Gå til hovedindhold

Tags

Debat

Nicaragua

Enhedslistens Nicaragua-gruppe

Det er 40-året for den sandinistiske revolution i Nicaragua, der gav håb om demokrati, frihed og fremskridt for fattige i Latinamerika og som samlede støtte fra demokrater, socialdemokrater og socialister overalt.

I snart 15 måneder har en FSLN-ledet regering undertrykt massive folkelige protester. Mere end 300 er dræbt, over 700 fængslet, 2.000 såret og over 70.000 flygtet. Befolkningen terroriseres fortsat.

Det folkelige pres og trusler om sanktioner fra FN, OAS, USA, Canada og EU fik næsten 600 fanger løsladt, nogle i husarrest, mens omkring 90 stadig er fængslet. Demonstranter bliver stadig forfulgt.

Vi støtter oppositionen i: Betingelsesløs frigivelse af alle politiske fanger, sikkerhed for de løsladte og sløjfning af retssager/domme. Sikker repatriering af eksilerede. Genindførelse af demokratiske rettigheder som ytringsfrihed og ret til at demonstrere. Rekonstruktion af demokratiske institutioner og demokratiske valg. Afvæbning af paramilitære. Autonomi for universiteterne. Og fremrykning af frie og gennemsigtige valg.

Vi vil arbejde for at: Støtte udviklingen af et demokratisk, socialt ansvarligt politisk alternativ. De, der opfatter sig som sandinister og de, som ikke gør, kan deltage på lige fod i politik. En uvildig undersøgelse af forbrydelser begået under protester mod regimet efter 18.04.18. Det nicaraguanske retssystem må tage stilling til skyld og straf. Alle skyldige for forbrydelserne bør straffes efter nicaraguansk og international lov. Det bliver Nicaraguas borgere og ikke USA, EU, Verdensbanken eller Valutafonden, der afgør landets politiske fremtid.

Vi vil slå fast, at: Det interne partidemokrati med en sund debatkultur er fundamentalt. Demokratiske rettigheder som demonstrations- og ytringsfrihed skal forsvares. Politikere skal ikke ustraffet tilrane sig eller uddele privilegier til andre. Der skal være demokratisk kontrol med den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Fængsling eller censur af politiske modstandere er ikke acceptabelt.

(Forkortet af red.)

Nikolaj Villumsen og Öcalan 2

Per Kristensen, Roskilde

Jeg har intet positivt skrevet om Assad, men jeg har undladt den indgangsbøn NV ønsker: ”Jeg hader og afskyr Assad!” Den sætning skal ’man’ huske, hvis ’man’ vil inviteres i det gode selskab. Men en internationalist starter ikke med den slags indgangsbønner. Internationalisme går ud på at solidarisere sig med andre folk; ikke på at skubbe disse ud i krige for at opfylde egne romantiske drømme. Fred skabes i dialog mellem konfliktens parter, og her er Assad/Syrien en af disse parter, uanset om NV vil anerkende dette faktum eller ej!

For mig er det på ingen måde ’ubegribeligt’, at jeg er medlem af Enhedslisten! For mig er det derimod ubegribeligt, at NV, der er højt på strå i Enhedslisten, kan finde på at pege fingre af mine indlæg. NV ved, såvel som jeg, at der er mange forskellige synspunkter i Enhedslisten, da det netop er en ’enhedsliste’ og ikke et ensrettet parti! Skulle jeg, uden refleksion, anerkende NV’s holdninger? Jeg synes derimod, at NV skulle tage mine spørgsmål alvorligt og gå ind i en reel dialog. Med stigmatisering, starter enhver krig!

NV har ikke besvaret mit spørgsmål om Öcalan, hvor NV påstår, at Öcalan er udleveret til Tyrkiet af Assad. Sandheden er at Öcalan blev kidnappet af CIA/Mossad på vej til Sydafrika. NV’s manglende svar, skyldes sikkert at sandheden om Öcalan’s skæbne ikke passer ind i NV’s verdensbillede, hvor Assad er roden til alt ondt både for kurdere og syrere.

NV’s ønske om ’kurdisk selvstyreområde i et frit og demokratisk Syrien’, lyder jo smukt, men er en bekymrende sammenkobling af to størrelser; for hvordan vil du opnå dette uden et såkaldt regimeskifte i Syrien. Med andre ord mener NV, at Enhedslisten går ind for regimeskifte i andre lande, der, efter NV’s mening, ikke er demokratiske og frie? I så fald er der mange lande at tage fat på! Fredsskabende dialog er den eneste vej frem for at støtte kurderne; regimeskifte betyder kun fortsat krig og flere døde på begge sider.

I håb om svar

Doris Kruckenberg, Frederiksberg

På debatsiderne i RØD+GRØN nr. 112 er Per Kristensen og Nikolaj Villumsen uenige om hvordan skabe sikkerhed for kurderne i det nordlige Syrien.

Per siger at Nikolaj, på et møde hos ’Konfront’, præsenterer Enhedslistens politik som én der støttes af NATO, USA og FN-styrker og spørger om Enhedslisten tror at der kan skabes sikkerhed uden dialog med Assad-styret. Nikolaj siger at Assad er en frygtelig diktator som man ikke kan forhandle med, at Per, meget u-enhedslistemæssigt, er ukritisk til ham, at Assad støttes af Rusland og Iran og hvis han fik magt i de af kurderne befriede områder så ville tusinder havne i torturkamre.

Betyder Pers spørgsmål at han er ukritisk til Assad? - Hvordan ved Nikolaj at der kun kan komme værre tilstande ud af forhandlinger med Assad-styret? - Hvad har Ruslands støtte til Assad betydet for situationen i Mellemøsten? - Er NATO, USA, FN >< Syrien, Rusland, Iran et utvetydigt billede af ’verden’ i Mellemøsten?

I verdenspresse ser ’Vestmagterne’ stor fare i Irans og Ruslands støtte til Syrien, og modstand mod Vestens tyngde i magtbalancen synes lig med diktatur/alm.ondskab.

Men Enhedslisten støtter selvstændighed for Kurderne, såvel som for Palæstinenserne og Grønlænderne, siger Nikolaj, og det trøster mig da en sjat - som enhedslistemedlem.

Per spørger om Enhedslisten går ind for et selvstændigt syrisk Kurdistan, Nikolaj svarer at det socialistiske kurdiske parti PYD, som fortjener støtte, ikke ønsker at løsrive sig men kæmper for et demokratisk Syrien med respekt for alle minoriteter. Tak for det!

PYD kæmper både mod Assad og Is (Is kæmper også mod Assad).

Er der beviser for at Assad støtter Erdogans krig mod kurderne? - På hvilken måde påvirker Erdogans samarbejde med Iran, i Syrien, kurdernes situation? - Hvad med USA’s $–støtte til Tyrkiet? og NATO-medlemskabet? Og EU's flygtningeaftale? Ja, og hvor i hele suppedasen træder Saudi Arabien og Israel vande?

Fred – ”En anden Verden er Mulig” – er det helt tabte horisonter?

(forkortet af red.)

Hold fast i EU-politikken

Enhedslisten Skive

Her efter valgkampen til EU-valget mener vi i EL Skive, at det er vigtigt at vores repræsentanter holdt fast i og var tydeligere omkring den EU-politik, som vi i fællesskab har vedtaget med stort flertal på årsmøderne; nemlig at det er vores mål at få afviklet EU og som et led heri at få Danmark ud af EU. Hvis der skal ske ændringer af denne linje, må det ske efter de sædvanlige regler herfor.

Er EU Europa?

Jesper Mobeck, Roskilde

Jeg troede egentlig, at jeg kun skulle stille repræsentanter for Det Radikale Venstre dette spørgsmål, men i forrige nr. af RG kan man læse denne overskrift: ”Europa har brug for en ny, grøn aftale!” En artikel om Nikolaj Villumsen og initiativet ”Now, the people”.

Selvfølgelig har Europa brug for en klimaplan, men en evt. plan for EU vil jo ikke omfatte de manglende 20 europæiske lande, der står udenfor EU, herunder Rusland. Vi må være præcise i vores brug af begreber og sprog, ellers falder vi samme grøft som De radikale, der ”Elsker Europa” – uden at elske hele Europa! Og værst af alt: Vi styrker den opfattelse at EU er ’fællesskabet’ for hele Europa.

EU ynder at fremstå som ”Europas” talerør. Fx bruges navnet ”Det Europæiske Råd” om statsministrene fra medlemslandene; her udstikkes de overordnede linjer for EU, som EU-parlamentet så måske for lov til at vedtage. Bemærk: EU-parlamentarikere kan ikke stille forslag – har ikke initiativret! Det enkelte medlem end ikke automatisk taleret!

Stor sympati for ”Now, the people” – men ’initiativet’ kan gruppen ikke tage, da gruppen ikke kan stille forslag i parlamentet, men pænt må vente, med at stemme for eller imod, til en kommissær kommer med noget, der måske kan bruges? Vi må være realistiske om vores muligheder i EU-parlamentet og ikke skabe illusioner, der kan give tilbageslag i det momentum, der netop nu er på klimaområdet.

Ændringer for kapitalens EU kommer ikke fra EU, men fra folket og igennem deres respektive organisationer, der kan lægge pres på folketinget/regeringen! Herfra kan der tages initiativer og kun her kan vi stille de valgte til ansvar for deres handlinger!

EU’s såkaldte fire ’friheder’ begrænser vores muligheder for at gå foran m.h.t. kampen imod social dumping og den grønne omstilling; EU er problemet og ikke løsningen! EU er ikke noget ’fællesskab’ for folket. Vi må skabe ændringer her i Danmark i modsætning til EU’s love og udfordre EU.

Hvor begejstret er Enhedslisten for EU?

Alex Larsen, Albertslund

I valgprogrammet "Ask og kandidaterne" repræsenterede Nikolaj Villumsen enhedslisten. Det gjorde han for det meste fremragende. Han fik peget på, hvordan EU sætter bilindustriens profit før klimaet, at der skal være juridisk forpligtende klimalov i EU. Han peger også klart på, hvor pengene skal komme fra, ved at skrotte al støtte til kul, olie og gas, stoppe støtte til astfalt m.v. og i stedet flere tog. Han fik også forklaret, hvad der er forskellen på enhedslisten og folkebevægelsen, hvor Ø fx gerne vil fordele flygtninge solidarisk, det vil folkebevægelsen ikke. Men indledningsvist blev han også spurgt om, hvor begejstret enhedslisten er for EU - på en skala fra 1 til 10. Nikolaj satte det til 4. Her må Nikolaj have haft en momentan absence. Enhedslisten er overhovedet ikke begejstret for EU. Enhedslisten går ind for "en total opløsning af EU til fordel for en helt anden form for samarbejde på tværs af landegrænserne baseret på solidariske, demokratiske løsninger..." (fra enhedslistens delprogram om EU).

Nu handler valget til EU-parlamentet ikke om, om man er for eller imod EU - men om hvilken politik man vil føre i parlamentet (fx at udenlansk arbejdskraft skal arbejde på danske overenskomster og løn- og arbejdsforhold) - og her gælder princippet om, at arbejde for den mindste forbedring og imod enhver forringelse. Det er også derfor Enhedslisten ikke i dag rejser krav om at Danmark skal ud af EU. Realistisk kan det først ske på et tidspunkt, hvor der er et større opbrud (eller nedbrud) i EU. Så kan det komme på tale.

Og bare lige for at slå det fast: EU traktatfæster en neoliberalistisk økonomisk politik, som dikterer nedskæringer, forringelser af velfærd og som er totalt usolidarisk EU landene imellem. Så Ned med EU – For et rødt, grønt og demokratisk samarbejde i Europa.

 

Tak for indflydelsen – næste skridt regering?

Inge Christoffersen, Aarhus Vest

Ovenpå folketingsvalget vil jeg gerne sende folketingsgruppen og især Pernille Skipper en stor tak. Det er for mig en stor glæde, at vi er kommet igennem med en forhandling af et forståelsespapir. Det er jo historisk og længe ventet, at EL efter 30 år, endelig ser ud til at få indflydelse på en kommende regering. Alt skal selvfølgelig stadig udmøntes i konkret politik, så slagsmålene er ikke ovre endnu.

Det er en stor lettelse for mig, at vi ikke længere bare er dem, der står og råber ude til venstre. Det har været en af de største anker, som vores politiske modstandere på venstrefløjen har haft imod os. ”I tager jo ikke ansvar”, siger de. Jeg synes virkelig, at den mere pragmatiske tilgang til parlamentet klæder EL.

Vi går alle sammen ind for vores politik. For os er det naturligt at stemme Ø, og vi ønsker faktisk at rykke noget politisk. Det kan man altså kun gøre, hvis man for alvor deltager i forhandlinger. Selvfølgelig er bevægelser en vigtig del af det at lægge pres på vores folketing og dermed regering. Men selv bevægelser ønsker jo, at der faktisk er nogen, som sætter sig ned og gennemfører den politik man vil have ændret. Her skal EL være et naturligt førstevalg.

Folk har hungret efter det her i årevis. Efter min mening kan man snildt lægge endnu mere vægt på vores ønske om en forandrings-alliance ved næste folketingsvalg. Det er også oplagt at italesætte vores statsminister-drøm endnu mere. I det hele taget så er næste skridt deltagelse i en kommende regering. Det skal selvfølgelig være på det helt rigtige grundlag, som vi tydeligt kan se os selv i.

Derfor bliver den diskussion vi bør have frem til næste folketingsvalg, hvilke krav vi skal stille til et kommende regeringsgrundlag? Det tænker jeg må være anderledes end vores ”røde linjer” for at støtte en regering. Vi kan lige så godt være på forkant, for forhåbentlig går der mange år, inden højrefløjen får samlet sig.

Svinkløv-ghettoen

Bent Jørgensen, Vordingborg

Det vil jeg da tillade mig at kalde den lagkagespisende elite omkring Politikens redaktion, hvor læsernes redaktør, Ellen Ø. Andersen insisterer på, at bladet fortsat vil bruge det belastede ord, med følgende citat: "Men Politiken kommer ikke til at standse brugen af ordet ghetto om belastede boligområder". Beboerne her hjemsøger sandsynligvis ikke Svinkløv Badehotel, men temmelig mange af dem abonnerer sikkert på Politiken, hvilket de nu føler sig fristet til at stoppe med, for ordets stadige optræden i deres dagligliv, betyder selvfølgelig en stigmatisering som har indflydelse på hele deres livssituation til det værre. PS: Indlægget blev ikke optaget af Politiken.

Reformisme

Hanne Schmidt, Amager Vest

Overskrift i Information den 14.07.19; ”Sådan blev Enhedslisten et magtparti. Man har valgt at bytte ideologisk renhed for større indflydelse”.

Det er så sandt som sagt, men også klart udtryk for at vi går ind for den reformisme, som den radikale socialistiske venstrefløj vi kommer af, siden 1917 og før har anklaget socialdemokraterne for.

Men når man nedtonerkampen for socialisme, risikerer man at miste de dedikerede entusiaster og aktivister, som har holdt liv i sagen i over fire generationer. Med socialdemokratiets svigt er der tydeligvis opstået et tomrum, som nye medlemmer af Enhedslisten, samt SF gerne vil fylde ud. Det indebærer, at vi der gerne vil holde den ideologiske fane høj, oplever en form for hjemløshed i partiet.

Jeg kan konstatere at der har været et stort aktivistisk mandefald til trods for mange flere medlemmer. Vi ser en manglende interesse for afdelingsmøder, og nye kommer og går. Det politiske kammeratskab synes under nedbrydning, socialt som politisk. Partiets fokus er på vælgertilslutning, hvor mainstream humanisme er vejen frem; for kommunistiske og socialistiske ideer skulle nødigt skræmme dem væk.

De første 10-15 år følte jeg virkelig at have medlemsindflydelse på partiets politik, men det gør jeg ikke mere, for med en medlemstilgang af ikke-dedikerede socialister, er magten endt hos vores pragmatiske parlamentarikere, og vores HB interesserer sig ikke for socialistisk agitation og analyse, hverken eksternt eller internt; måske ud fra en overbevisning om at der ikke er alternativer til kapitalismen.

For Enhedslisten synes det nu at handle om at genoprette socialdemokraternes velfærdsstat. Denne stat har dog aldrig før været målet for dedikerede socialister, for vi var jo også i opposition i 60', 70' og i 80'erne, tider der nærmest fremføres som om alt engang var fryd og gammen. Men partiets radikale skift i politisk fokus er årsagen til, at jeg ikke længere gider være aktiv. Reformisme som politisk projekt har aldrig været min kamp.

(forkortet af red.) 

Bad

Niels V. Hansen, Hillerød

Lige en lille hilsen fra en gammel kammerat, som synes, at I er alt for blødsødne over for bankerne, som jo er de rene tyveknægte og bare rager til sig. Kunne vi ikke få vores egen bank eller nationalbank til at passe på vores penge i stedet?

Nå, så er der noget helt andet. Man taler meget om, at de gamle skal i bad 2 gange om ugen. Det er da helt vildt, for jeg har da aldrig gået i bad mere end en gang om ugen og det er da flot, for førhen kom man da kun i bad en gang om året, måske?

Så når man tænker på de stakkels hjemmehjælpere, der i forvejen har nok at lave. I håbet om forståelse sluttes med en venlig hilsen. P.S.: Det er slet ikke sundt at gå i bad så meget!

Den Tomme Mængde

Jakob Dahl Andersen, Amager Øst

I forrige nummer var der et forslag om navneændring til ”Rød - Grøn Alliance”/”Red - Green Alliance”. Personlig synes jeg vældig godt om ”Enhedslisten”, men hvis vi skal finde et mere beskrivende navn, skal man ikke glemme den muntre side. Det er i Enhedslisten, man finder de sødeste og sjoveste mennesker.

Man kunne således trække ”Rød - Grøn” sammen til det mere mundrette ”Grød”, eller ”De Grøde”. I folkemunde vil det dog nok hurtigt blive til ”Grødhovederne” eller ”De Grødige”. Det sidste passer desværre ret godt med den engelske version hvor ”Red - Green” bliver til ”Greed”. Det er ikke så godt.

I virkeligheden er det mest beskrivende navn nok ”Det Radikale Venstre”. Men det er jo desværre optaget, hvilket leder til min næste pointe.

Der er en stolt tradition for at partierne hedder det modsatte af, hvad de står for. Det bedste eksempel, ud over ”Det Radikale Venstre”, der hverken er radikale eller venstreorienterede, er selvfølgelig højrepartiet ”Venstre”. ”Dansk Folkeparti” er ret udanske, ”Det Konservative Folkeparti” er ikke noget folkeparti og ”Nye Borgerlige” repræsenterer nogle ret gamle idéer.

Vi bør nok være glade for navnet ”Enhedslisten” og hvad det internationale angår, er jeg mere bekymret for symbolet ”Ø”. For matematikere (og kloge skolebørn) i hele verden betegner det ….. ”Den tomme mængde”…..

Psykiatri & stress

Jonas Schmidt, Faaborg-Midtfyn

Enhedslisten har som udgangspunkt en god psykiatripolitik. 10-årsplanen er langt fra nok, men en god start.

Kampen for at forlænge gennemsnitslevealderen for psykisk syge er en vigtig kamp. Psykisk syge dør i gennemsnit 20 år før psykisk raske. Jeg har en ide jeg ikke har hørt nævnt endnu; start med de psykisk syges stress.

Stress er noget vi alle møder i vores liv. Det er kroppens måde at fortælle os, at nu må vi altså godt slå bremsen i. Det er veldokumenteret at det er usundt at være stresset i længere perioder, faktisk direkte skadeligt. Men hvad med dem der i forvejen har andre psykiske lidelser og stress bare er som en bombe kastet ind i det hele?

Psykisk syge skal forholde sig til mange ting. Post på eboks, møder på kommunen eller jobcentret, praktikker eller andre "tilbud" man bliver tvunget til. Det er virkelig ubehageligt for raske mennesker, for psykisk syge kan det være mere eller mindre invaliderende. Frygt, pres, genindlæggelser og flere nederlag. Hvem ville ikke få stress i den situation?

Mange psykisk syge er også ensomme, de har dårlig økonomi og også hverdagsproblemer med stort og småt.

Og hvor mange år kan de psykisk syge så leve med den ekstra stress, ud over deres diagnoser? Når vi ved hvad stress gør ved kroppen, så er det da ikke underligt at de psykisk syges kroppe i gennemsnit står af 20 år før tid.

Langsigtet skal der forskes i bedre behandling, men kortsigtet kunne vi nedsætte stressniveauet for mange psykisk syge.

Ens egen læge skal altid have ret til at sige "stop" over for kommunen. Og så skal der kigges på økonomien. En psykisk syg voksen, der bor hos sine forældre, er kun berettiget til 2644,- kroner om måneden. Hvis han skal have mere i ydelse skal han flytte for sig selv, og det vil kun skade hans psyke mere. Der er meget vi kan gøre for at nedsætte de psykisk syges stressniveau, og derved muligvis forlænge deres liv betydeligt. Vi i Enhedslisten må trække de andre røde partier i den rigtige retning. Der skal handling til nu!

(forkortet af red.)

Digt

Lise Baastrup, Randers

Alle der flygter for at redde livet for sig selv og deres børn, bør have ret til asyl.

Bomberne falder og soldater skyder

Mit barns liv er i fare - vi må flygte

Havet har slugt vores hus og vores marker

Mit barns liv er i fare - vi må flygte

Ørkenen har taget mit hjem - alt omkring os er helt dødt

Mit barns liv er i fare - vi må flygte.

Som klimaflygtning ved du nogle gange med sikkerhed, at dit barn vil dø, hvis ikke du flygter,

som krigsflygtning frygter du, at dit barn kan dø.

De bør alle have ret til asyl

Grænsekontrollen viser, hvor fattigt et land, vi er blevet
Emil Ulrik Andersen, Østerbro

For nyligt var jeg med tog fra Tyskland til Danmark.
Ved grænsen skete der noget overraskende: Toget standsede og fyldtes af uniformerede betjente. Betjentene gennemgik alles pas, eller gennemgik er måske lidt meget sagt. Var man ligesom mig lys i huden, og talte dansk eller svensk med den rette accent, der viser at sproget er modersmål, behøvede betjentene kun at se, at passet var rødbedefarvet, før de gik videre. Omvendt blev papirer fra medpassagerer, der ikke virkede indfødte, skannet, og en mand i min kupé fik at vide, at hans opholdstilladelse i Sverige var overskredet med to uger. Manden havde tydeligt svært ved at forstå betjenten Thomas, der ellers behjælpeligt talte tydeligere og højere, hver gang han sagde: "Det her papir er udløbet for to uger siden". Til sidst fik manden at vide, at han lige skulle komme udenfor. Klokken var to om natten, og udenfor stod uniformerede soldater. Da de havde stået udenfor med manden, i hvad der føltes som et minut, kørte toget videre. Manden havde fået at vide, at han skulle tage sine ting med sig, men det lod til at han igen ikke havde forstået Thomas' ellers formfuldendte dansk, for da toget kørte, opdagede mandens sidemænd, at han havde glemt sin pose med mad og drikkevarer i kupéen.

Det væsentligste i denne historie er den mistro, vi møder vores naboer og medmennesker med. Det væsentligste er det skamfulde ved at sætte uniformerede betjente til at lave paskontrol i hjertet af Europa. De ansvarlige burde skamme sig, men de er uden skam, det kan man se på den måde, vi stadig behandler mennesker, der ikke har begået kriminalitet i lejre som Ellebæk og Sjælsmark. Jeg håber, at vi en dag vil se tilbage på disse tider med skam, og at de blot vil være et fjernt minde om en uoplyst tid. Indtil da trøster det mig, at der jævnligt er aktioner mod netop Sjælsmark og Ellebæk. Hvis nogen også vil lave aktioner mod grænsekontrollen, må de gerne tage fat i mig, jeg vil gerne være med.

(Forkortet af red.)

Ordbog

Per Hørning, Nordvest

Dennis fra Brøndby er pikeret [fornærmet, ærgerlig] over at han skal i ordbogen for at læse medlemsbladet.

Man kunne godt benytte oversættelse som ovenfor, når han synes, der forekommer »akademikerord«. Men bare skriv der-ud-af, når man behandler nedenstående emner:

Klassekamp. Revolution. Proletariatets diktatur. Merværdi. Profit. Monopolkapital. Samfundets basis og overbygning. Socialisme og arbejderklasse. Fagbevægelse og arbejderbevægelse. Internationalisme. Imperialisme. Kapitalisme. Fascisme. Materialisme.

Listen er ikke en opremsning af alle de ord, som ikke er blevet behandlet eller benyttet i mange år. Men det er en række ord som jeg synes vi trænger til at få partiets holdning til især når vi går og venter på at der udskrives valg til Folketing og EU.

Selv om det er længe siden Karl Marx skrev om et spøgelse, der går gennem Europa, er jeg personligt enig med ham, når han opfordrede arbejderklassens partier til også i dag at arbejde på og forberede en revolution.

Han mente ikke at vi skulle bruge vores kræfter på at få én person ud af 507 valgt. Nej, han mente at vi arbejdere, der får samfundet til at fungere – og udgør et stort flertal i befolkningen – skulle gennemføre en revolution, som skal fjerne overklassens diktatur og erstatte bourgeoisiets [overklassens] diktatur med Proletariatets diktatur.

Arbejderklassens revolutionære diktatur har som sin overvejende målsætning at strukturere en samfundsmæssig ledelse, hvor alle samfundets borgere kan bidrage med det de selv synes de er gode til, samtidig med at alle klasser i samfundet får mulighed for at uddanne sig til ting som i dag betragtes som en højere uddannelse.

Om formiddagen kan den nye borger tage ud og fiske tidligt og om aftenen kan hun sidde og læse kritisk faglitteratur eller avisens prosa – en proces der vil pege på at klasserne vi kender i dag, forsvinder, og det kapitalistiske samfund er ved at dø bort og klasserne ophører med at eksistere.

Fremover vil der nok komme flere ord på emnelisten.

 

Et rødt symposion, tak!

Esben Skytte Christiansen, Holstebro-Struer-Lemvig

I nr. 111 af Rød+Grøn stilles der spørgsmål om, hvordan vi som socialister skal forholde os til alkohol, og om det er rimeligt at reklamere med muligheden af at få en øl til et møde om den russiske kommunistiske revolutionær, Aleksandra Kollontaj. Hun var ikke nogen kostforagter, hverken hvad angår alkohol, sex eller andre livsalige nydelser, så det ville da være helt i hendes ånd at nyde en øl eller to i hendes temporære mindestue. Alkohol har altid været en naturlig integreret del af et revolutionært liv og virke.

Selv Karl Marx, som i en årrække var vinbonde med en pæn vinproduktion, havde personligt stor glæde af druens glæder i sit revolutionære virke sammen med Friedrich Engels, som heller ikke var en kostforagter. En stjernerække af revolutionært handlende og tænkende fra renæssancen til vor tid har haft nydelsen af alkohol som en del af deres revolutionære virke.

En tænker som Erasmus af Rotterdam, hvis værker i sin tid udgjorde en tredjedel af den europæiske bogtrykkerkunsts produkter, kunne ganske enkelt ikke fungere ordentlig uden et dagligt indtag af god burgundervin, ligesom som hans kendte samtidige, svovlprædikanten Martin Luther, absolut ikke nøjedes med altervin.

Men naturligvis skal alt nydes med måde, helt i tråd med inskriptionen μηδέν άγαν (midén ágan) på Apollon-templet i Delphi. Det ville dog netop være at overdrive, hvis den nypuritanske veganerstil og de sippede sundhedsprofeter skulle få magt, som de har agt. Det ville kvæle enhver revolutionær tendens og udvikling. Et godt kammeratligt symposion er ikke at foragte, det frisætter tanker og ideer til at handle progressivt og revolutionært. Det forstod de gamle grækere, og hvad har det ikke afstedkommet af revolutionært tankegods lige siden! Så gerne mere af det. Og det var kendskabet hertil, der satte Karl Marx i gang med at udforme sit omkalfatrende idé- og tankekompleks af verdenshistorisk betydning. Det skal ingen balstyrige rivejern sætte over styr.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]