalgt at modtage et eftervederlag på næsten 500.000 kr, ved udgangen af 2021, dvs. et beløb som de øvrige borgmestre på rådhuset kan bruge til at privatfinansiere kommende valgkampe? Fordi vi i EL har opgivet eller tabt kampen med pressen, har EL København givet afkald på knap 500.000 kr. til kommende valgkampe, som andre partier modtager. Ingen medier bringer fokus på dette. Og ingen politikere fra EL. Alligevel formår pressen nu at trække en ny kanin op af hatten: lønninger til to forskellige borgmestre, hvilket betyder at EL pga. sagen om voldtægt nu modtager dobbelt partiskat. Men den ekstra partiskat, ca. 100.000 kr., kommer stadigvæk ikke i nærheden af eftervederlaget på knap 500.000 kr. Til EL’s politikere: Vær venlig at stille dette spørgsmål til journalister, når I bliver spurgt: ”Hvorfor tror du/I på JP, Berlingske, Information, Radio24/7 osv., at man i EL betaler partiskat?” Og hvis de undviger at svare på spørgsmålet, stil det en gang til, stil spørgsmålet 20 gange om nødvendigt, bliv ved med at spørge, indtil de svarer. Og til EL’s medlemmer: Hvorfor er der ingen, der debatterer dette emne på højrefløjens debatsider? Især dette emne er ligetil: hvorfor har EL en politik, som gør at løn som overstiger gennemsnittet for en faglært københavnsk metalarbejder tilbagebetales i form af partiskat? Og hvis man bryder reglerne, så er der 10 andre partier, man kan melde sig ind i.

Åbent brev til HB om udenrigspolitik

Per Kristensen, Roskilde

Får vi stoppet krige og konflikter ved at stigmatisere ’fjenden’? Hjælper vi kurderne til selvstyreområde i Nordsyrien ved at udvide deres egne krav? Er HB enig i den af Nikolaj Villumsen anførte udenrigspolitik i spørgsmålet om Syrien? Se mine tidligere indlæg om NV’s usande historier om Öcalans skæbne og NV’s mangelfulde tendentiøse svar.

Spørgsmålet til HB drejer sig om NV’s erklæring om, at Enhedslisten støtter kurdernes kamp for selvstyreområder i et frit og demokratisk Syrien. Er HB helt igennem enig heri? Efter min mening er den her udtrykte udenrigspolitik forfejlet, idet sammenkoblingen af et kurdisk selvstyreområde med kravet om ’et frit og demokratisk’ Syrien vil resultere i en fortsættelse af krigen i Syrien. For hvem vil stå frem og udnævne Assad til demokrat i et efter vestlige standarder frit Syrien? Hvis HB støtter op om NV’s udenrigspolitik m.h.t. Syrien, så går HB ind for regimeskifte i suveræne stater, der er anerkendte af FN?

Med denne sammenkobling udvider NV Öscalans eget forslag til dialog og oprettelse af kurdiske selvstyreområder, idet Öcalan ikke stiller krav til styreformen i Syrien:

”Vi tror på, at konfliktkulturen bør undgås indenfor de Syrisk Demokratiske Styrkers (SDF) perspektiv, hvad angår problemerne i Syrien; de skal bestræbe sig på at føre deres egen position og situation frem til en løsning, der er baseret på et perspektiv for et lokalt demokrati, der er grundlovssikret indenfor rammerne af Syriens enhed. I denne sammenhæng bør man også være sig Tyrkiets følelser bevidst.”
Her uddrag af en erklæring Öcalan fremsatte i maj 2019, der tydeligt viser vilje til dialog og vilje til fred. Öcalan ønsker et lokalt demokrati i et forenet Syrien. Er det Enhedslistens opgave, i solidaritetens navn, at tilføje krav, der med sikkerhed fører til fortsat krig? Som jeg ser det, støtter vi kurderne ved at støtte Öcalan, ikke ved at skubbe kurderne ud i en kamp de ikke kan vinde.

Undskyld

Jens Fransen, Slagelse

Det er undskyldningernes tid her i eftersommeren. Vi – eller rettere vore forgængere – vidste ikke, hvad de gjorde.

Eftersommeren er også tiden, hvor et nyt skoleår er skudt i gang. Og den nye undervisningsminister har erkendt, at der er visse problemer. Der mangler f.eks. uddannede lærere. Men hvordan får samfundet flere til at vælge et af de vigtigste arbejdsområder i dagens Danmark? Pernille Rosenkrantz–Theil mener ikke, at der er brug for en større reform på området. Loven og intentionerne bag den nuværende lovgivning skal blot have tid til at blive implementeret.

Det bør ikke gå i glemmebogen, at store dele af det nuværende folketing var fortalere for at føre det danske skolevæsen ud i den situation, vi nu er havnet i. Undervisningsministeren og især den nuværende statsminister, der var en af arkitekterne bag, bærer således en stor del af skylden for, at det er gået den forkerte vej.

Thorning, Corydon og Antorini har forladt den politiske scene og er overgået til jobs, hvor man i mindre grad er overladt til folkelige røster, men en del bør stadig få en dårlig smag i munden. Og har de ikke, bør de læse bogen ”Søren og Mette i benlås”, der udkom i 2017 og burde være pligtlæsning for politikere også i disse år.

Jeg mindes ikke, at medlemmer af Socialdemokratiet på højt plan sagde fra. Og da slet ikke i Folketingssalen. Partiet har altid ret. Og har partiet alligevel ikke ret, skal man blot vente på, at det alligevel har ret.

Lærerne får næppe en undskyldning for ydmygelsen, men min tillid til beslutningstagerne er ikke til stede – ej heller hvis de ikke mener det, de mente. Der skal langt mere til. Også fra undervisningsministeren. Skolen fortjener en bedre fremtid. En fremtid, vores barnebarn Mikkel trygt kan se frem til. Ellers vil flugten fortsætte flere år endnu – og det er der ikke råd til.

Enhedslisten var ikke med til overgrebet. Derfor skal mandaterne som en del af det nuværende flertal bruges til at sætte skub i en konstruktiv udvikling. Vi har chancen.

Forkortet af redaktionen

Cuba

Øivind Larsen, Kerteminde

I 60 år har USA ført handelskrig mm. mod den røde revolution i Cuba. Kapitalisterne har været og er bange for, at eksemplet skal sprede sig i Latinamerika. Da Sovjetunionen kollapsede, fik amerikanerne yderligere blod på tanden og regnede med, at nu kunne de presse et systemskifte igennem. Clinton-administrationen gennemførte i 1996 den såkaldte Helms-Burton-lov, hvorefter blokaden skærpedes og de eksterritoriale sanktioner blev udvidet.

Kapitel 3 i denne lov med titlen ”beskyttelse af US-amerikanske statsborgeres ejendomsret” er siden 96 blevet udskudt/suspenderet hvert halve år. I foråret stoppede Trump denne praksis. Så nu kan der rejses sager ved US-domstole, også imod udenlandske investorer, hvis der handles med nationaliseret ejendom i Cuba. En krænkelse af folkeretten.

I 1964 afsagde den amerikanske højesteret en kendelse, der anerkendte de cubanske nationaliseringer, som værende i overensstemmelse med international ret.

Aggressionen vil selvsagt kunne tilføje yderligere stor skade til den cubanske økonomi, der i forvejen har været forsøgt saboteret af næsten 60 års blokade.

Den forbrugende masse som identitet

Jonas Palm, Ringsted

Den herskende klasse bruger ideen om den frie individualist som en styringsmekanisme til at maximere udnyttelsen af arbejderen og en metode til at massen af arbejdere bruger deres løn på en måde, så deres værdiophobning reelt set kun er luftkasteller. Værdier der ikke bliver omsat til magt der kan true den herskende klasse.

Et konkret eksempel er ejerskabet af egen bolig. Ved at give massen mulighed for at eje en relativ stor værdi som et hus, vil disse føle sig som en del af den herskende klasse. De ejer noget af konkret værdi. De har investeret og vil se investeringen vokse. Dette er et genialt bluff nummer. Ved at tillade og tilskynde arbejderen til ejerskab af bil, hus etc., for denne en tilskyndelse til at stemme på partier der sikre den private ejendomsret og lave skatter. De reelle vindere af det spil er den herskende klasse, som ikke bare ejer et 70ér parcelhus i Bagsværd. Men reelle værdier som virksomheder, infrastruktur etc. De får glæde af den private ejendomsret og laveskatter.

Ud over at genere profit til den herskende klasse er illusionen om at middelklassen ejer reelle værdier, den herskende klasses forsikring mod socialretfærdig omfordeling af værdier.

Konsekvensen er at massen ikke længere har en fælles identitet. Proletariatet er blevet splittet op efter del og hersk metoden. Små fraktioner af massen, som kristne, surfere, politisk aktive eller fodboldfan har hver deres værdisæt, krav og bevidsthed. De kan hver for sig udfordre den herskende klasse på mærkesager og skabe små forandringer, men da massen ikke længere har en fælles identitet og bevidsthed har den ikke styrken til at kræve og skabe reelle strukturelle ændringer.

En samlet identitet for masserne der reelt kunne skabe modspil til den herskende klasse, kunne bygge på det simple udgangspunkt at være bevidst om sit forbrug. Lige som proletaren kunne rænkeryggen og sige jeg er arbejder, vil mennesket kunne rænkeryggen og stolt sige, jeg er forbruger.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]