Gå til hovedindhold

Tags

Debat

Advarsel: Skarpt højresving i Brasilien

Medlemmer af Enhedslistens Latinamerikagruppe og Internationalt Udvalg: Lars Bohn Vesterbro, Maura Bohn Pires Vesterbro, Poul Simonsen Østerbro, Niklas Zenius Jespersen Nordvest, Mikael Hertoft Østerbro, Leif Mikkelsen Amager Øst, Hans Aalborg Brønshøj-Husum, Julie Wetterslev udlandet, Sven Gårn Hansen Brønshøj-Husum, Tue Magnussen Indre By

28. oktober vandt den højreekstreme kandidat, Jair Bolsonaro, præsidentvalget i Brasilien med 55 % af stemmerne overfor kandidaten, Fernando Haddad fra det brasilianske arbejderparti. Valget af Bolsonaro må bekymre alle, som tilslutter sig den demokratiske styreform.

For det første blev valget afholdt på baggrund af en proces der førte til afsættelsen af den lovligt valgte præsident, Dilma Rousseff på et yderst tyndt grundlag, efterfulgt af at Lula, den mest populære politiker i Brasilien, blev forhindret i at stille op som præsident i en juridisk proces, der ikke lever op til almindelige krav, om at en dom skal være baseret på beviser.

For det andet var valgkampen kendetegnet af alvorlige uregelmæssigheder som systematisk udbredelse af fake news finansieret af ulovlige kampagnemidler, åbenlyse angreb på ytringsfriheden begået af det brasilianske forbundspoliti, samt en lang række voldsepisoder, heriblandt mord.

For det tredje vækker den valgte kandidats politiske erklæringer bekymring. Den kommende præsident har tidligere udtrykt sin støtte til en tilbagevenden til militærdiktatur og åbenlyst støttet voldsanvendelse mod politiske modstandere, og har efter valgsejren åbenlyst angrebet den frie presse og højesterets uafhængighed.

For det fjerde vækker det bekymring, at Bolsonaro åbenlyst udvist foragt for stort set alle andre, der ikke tilhører minoriteten af hvide, brasilianske mænd: kvinder, sorte, seksuelle minoriteter og den oprindelige befolkning. Og for det femte at han åbenlyst har angrebet sociale programmer, arbejdstagerrettigheder, uddannelsessystemet og det gratis offentlige sundhedssystem, hvilket kan føre til en tilbagevenden til de tider, da Brasilien var blandt verdens mest ulige lande, og optrådte i FNs statistik over lande med underernæring.

Alle, der ønsker at forsvare demokratiet i Brasilien bør derfor bakke op om det initiativ til forsvar for demokrati og politiske frihedsrettigheder, som er under dannelse på initiativ af de slagne oppositionspartier.

 

Indvendinger mod Lynetteholmen

Enhedslisten Østerbro

Vi er skeptiske over for Lars Løkke Rasmussens og Frank Jensens forslag om Lynetteholmen. Finansieringen skal komme ved at sælge grunde på Lynetteholmen. Hvis grundene skal sælges til den nødvendige pris, så skal man følge bygherrernes ønsker og de er at bygge dyre boliger og kontorer, som de kan tjene penge på. De vil altså binde byudviklingen endnu mere op på styring fra finanskapitalen.

Københavns kommune risikerer en høj gæld oven i den gæld man allerede har fra metroen. Det er ren spekulation at det bliver gratis. Det bygger på at man skal få penge for at modtage opgravet jord og derefter kan sælge grundene til høje priser.

Lynetteholmen vil få 35.000 indbyggere, som skal gennem den gamle by, for at komme frem og tilbage. Det vil give mere trafik. Det er derfor at havnetunnelen er en del af projektet. Havnetunnelen er vi imod fordi en havnetunnel er en investering i klimafjendtlig bilisme. Enhedslisten går i stedet ind for kollektiv trafik og gode vilkår for cyklister.

Lynetteholmen vil være meget udsat for klimaforandringer – så det er dumt at bygge massivt der.

Det er ikke en naturlov, at der vil blive ved med at flytte borgere til Københavns kommune. Det er en følge af den liberale økononomis udvikling. Det skal modvirkes gennem planlægning der sikrer arbejdspladser, boliger og god kollektiv transport og kulturliv i hele landet.

Enhedslisten Østerbro er selvfølgelig tilhængere af klimasikring af København, og et dige er nok den bedste løsning. Det er fornuftigt at bygge boliger og rekreative områder i forbindelse med et dige – men et massivt, spekulativt byggeri er ikke en god ide.

Der er brug for en grundig, demokratisk diskussion ikke hovsabeslutninger. Vi skal også have en demokratisk styring af byudviklingen og det egner en lukket konstruktion a la ”By og Havn” sig ikke til. En direkte kommunal styring er langt bedre.

Enhedslistens indvandringspolitik

Michael Christians, Nordvest

I min gamle afdelingens lokale i vinduet lagde jeg mærke til plakaten ”Refugees welcome”, men er Enhedslistens og venstrefløjens holdning til flygtninge og migranter tidssvarende? Hvilken historie har disse holdninger? Der var tale om, at det internationale proletariat skal forene sig, men har flygtninge og migranter denne baggrund? Så findes der et asylsystem, men er meningen med systemet at rumme en migration fra Afrika til Europa?

I ”100 dage med Enhedslisten” står der ikke ret meget om indvandringspolitikken, selvom Enhedslistens indvandringspolitik er markant anderledes end den den nuværende regering fører så man skulle tro at Enhedslisten kommer med markante udmeldinger.

Venstrefløjens indvandringspolitik er baseret på en humanistisk vision, men holder denne vision i betragtning af den nuværende indvandringspolitiske situation? Den nuværende indvandringspolitiske situation i Vesteuropa er præget af massive udfordringer. Konsekvenserne ses mere drastisk i et land som Tyskland eller Frankrig som rummer mange flygtninge og indvandrer. Situationen forværres løbende jo længere situationen står på. Skulle det være racistisk og intolerant at se alvor i denne situation eller er det ikke mere flygtninge og indvandrer som er racistiske og intolerante?

Burde på baggrund af denne situation Enhedslistens indvandringspolitik måske op til revision for at se med objektive øjne på situationen? Ville det ikke for det første medføre mere realistiske holdninger og for det andre gøre, at et af hovedargumenterne for ikke at stemme på Enhedslisten bortfalder hos alle dem som ellers gerne fx vil værne om vores velfærd og i øvrigt er ret enige med Enhedslisten?

Enhedslisten agerer flertydig i EU-politikken

Per Markmøller, Lolland

Det var et godt indlæg Per Kristensen havde i R+G om manglen på troværdighed i Enhedslistens EU-politik. Han sætter fingeren hvor det skal.

Til Pers overskrift ’Har vi en troværdig EU-politik?’ kan det svares at det har vi. Det er det EU-program der blev vedtaget på partiets Årsmøde i 2016 og som Per selv på udmærket vis henviser til. I det program slås det fast, at Enhedslisten grundlæggende er modstander af EU og ønsker en dansk udmeldelse. Derfor er Enhedslisten kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EU som der står.

Mindre end en måned efter vedtagelsen af dette program kom der momentum for EU-modstanden. Storbritannien stemte sig ud af EU. Det fik straks Folkebevægelsen mod EU på banen og kræve en folkeafstemning i Danmark om landets medlemskab af EU. I stedet for at bakke op bag det krav udtalte Enhedslistens daværende EU-ordfører Nikolaj Villumsen ’For mig er målsætningen ikke en dansk udmeldelse af EU’ (Modkraft 24. juni 2016 dagen efter Brexit afstemningen). Denne ordfører er sidenhen blevet valgt som Enhedslistens officielle spidskandidat til EU-parlamentet. I forlængelse heraf har han udtalt til Fyns Stiftstidende 15. januar i år ’Folkebevægelsen har en afstemning om udmeldelse af EU på dagsorden. Det er ikke et emne der står øverst på Enhedslistens ønskeliste.’

Så kunne man forvente at partiledelsen skred ind og stoppede denne illoyalitet overfor de kollektivt vedtagne beslutninger på Årsmødet. Men nej! Det er ikke sket. Resultatet er at man nu kan løbe rundt som et løsgående missil og føre sin egen EU-politik uanset hvad den går ud på.

Derfor er der nu total signalforvirring omkring partiets EU-holdning. Heldigvis har vi i Enhedslisten et alternativ. Nemlig at stemme på Folkebevægelsen mod EU og Rina Ronja Kari. Dem ved man hvor man har.

Systemkritikken, der blev væk - eller håret i suppen

Per Kristensen, Roskilde

Jeg fik på sidste medlemsmøde SUF-hæftet ”Til kamp for Ungdommen”! Godt skrevet, gode ønsker for ungdommen! Et sted i hæftet skriver SUF: ”...vi kæmper for en verden, der er fri for al undertrykkelse og udbytning…” Helt enig, men skal det gennemføres i det kapitalistiske DK/EU? Det tror jeg ikke SUF reelt mener, men hvor blev ordet ’socialisme’ af i den lille folder? Det kræver vel et systemskifte at afskaffe undertrykkelse og udbytning? Eller kan vi blot nøjes med at reformere ’den onde kapitalisme’?

På forrige medlemsmøde fik jeg HB’s udspil til et regeringsgrundlag. Der peges på flere gode og væsentlige reformområder.

Røde linjer er alle reformpolitik. Selvfølgelig skal vi reformere vores eksisterende samfund og helst bedre, grundigere og dybere end alle andre; men hvor bliver systemkritikken af? Nævner vi ikke ord som ’socialisme’ eller ’nationaliseringer’ fordi alle andre blot vil ryste på hovedet af vores ’latterlige snak om socialisme’? F.eks. kunne krav om øget kommunal produktion i form af en udvidelse af mulighederne i kommunalfuldmagten, være en systemkritisk vinkel? F.eks. kunne ændring af Nationalbanken til også at have almindelige bank funktioner gøre det muligt for lønmodtagere at bruge banken til lønkonto, for hvorfor skal vi have konto i en privat bank?

Jeg ser sådan på både SUF-folderen og på HB’s forslag til regeringsgrundlag, at der mangler noget der gør os anderledes, der mangler et hår i suppen! Noget alle andre ikke kan byde på; nemlig ønsket om et systemskifte, en systemkritik, der peger fremad mod socialisme! Hver gang vi formulerer os, må vi sørge for at der er ’et hår i suppen’ – noget alle andre ikke lige kan sluge, noget der sidder fast mellem tænderne, noget anderledes, noget der peger ud over dette samfunds rammer – DET er kreativitet; reformsnak er bare fortsættelsen af det alle andre forstår og tænker i forvejen; en trivialitet!

Snobbede læserbrevsskribenter

Niels Graverholt, Aarhus

Næsten hver dag læser jeg et velargumenteret, begavet og velskrevet venstrefløjs-debatindlæg i avisen. Problemet er bare, at de stort set alle står i Information eller Politiken, snobbernes foretrukne talerør. Når man skriver et debatindlæg, er det vel for at flytte noget, men selv om skribenterne gør sig stor umage for at bringe nye informationer og argumenter, så er det kun sjældent noget, som langt den største del af snobbebladenes læsere ikke kendte til i forvejen. Så skriverierne flytter sjældent noget som helst.

Derimod kunne mange af læserne af Lemvig Folkeblad, Randers Amtsavis og Ekstrabladet trænge til at få rusket op i deres verdensbillede, men dem lader man totalt i stikken. Jeg mindes i hvert fald ikke at have læst et godt venstreorienteret indlæg i nogle af de mange distriktsaviser. Bortset fra mine egne, for jeg skriver ofte til dem.

Det ville være dejligt, hvis skribenterne ville være mere optaget af at flytte verden end af få deres navn i de ”fine” aviser.

Sæt satspuljen på finansloven

Inge Graff Nielsen og Gert Holmsø Christensen, Gladsaxe samt Ældrestyrken

Hvad der kommer nemt – går nemt. Nu er der igen en, der har stukket fingrene dybt ned i slikskålen med navnet SATSPULJEN. En betroet embedskvinde i Socialstyrelsen har ment, at når staten så frit har kunnet stjæle penge fra borgere på overførselsindkomst, så kunne hun også tage del i festen. Og sikken en fest, hun har haft, og ingen har overhovedet lagt mærke til hendes historisk store bedrageri på måske 111 millioner kroner.

Bidragene til Satspuljen kommer fra borgere på overførselsindkomst, og for folkepensionisternes vedkommende betyder det, at staten årligt stjæler op mod 8.000 kr. af deres pension til slikskålen. Formålet med satspuljen er at forbedre vilkårene for borgere, der modtager overførselsindkomster, og for de svage grupper i samfundet. En slags fodring af hunden med dens egen hale, og den langfingrede kvinde er blevet i dyreverdenen og har bl.a. købt raceheste for pengene. Tilbage sidder f.eks. de pensionister, der kun har folkepensionen, og som mangler de 8.000,- kr. til måske et tandlægebesøg, nye vinterstøvler eller andet nødvendigt – og undrer sig stort. Måden, satspuljen finansierer på i vores samfund, er en skændsel, og den aktuelle svindelsag understreger yderligere, hvor lemfældigt Børne- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet forholder sig til de penge, de har taget fra samfundets dårligst stillede med fuld opbakning fra alle partier i det satspuljeforlig, som Enhedslisten aldrig har været en del af.

Skal Satspuljen fortsætte med at eksistere, må det være på tide, at alle skatteydere i samfundet bidrager til puljen, og at satspuljeforliget fra 1990 ophæves. Satspuljen bør sættes på Finansloven nu, hvilket måske også kan medvirke til, at andre uvedkommende ikke går ind og stjæler fra den, fordi tilsynet forhåbentlig bliver bedre. Hvad med at tage det med i det nye finanslovsforslag, statsminister Lars Løkke, som du sidder og arbejder på?

Hvor der er en vilje, er der en vej.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]