Gå til hovedindhold

Debat

Valgkampopstart

Per Bregengaard, Blågård

Optakten til valgkampen tegner til at blive lang. Det er fint at forberede en 21-dages-plan, men vi skal ikke sidde og vente på, at Lars trykker på knappen. Derfor ideen med de to faser: Optakt og valgkamp, og de tre spor: På gaden, offentlige møder og "banke på".

På gaden 2 lørdage om måneden eller mere i optakten. Det er vigtigt med et gerne aktuelt centralt fremstillet uddelingsmateriale. F.eks. "svaret på en rådden finanssektor: samfundsbank", der kan spille sammen med mediernes dagsorden, vores parlamentariske aktiviteter på Christiansborg og et lokalt offentligt møde. Idealet for valgkampen er, at vi er på gaden hver dag. En opsigtsvækker ved uddelingerne kan være en udklædt præst med skiltet: "Jorden går under - eller stem Enhedslisten", der refererer til klimakatastrofen. Og så skal der kaffe og røde æbler til.

Offentlige møder en gang om måneden. F.eks. "svaret på en rådden finanssektor: samfundsbank". Møderne har bl.a. den funktion at klæde medlemmer og sympatisører på til at deltage i diskussionerne om f.eks.Danske Bank.

Offentlig omtale og annoncering af et møde fungerer som "huskere" i forhold til Enhedslistens kritik og politik og er også på den måde udadvendt valgkampsaktivitet. Udadvendt mødevirksomhed og annoncering i optaktsfasen kan bidrage til at sætte dagsordener for valgkampen. Muligvis er vi så heldige, at et møde kommer til at ligge midt i valgkampen og supplerer de panelmøder, som gerne er traditionen.

"Banke på" i særlige boligområder kan i opstarten være om afholdelse af et meget lokalt socialrådgiveragtigt møde om kontanthjælp eller ghetto-planen. Under valgkampen drejes det mod: "I sætter dagsordenen" og "kom hen og stem".

Dette er tankerne umiddelbart før et valgkampopstartmøde for Nørrebro-afdelingerne, hvor vi også skal finde ankerpersoner og aktivister til de tre spor. Dette er opfordringen til FU/HB om at sætte gang i produktionen af aktuelle uddelingsmaterialer. Første step: "svaret på en rådden finanssektor: samfundsbank".

Processen om 100 dages-planen

Allan Krautwald, Svendborg

Nu hvor 100 dages-planen i skrivende stund nærmer til sin færdiggørelse, må det være på sin plads at påpege nogle af de fejl, der er begået undervejs, hvor hverken medlemmer eller partiets ledelse er taget tilstrækkeligt i ed i tilblivelsen.

Det her forløb har været intet mindre end en katastrofe fra dag 1. Jeg sad i den tidligere HB, hvor vi ikke behandlede det inden det blev præsenteret i form af en tryksag på årsmødet og senere via et tillæg til Information. Folketingsgruppen udarbejdede et papir som partiets ledelse HB ikke var inde over inden det blev præsenteret for offentligheden

Først herefter blev der sat en "debat” i gang . Jeg ved godt at meget af det handler om politik, der er vedtaget tidligere, men noget at det skyder ved siden af og en hel del vigtige ting mangler. Der har ikke været seriøs tid til at behandle det, og vi må i det mindste protestere skarpt imod, at noget bliver vedtaget, som ikke i det mindste er grundig behandlet og vedtaget af vores hovedbestyrelse.

Det er udtryk for såvel et bizart som et arrogant forhold til det medlemsdemokrati, som vi bryster os så meget af, men som alligevel ikke bliver taget seriøst.

Derudover har der været en stor usikkerhed om, hvad 100 dages-planen søger at beskrive. Det blev lagt ud som noget EL ville kunne gennemføre på 100 dage, hvis vi havde et flertal. Men eftersom der ikke er meget, der blot dufter af socialisme, ændredes det til det mere diffuse begreb "et progressivt flertal". Alene af den grund har debatten været forkvaklet fra første dag. Og derudover har processen været af en art, som gør det meget svært at tage seriøst. Og endelig, hvorfor skal vi have travlt som mus i barselsrede med at vedtage et 100 punkts program? Det egner sig jo uanset det endelige indhold ikke som valgoplæg. Det gør til gengæld 3-5 hovedpunkter bundet op på en række konkrete udspil. Så lad os dog få udarbejdet et valgprogram, det haster.

Kampen mod "ghetto"-planerne er et must for EL

Hans Jørgen Vad, aktiv i Almen Modstand - Aarhus.

Mange var nok ved at tabe næse og mund efterhånden som de forskellige dele af regeringens "ghetto"-plan begyndte at vise sig. Og ikke mindst så ukritisk, den blev godtaget af det meste af oppositionen.

Bedre blev det ikke, da Aarhus byråd den 19. juni hastevedtog et forlig med en "følgebeslutning" om, at 1000 boliger skal nedrives/omdannes i Århus Vest. Citationstegnene skyldes det barokke i, at forliget vedtages mindst et halvt år før man kender den lovtekst, man vil "tilpasse" sig.

Jeg vil her ikke gå meget ind i substansen (som blev omtalt i forrige R+G), men blot påpege det absurde i, at "byens vise fædre" (M/K) vil bulldoze 1000 boliger i en tid med boligmangel.

Dertil kommer planernes utilregnelige "ghetto"-kriterier, som fx rammer en velfungerende, århusiansk boligafdeling, der lige er blevet nyrenoveret for millioner.

Selv de mest loyale socialdemokrater står af, når de hører, at et par arbejdsløse fra eller til her afgør, om 60 % af boligerne her skal rives ned eller omdannes.

Det er bare for skørt, så derfor kan jeg godt forstå, at Århus-borgmesteren havde travlt med at få byrådet bundet op på et forlig lige før sommerferien. Inden nogen kunne nå at tænke sig om – eller have plads til en debat.

29.09-demoer med bred opbakning – første step af tre

Vi havde "Almen Modstand"-demoer i tre byer – og en betydelig bredde i opbakningen. I Århus med støtte fra tre toneangivende fagforeninger og flere boligafdelinger end forventet. Og endnu flere har vedtaget protester mod forligene. Det var et vigtigt første step.

Det næste step bliver protester og aktiviteter frem mod selve lovvedtagelsen, som kan ske i december, hvis det ikke lykkes for os at bremse den. I denne fase får vi ekstremt meget brug for ELs samlede opbakning på alle niveauer – især fra Folketingsgruppen. Og selv om det ikke lykkes at stoppe lovgivningen, har vi et tredje step: Nemlig at føre valgkamp på, at loven må rulles tilbage.

Vi har samlet et stort ansvar – men også store muligheder.

Har I hørt om Khavaran-mødrene?

Nahid Riazi, Amager Vest

I anledning af årsdagen for massehenrettelserne i Iran i 1988

Har I hørt om Khavaran-mødrene? De mødre, som hvert år er mødt op på deres børns gravsted i Khavaran, en ukendt massegrav i udkanten af Teheran. Mødre til 4700 politiske fanger, som blev henrettet i al hast i september 1988 og blev begravet i al hemmelighed. Langt de fleste var under 30 år. Mange havde siddet i fængsel i flere år, andre var allerede løsladt, men blev genindkaldt af efterretningstjenesten kun for at blive henrettet. De blev dømt af de præster, som kaldte sig for dommere ved en islamisk domstol, som højst varede et par minutter, uden mulighed for en forsvarer. De pårørende blev først efter flere måneder informeret om henrettelserne. De fik besked på, at de hverken måtte afholde nogen mindehøjtidelighed for deres kære eller tale med nogen om henrettelserne.

Henrettelserne i 1988 var den anden bølge af massehenrettelser under det iranske islamiske regime. Ca. 11.000 andre unge politiske fanger, bl.a. børn på 13-16 år, var allerede blevet henrettet i 1980-84, dvs. kort tid efter det iranske regimes magtovertagelse i 1979.

I år er det 30 år siden forbrydelsen mod de 4700 unge politiske fanger fandt sted i Iran. I alle de år er Khavaran-mødrene og pårørende til de politiske fangere i Iran blevet ved med at råbe op om retfærdighed, trods konstante trusler, chikane, vold, forfølgelse og ydmygelse. Khavaran-mødrenes seje kamp har åbnet millioner af især unge menneskers øjne for, hvad der skete i de iranske fængsler i 80erne. Mange er blevet bevidste om omfanget af det iranske regimes forbrydelser og brutalitet imod en hel generation af unge! De unge, som havde været med til at vælte diktatoren Shahen i Iran og håbede på en bedre fremtid for landet. Khavaran-mødrene fortjener støtte til deres kamp for retfærdighed og retsforfølgelse af dem, som brutalt og koldblodigt slog tusindvis af politiske fanger ihjel, og stadigvæk i dag fortsætter med deres forbrydelser i de iranske fængsler!

Hovedbestyrelsen rammer vist skævt

Øivind Larsen, Kerteminde

HB meldte for nyligt ud: Enhedslisten vil kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en klart mere solidarisk, grøn og humanistisk politik inden for de fire områder – velfærd, fattigdomsbekæmpelse/større lighed, klima/miljø og udlændinge/integration.

Hvis det grønne er vægtet med 25%, så er det alt for lidt. Der er brug for, at EL giver grønne målsætninger prioritet over alt andet.

Mht. fattigdom så er det generelt ikke påkrævet, at mennesker på overførselsindkomst (som jeg selv) får adgang til øget forbrug. Der er brug for at de velhavende afleverer meget mere til fælleskassen og disse midler bruges på naturgenopretning. Tilbagegangen i artsantal skal standses. Langt hurtigere omlægning til økologi, udfasning af fossile brændstoffer og naturbevarende projekter i tredieverden kunne være gode opgaver.

Der er intet grønt perspektiv i, at befolkningsmasser forskyder sig. Det medfører blot mere overudnyttelse af verdens natur. Danmark er også overbefolket og vi forbruger i forvejen langt mere end hvad det økologiske råderum tillader.

Menneskene bruger og modificerer for tiden 75% af Jordens landareal. I dag forsvinder dyre og planterarter 1.000-10.000 hurtigere end før industrialiseringen. Mindst 5 arter om dagen, imod naturligt 2 om året. 20-30 % af arterne er udryddelsestruede. Det er vores forpligtelse at gøre noget. Jvf. FN´s verdensmål.

Vi må stoppe med at spille barmhjertige samaritanere. Flertallet ønsker en restriktiv migrationspolitik. Overlad pladderhumanismen til de radikale, Alternativet, præsterne, DI m.fl.

Når vi afklare hvad der skal til for, at vi trækker tæppet væk under Mette Frederiksen, kan vi bruge formålsparagraffen: ”Enhedslisten vil arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt”. Det handler ikke så meget om velfærd, men mere om hvem der har magten i samfundet. Som følge heraf kan en af stregerne gå ved privatiseringer, hvor S ofte har ført borgerlig politik.

(fork. af red.)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]