Gå til hovedindhold

Tags

Debat

Kultur fra alle sider - for gode paradigmer
Jørgen Manniche, Helsingør

Op-ned, ned-op, ud-ind, gejst, fællesskab, viden, mængde, respekt og troen på hinanden og demokratiet – uanede ressourcer, sprudlende nærhed, fællesevnen og øgede økonomier til plejehjem, mernormeringer, lyst, mod i stedet for angst, bl.a. til at hjælpe flygtninge og steder, der er gået (imperialismen har sat) i stå. Troværdige medier.

Det er ikke kun kulturordførerne, men alle i folketinget og borgerne, der burde vide og turde dette. Sig det nu! De offentlige kulturmidler udgør kun 2 % på kommunernes budgetter og en del mindre på statens. Men det er samtalen mellem mennesker, der har givet os velstand og berigelse.

Stop udflytningen af flere statsinstitutioner, men opret fonde, så større initiativer og fællesskaber kan komme i gang rundt i Danmark. Socialisme? Ja! Liberalisme? Ja, bortset fra det offentliges medfinansiering, så vi undgår privatkapitalens særbetingelser. Men ofte er midlerne så små, at de forties og loves væk til dem med forbindelser.

Vi kan hverken undvære de professionelles inspirationer eller borgernes egne aktiviteter og enhedslistens politiske formidlinger (tak for bl.a. kulturfestivallerne), åbenhed, tilgængeligheden.

Da jeg stod fredsvagt foran borgen, stod det mig klart, at hvis vi skal inspireres til fred, må vi have et fredsministerium i dialog med borgerne om, hvordan vi sammen kan satse på formidling og lokal og mellemfolkelig udvikling. Sådan bør mere i de andre ministerier også fungere. Kvalitet kommer af lydhørhed og af tid og råd, så vi ikke kører trætte i afmagt.

Ny folkefront

Anders Lundkvist, Aalborg
Jeg foreslår at EL indbyder SF, Radikale og Alternativet til et møde, hvor disse partier stiller et ultimativt krav til en kommende S-regering. Nemlig at den vedtagne reduktion af ydelsen til børnefamilier blandt flygtninge med 1.000-2.000 kr om måneden annulleres. Denne reduktion sparker de allermest svage helt ned i mudderet, og jeg mener ikke at EL kan og bør leve med en regering, der fører en sådan politik.

De fire partier stemte alle imod det såkaldte paradigmeskift. SF's holdning til et sådant krav er måske tvivlsom, men de tre andre partier bør kunne enes herom; vi er uenige med de Radikale om den økonomiske politik, men i udlændingepolitikken har vi en fællesnævner. Det bør udnyttes. Hvis kun ét parti stiller kravet, og dermed måske udløser et nyvalg, vil det være farligt, så det kan blive vanskeligt at mobilisere modet. Hvis vi står sammen, bliver det svært for Mette F. at sige nej – hun er jo børnenes statsminister. Og mon ikke dette meget beskedne krav kan genopvække humanistiske instinkter i det socialdemokratiske bagland?

Der er tale om et minimumskrav for at pege på Mette F., dvs. vi og andre partier kan og vil have andre ønsker/krav indenfor klima, pension osv.

Det er på tide at vi sejler op imod den fremmedfjendske politik. Ved klart og tydeligt at sige at Mette F. ikke kan blive statsminister, hvis hun ikke giver sig på dette ene punkt.

Fleksibel pensionsalder
Niels Graverholt, Aarhus Nord

Jeg går naturligvis ind for, at nedslidte skal have mulighed for at gå på folkepension før tiden, men jeg mener, der mangler en nuance i diskussionen:

Forleden gik jeg forbi et renovationsarbejde på en ejendom og faldt i snak med en tømrer. Han var 59 år gammel og fortalte, at han havde smerter i nakke, skuldre og ryg og under ingen omstændigheder kunne holde indtil den normale pensionsalder. Han fortalte også, at han arbejdede på akkord og tjente ganske godt ved det – 50-55.000 om måneden og han mente da også, at akkordarbejdet var en væsentlig årsag til hans skavanker. Til sammenligning sneg jeg mig lige op over 30.000 kr. om måneden de sidste år jeg arbejdede som seminarielærer, jeg er 71 år gammel i dag. Og desuden havde jeg en studiegæld.

Og nu spørger jeg så: Hvis denne mand havde valgt at arbejde på månedsløn ligesom jeg (og dermed haft en lavere indtægt) kunne han jo sikkert have holdt indtil den normale pensionsalder og hvorfor skal samfundet så egentlig betale for at han kan gå på pension tidligere - pga. hans grådighed? Hvorfor kunne han ikke klare sig for 30.000 om måneden ligesom jeg har gjort?

Jeg har aldrig haft valget mellem timeløn og akkord, men mit arbejde var så stressende at jeg fik en depression og måtte gå på efterløn som 62-årig og depressionen har jeg stadig, og det er ikke rart, skulle jeg hilse og sige.

Men naturligvis skal man betale for vores murer, for det er for sent for ham at tænke sig om. Men kunne man ikke beslutte at fra om fx 20 år kan man ikke gå på pension før tiden hvis man har arbejdet på akkord? Så er folk advaret, og måske bliver akkordarbejde helt afskaffet til gavn både for både (de ikke grådige) arbejdere og for samfundet.

Men kassedamerne og sosu-assistenter mv. har jo slet ikke muligheden for at arbejde på akkord, men bliver mindst ligeså nedslidte som vores murer, så de skal naturligvis allerede nu have lov at gå på pension før det normale tidspunkt.

(Fork. af red.)

Opråb om mere kant

Ulla Böwadt, Århus Vest, m.fl.
Enhedslisten vedtog på årsmødet i 2015 at "Vi er venstrefløj i vores egen ret med vores eget projekt og vores egen kurs", og at det ikke er Enhedslistens hovedopgave "at sikre små korrektioner af Socialdemokraternes fejlslagne politiske kurs."

Vi er nogen, der mener, at vi ikke lever op til det, så vi tog initiativ til en henvendelse til HB (opråb om mere kant), sendt d. 13. januar. Se Facebook: https://www.facebook.com/groups/120578884721842/permalink/2098396910273353/

I opråbet tydeliggør vi med eksempler, hvordan vi på hjemmesiden – vores vindue udadtil – mangler skarpe udmeldinger, f.eks. i forhold til det socialpolitiske, eller har svage og sene udmeldinger, f.eks. i forhold til ”ghetto”plan. Vi mener at se en generel tendens.

Vi fik ikke svar fra HB på vores spørgsmål, men der kom en ret forsinket tilbagemelding fra FU. Her fremgår det, at man har sidestillet vores henvendelse med nogle senere debatindlæg på Facebook, og at man opfatter det som et organisatorisk og ikke et politisk problem. Det hele udsættes til en debat efter valget, selv om vi netop havde efterspurgt en skarp profil i valgkampen.

Vi sendte så en ny henvendelse til HB, hvor vi nu efterlyser følgende:

1. At HB redegør for de gældende retningslinjer for pressearbejde inkl. hjemmeside.

2. At HB tager stilling til ønsket om mere kant: Er det et ønske, som HB deler?

Vi har i vores henvendelser haft fokus på hjemmesiden, for det er her vi finder de forpligtende, kollektive udmeldinger. Vi ved naturligvis godt, at der forekommer markante udmeldinger fra fremtrædende repræsentanter for Ø på Twitter, Facebook m.m. og evt. i brandtaler, men sådanne individuelle markeringer er jo ikke forpligtende. I det hele taget er vi kritiske overfor tendensen til individualisering af det politiske.

Vi mener, at den samlede politiske situation på alle områder kræver svar med kant!

2786

Bent Jørgensen, Vordingborg
Så mange ejerlejligheder stod til salg pr.10. januar, 2019, i København og Frederiksberg, ifølge boligportalen Boliga. Heraf var 1255 af lejlighederne over 95 m2, den størrelse har nemlig været et mindstekrav ved nybyggeri i København siden år 2000, i håbet om at tiltrække familier med to indtægter og deraf større skatteindtægt. Til gengæld er det svært for familier med små indtægter og enlige, at finde en bolig til at betale, hvilket de lange ventelister til almene boliger viser. Ud af 6660 boliger bygget i 2018, var kun 439 almene på trods af, at det er flere år siden, at man med Planloven i hånd kunne kræve, at 25% af nybyggeri skulle være alment, så der i stedet for 439, kunne være bygget 1665 almene boliger i 2018. Puklen af tomme ejerlejligheder, der i hån mod boligløse og bæredygtighed, har lagt beslag på byggematerialer og står og oser varme ud, ja den pukkel burde naturligvis reguleres med indgreb til gavn for boligløse. Dette kunne til eks. formuleres som et krav, ved alt nybygget, nemlig, at alt der står ledigt i over et år, skal konverteres til almene boliger, til kostprisen.

Sænk koblingsprocenten

Daniel Egmose, Langeland
Under den blå regering er koblingsprocenten, som er ordet for statsstøtten til private og frie skoler, steget til historiske høje 76%.

Jeg mener, at det må være et krav til en socialdemokratisk regering, at koblingsprocenten sænkes til 71%, som den var inden især LA ved hver finanslov fik hævet procenten.

Mange af de private skoler siger nej til inklusionsbørn og kan pga. lange ventelister styre, hvilke elever der kommer på skolen.

Vi har en folkeskole, der i mange kommuner igen og igen er ramt af besparelser, som på bedste måde prøver at lave en god skole. Denne folkeskole bliver mere udsat for kritik end modsat.

De private skoler med rigtig god økonomi kan sikre optimale rammer for deres elever med en forældrebetaling på omkring 1800 kr. pr. måned alene for skoledelen hertil kommer så evt. SFO og de mange lejrskoler.

Privatskolerne i de store og mellemstore byer har bugnende ventelister, og procentdelen af børn, der går i privatskole, er ”kun” på ca. 20 % på landsplan pga. pladsmangel.

Jeg ser to muligheder. Man kan stille krav til privatskolerne om øget optagelse af inklusionselever og elever med anden etnisk baggrund end dansk eller sænke koblingsprocenten til 71% eller mindre. Det sidste er nok det mest sandsynlige!

Råstoffer til batterier – spørgsmål til klimadebatten

Jørgen Bodilsen og Karin Claudia Steinberg, Helsingør
I klimaprogrammet satser man på, at både personbiler og færger skal overgå til batteridrift. Det rejser flere spørgsmål: Hvordan står det til med jordens ressourcer af de råstoffer, der skal bruges til batteri fremstilling? Er det ikke sådan, at de er ret begrænsede, og at de fleste af dem kommer fra lande, hvor menneskerettigheder ikke tages alvorligt? Borgerkrigene i Congo har vel mest drejet sig om kontrollen med de områder, hvor råstoffet kobolt findes. En kraftig satsning på batteri drift i hele verden vil gøre råstofudvindingen betydeligt mere rentabel.

Derfor må der være nogle vurderinger af, hvad en kraftig satsning på batteridrift vil betyde for jordens ressourcer af de råstoffer. Vi skal bruge jordens resurser med omtanke.

Det andet spørgsmål er: Når man flytter transport over til batteri drift, vil elforbruget stige til ladestationer til batterier, hvilket kan betyde en udbygning af el nettet og elforsyningen. Er det indregnet i opstillingen?

Hvis batteri drift får det omfang - ikke bare i Danmark men i hele verden - vil der opstå, et enormt pres på de råstoffer, der skal bruges til batterierne, på fabrikker, der fremstiller batterier. Der vil i hele den proces uden tvivl være miljø problemer og en kamp om kontrol med råstofferne.

Fræk lancering af klimaplan

Peter Kjær, Skanderborg
Enhedslistens LGBTQI-ordfører m.m., Pernille Skipper, var valgt frem for klimaordføreren til at lancere Enhedslistens klimaplan.

Bevæggrunden for at Enhedslisten lancerede en klimaplan, forklarede Pernille på denne måde: ”Når vi har gjort det, så er det faktisk fordi, en ung kvinde, der hedder Greta Thunberg, er gået i strejke for os alle sammen. Efter hun var blevet verdensberømt og alt det der, skrev hun et tweet om, at der ikke var nogen regering eller noget parti, der havde fremlagt en plan for, hvordan man kommer i mål. - Det tænkte vi, det skal være løgn, skal det. Det er der nogen, der skal gøre.”

Pernille brugte frejdigt en ung alvorstynget svensk pige til at begrunde, hvorfor Enhedslisten har lavet en klimaplan. Pigen bebrejder politikernes beroligende tale ”Vi kan godt komme den grønne omstilling igennem uden at det rammer helt almindelige mennesker.” Ord som disse dækker over en skjult dagsorden, siger hun. ”I snyder, hvor I kan, for det handler kun om at vinde for at få magt”. ”I er ikke voksne nok til at sige det som det er.” Og så bliver hendes popularitet brugt til at promovere et udspil, som om hun blot var en nar ved partiets hof. -Det var frækt og urimeligt!

Følte partiledelsen sig ramt af Greta Thunbergs ord til politikerne? ”De risikerer at blive husket som de største skurke nogensinde, fordi de hverken lyttede eller handlede, mens der endnu var tid tilbage”.

Greta Thunberg blev angivet som inspiration, men Pernille fremlagde alligevel en plan, som hun egentlig godt vil lade skride et par år. Og så vil planen kun skære udledningen af CO2 ned med 70 % inden 2030 -32. Men Greta Thunberg taler om en nedskæring på 80% senest 2030.

Enhedslisten har angiveligt lyttet til pigen Greta, men Greta Thunberg synes, at politikere skal snakke med videnskabsfolkene. Det er dem hun selv har lyttet til. Var der virkelig slet ingen i Enhedslisten, som partiledelsen kunne blive inspireret af? Måske nogen, der havde lyttet til videnskaben?

Kommentarer til klimaplanen

Anne Søndergård, Samsø
Der er rigtig mange gode forslag i den fremlagte klimaplan.

Alligevel ville jeg ønske den var mere skarp på følgende punkter:

Trods de foreslåede afgiftsforhøjelser på brændstof og Roadpricing, vil den kollektive trafik, selv med en takstnedsættelse på 30%, være væsentlig dyrere at benytte. At en liter benzin skal sættes op til cirka 11 kroner virker ikke voldsomt. Så hvorfor ikke 15 kroner, så der kan komme bedre overensstemmelse i prisniveauet mellem privat bilisme og kollektiv transport?.

Flyrejser: En menneskerettighed? 8 % af den samlede drivhusgas stammer fra flytrafik. Kun 3 procent af jordens befolkning flyver. Antallet vil stige voldsomt i de kommende år med en stadig større middelklasse i Asien og Latinamerika.

Jeg havde meget gerne set en markant højere afgift på flyrejser og ikke kun på dyre sæder. I stedet bør der etableres en Europæisk togfond, så togrejser bliver et godt alternativ til flyrejser.

Glæden ved at flyve på ferie står ikke mål med de farlige klimakonsekvenser.

Animalsk produktion: Vi har tradition for et stort forbrug af mejeriprodukter og kød fra de "Firbenede". Vanerne er dog, om end langsomt, ved at ændre sig til et mindre forbrug af disse klima belastende produkter.

Vi skal ikke alle sammen blive veganere men der er bare rigtig god fornuft i at lægge ekstra afgifter på dette forbrug og bruge afgiftsindtægterne på lavere moms på økologiske varer.

Der er intet belæg for at vi sundhedsmæssigt vil lide skade af en reduktion i det animalske forbrug).

Pisken eller guleroden? Helst grønsagen! Men afgiftsændringer ændrer altså forbrugsvaner. Hurtigt endda. Og vi har godt nok travlt hvis klimamålene skal nås inden det går ad helvede til!

Indlægget er for egen regning. Det er ikke diskuteret i afdelingen.

Etisk mærke

Margit Kjeldgaard, Helsingør
Globaliseringsforslagene til årsmødet mangler et væsentligt redskab: Det politiske forbrug.

Vi er alle sammen forbrugere og med vores købekraft kan vi købe varer, som er produceret under ordnede forhold, og vi kan fravælge varer og virksomheder ved at boykotte deres varer og fordømme deres adfærd. Det politiske forbrug har eksisteret som strategi i Danmark lige siden Brugsforeningen blev dannet i 1866; her kunne medlemmerne købe billige og lødige varer og dermed undgå godsejernes dyre butikker. Senest har forbrugere og kommuner boykottet Rayonair, pga. flyselskabets elendige løn- og arbejdsforhold.

Der er påvirkningsmuligheder for både individuelle forbrugere og kollektive forbrugere (kommuner, bofællesskaber, m.v.), hvis vi får den rette uvildige information om løn- og arbejdsforhold samt miljø ude i den store verden. Derfor bør EL arbejde for at etablere et etisk mærke i Danmark, ligesom Ø-mærket, der har været en kæmpe succes. Hvordan skal vi ellers vide om tøjet er lavet af underbetalte kvinder i Bangladesh i faldefærdige fabrikker og om vores smartphones indeholder mineraler gravet ud af små fattige drenge i farlige miner i Congo?

Samtidigt kan den danske fagbevægelse støtte faglige kampe ude i den store verden, miljøorganisationer kan råbe os op og politikere kan arbejde for fair handelsaftaler.

Alle kneb gælder og er nødvendige, hvis vi skal gøre os håb om at forbedre en uretfærdig verden.

Enhedslistens organisatoriske udvikling
Per Clausen, Aalborg

Enhedslisten står over for nogle grundlæggende organisatoriske udfordringer. Vi er gået fra at være et parti på 2000 medlemmer med repræsentation i 3 kommuner, 1-2 regioner og 4-6 MF’ere til over 9000 medlemmer, repræsentation i rigtig mange kommuner, alle regioner og en folketingsgruppe på 14. Samtidig er antallet af ansatte vokset eksplosivt.

Hvordan vi i den situation udvikler Enhedslisten på en måde, hvor vi inkluderer flere mennesker, fastholder en høj medlemsinddragelse, udvikler vores deltagelse i bevægelser, vores evne til aktivisme og evne til at udvikle sammenhængende politiske forslag i folketing, regioner og kommunalbestyrelser, er spørgsmålet.

Her opstår der mange paradokser, som der ikke findes entydige svar på. For nogle år siden stillede HB’s organisationsudvalg en lang række forslag på et årsmøde. De fleste af disse forslag blev imidlertid nedstemt. Læren af dette er ikke nødvendigvis at forslagene var dårlige, men at de ikke var forankret hos de aktive medlemmer. Til dette årsmøde ligger der så et forslag, som radikalt ændrer på valgproceduren til HB og blandt andet fjerner det meste af mindretalsbeskyttelsen.

Jeg synes, at man i stedet for at tage en isoleret diskussion om valgmetoder skal tage en mere grundlæggende diskussion om Enhedslistens organisatoriske udvikling. En diskussion med udgangspunkt i medlemmerne og deres ønsker. Gerne i en kombination af seminarer, medlemsmøder, elektronisk debat m.m. Det kan vel også være relevant at undersøge, hvad der skal til for, at vi kan trække endnu flere til.

I den diskussion vil det nok også være klogt at inddrage de historiske erfaringer, som gjorde, at vi i starten lagde meget vægt på at arbejde på en sådan måde, at de forskellige traditioner og grundholdninger, som eksisterede og nok stadig eksisterer i Enhedslisten kunne leve og vokse side om side.

Det er indlysende, at vi ikke kan gennemføre denne debat i løbet af foråret. Jeg synes derimod, at den kommende årsmødeperiode er yderst velegnet til dette.

(Fork. af red.)

Derfor stiller jeg ikke op til HB

Gunna Starck, Indre by
I år stiller jeg ikke op til HB.

Jeg finder arbejdet unyttigt, idet HB har spillet sig den vedtægtsbestemte magt af hænde. Det vakuum er udfyldt af bureaukratiet og - i øvrigt udmærket - af FT-gruppen. Så den fortælling, vi har, om det flade parti med magten placeret hos medlemmerne (et HB valgt på årsmødet) er stille og roligt blevet en myte uden hold i virkeligheden og vores - i hvert tilfælde min - selvforståelse. Vi ligner mere og mere de andre.

HB er bedst til at finde noget sagerne kan bero på og dermed udsættes. Tilstedeværelse er stort set ligegyldig, idet et stort mindretal på forhånd har afklaret, hvordan man vil stemme, så argumenter og diskussioner er betydningsløse. Mange afstemninger ender 10/11, 4/5 + en masse undlader osv.

Jeg meldte mig til 5(6) arbejdsgrupper på det første HB-møde efter årsmødet. De tre har leveret, hvad de skulle, men for de to er det ansatte, der har trukket læsset. Én er aldrig blevet indkaldt, én gik stort set i opløsning pga uenigheder. For dem alle, undtagen én, gælder, at fremmødet har været ringe.

På det sidste HB-møde nedsatte man den 3. globaliseringsskrivegruppe - godt nok kun til dele af det, som 2. nedsatte gruppe havde leveret. 1. skrivegruppe nedsattes i forrige HB-periode, og blev faktisk færdige med arbejdet, som så nu indirekte (vi siger ikke ubehageligheder højt) er kasseret. I det hele taget er det meget vigtigt at tale (ikke opføre sig) pænt.

Hovedet på sømmet på sidste HB-møde var, at en stor del af ændringsforslagene til globaliseringspapiret kom fra ft-medlemmer og ansatte på borgen, som ikke engang forsøgte at få et HB-medlem til tilsyneladende at stå for fremsættelsen, som forslag skal.

Jeg troede, at jeg kunne ændre på det, men har erkendt, at jeg hellere vil lave politik end spilde min tid i HB.

Hovedet under armen: ’uden kurs intet mål’

Per Kristensen, Roskilde
Husker I demonstrationen i København i efteråret 2016 med parolen: ”Aleppo er faldet!”

Hvor mange af os deltog; ud fra hvilken indsigt? Et kig tilbage afslører at den syriske hærs befrielse af Aleppo, bevirkede at FSA og mange tyrkisk støttede militser blev smidt ud af området og at den syriske hærs sejr forhindrede Tyrkiet i at annektere Aleppo! En deltagelse i demonstrationen tilbage i 2016, var reelt en støtte i tråd med FSA/Tyrkiets interesser; en støtte til fordel for overgreb på Syrien som en suveræn stat! En støtte til SDF/kurdernes fjender!

2012-programmet, skrevet på grundlag af Libyen fadæsen, var skrevet og var vedtaget og med det program som vejledning i antiimperialisme kunne nævnte demo være afvist og en konfliktløsning være indledt!

Jo, men krigen i Syrien er så kompliceret? Nej, situationen er enkel; en suveræn stats fremgang i en borgerkrig vil være udenfor vores opgave at vurdere, ud fra en antiimperialistisk tankegang? Indblanding udefra ved støtte til oprører må afvises, idet egne særinteresser plejes og kan ekshalerer konflikten. Vores opgave er ikke at støtte den ene eller den anden i en konflikt, men at mægle! Som en tidligere udenrigsordfører har udtrykt det: ”De har endnu ikke indset, at fred og våbenhvile nødvendigvis må forhandles mellem fjenderne i en konflikt”.

Hvad er konsekvensen af at ’man’ ikke læser og ikke forstår årsmødevedtagelsen af 2012? En konsekvens i den nuværende periode af krigen i Syrien er, at ’man’ ikke er i stand til at gå ind for de fremadskridende forhandlinger mellem SDF/kurderne og den syriske regering! En anden katastrofal konsekvens er at ’man’ ikke retter sig efter gennemtænkte kollektive vedtagelser og ’politikken’ bliver mainstream; et gennemsnit af den borgerlige presse med den fatale effekt at skarpheden, og den forskel, vi kunne betyde i dansk politik, i kraft af vore egne programmer, forsvinder ud i den blå luft!

I morgen Venezuela og i overmorgen Cuba!

Vi bliver nødt til at turde se indad

Frederik Dahler, Ydre Nørrebro
4,8% stod der på skærmen, da alle stemmerne til Skolevalget 2019 var talt op. Færre end hver tyvende skoleelev satte deres kryds hos os, da de i slutningen af januar skulle til stemmeurnerne i det landsdækkende prøvevalg, grundskolerne afholder hvert andet år. Det er ikke et resultat at råbe hurra for – det er et resultat, der maner til selvkritik. Imidlertid blev Enhedslistens resultat i vores online debatfora udsat for så mange undskyldninger og bortforklaringer, at jeg som ung skolevalgsdebattør ærligt talt følte mig svigtet. Lad mig forklare hvorfor.

Samtalen har efter valget drejet sig om, at mærkesagerne har favoriseret højrefløjspartierne, at de andre ungdomspartier har skiftet holdninger, at ressourcesvage skoler ikke deltager, osv. Det er alt sammen sandt, men det er ting, vi ikke kan gøre noget ved.

Til gengæld kan vi gøre noget ved vores egen indsats – og det skal vi. Skolevalget er nemlig en helt unik chance for at fortælle tusindvis af unge mennesker om vores politik og få flere med i kampen for et bedre samfund. Og det er også en chance, vi gang på gang forspilder. I allersidste øjeblik smider vi uerfarne, uforberedte debattører (som mig) lige i kløerne på blodtørstige borgerlige og sleske socialdemokrater. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi har brug for at træne skarpe debattører. Det handler ikke om at uddanne kommende folketingskandidater eller at indordne sig den ’borgerlige presse’, men om, at vi rykker folk gennem hverdagssamtaler. Og som førstegangsdebattør lærte jeg på den hårde måde, at de samtaler er pissesvære – men også hamrende vigtige.

Når I voksne affejer resultatet af vores indsats, gør I os unge en bjørnetjeneste. I er berøringsangste, når I burde tage valgresultatet seriøst og hjælpe os med at gøre det bedre. Medmindre vi virkelig ser os tilfredse med at tabe endnu et Skolevalg om to år, bliver vi nødt til at turde se indad – ikke fortabe os i alverdens undskyldninger.

Partinavnet

Øivind Larsen, Kerteminde
Enhedslisten nærmer sig 30 års jubilæet. Er tiden inde til at ændre navn?

Da tre venstrefløjspartier dengang slog pjalterne sammen gav navnet god mening, men i dag er denne historiske kontekst vist mindre vigtig. Gætter på, at det kun er en mindre del af befolkningen, der kender baggrunden for navnet.

Vort navn i sig selv signalerer ikke venstrefløj. Kunne lige så godt benævne et parti et helt andet sted. Det kunne måske være godt at styrke identiteten på dette område. Finde et navn der fortæller noget om hvem vi er i dag. Socialist. Grøn. Venstre. Revolutionær. Rød. Natur. Republik. Frihed. Fællesskab…

Enhedslistens EU-politik er en tandløs magthund
Bent Knudsen, Randers
Der har været flere gode indlæg i R+G om mangel på troværdighed i Enhedslistens EU-politik. Bl.a. af Niels Graverholt, Aarhus, november 2018.

Jeg mener at Enhedslisten forsat skulle have været opstillet på Folkebevægelsens liste, som arbejder for udmeldelse af EU. Alene det faktum, at man splitter enheden i kampen mod EU, ved at opstille på sin egen liste, skriger til himmelen.

MF Chr. Juhl havde et godt indlæg med analyse i temanummeret fra marts 2016! For mit eget vedkommende er jeg 72 år, har været modstander af EU (EF) siden 1970 og jeg har selvfølgelig stemt nej i okt. 1972, om DK’s indlemmelse i EU. kan i øvrigt oplyse, at det var min 3-årige datter, der satte kryds ved nej med ”ført hånd”, dengang i 1972.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]