Gå til hovedindhold

Debat

Prekarisering

Helle Nielsen, folketingskandidat for Enhedslisten i Randers

Det er problematisk, når Pelle Dragsted i Politiken søndag d. 22.7 bagatelliserer, at vi har et voksende prekariat. Han mener, at debatten om prekarisering er et eksempel på, at venstrefløjen nogle gange ukritisk overfører problemer fra udlandet til den danske debat.

Det er rigtigt, at antallet af folk, som kan kalde sig en del af prekariatet ikke er så højt, som i andre lande, men tallet er stigende. Ca. 53 % flere indenfor de seneste 5 år arbejder på midlertidige kontrakter.

Cevea har lavet analyse, der viser, at 517.000 danskere enten arbejder i midlertidige stillinger el. i deltidsstillinger, og mindst 140.000 af dem befinder sig i den kategori ufrivilligt. I FOA er kommunale minijobs på 7 eller færre timer om ugen næsten nidoblet fra 1997 i 2012 til 8586 i 2015.

De atypiske ansatte (vikarer, projektansatte, deltidsansatte, løsarbejdere, timeansatte m.fl.) mangler for manges vedkommende ansættelsessikkerhed, arbejdsmarkedssikkerhed, indtægtssikkerhed, jobsikkerhed. Noget som kan det gøre sværere at optjene dagpenge eller få løn under sygdom.

Det synes jeg ærlig talt er et kæmpe problem. Det bør vi i Enhedslisten tale op. I stedet for at lade som om, det er noget, der kun eksisterer i udlandet.

Det er for sent for et ’blame game’

Ellen Miriam Pedersen, Valby

To gode fæller fra 50-året for den forbandede besættelse af Vestbredden i 1967, minder i Rød + Grøn for juni om at 2018 er 70-året for den mislykkede deling af det britiske mandatområde Palæstina. En jubel blev til en ulykke, da der opstod en levedygtig stat med egne værdier, økonomisk succes og gode relationer til omverdenen.

To ting kalder på en nuancering:

’En palæstinensisk stat kom ikke på tale’, siger Karen H. og Bodil H. Nej, for de arabiske regeringer ønskede ikke at deltage; bl.a. var den frodige Vestbred Jordans køkkenhave. De jubelscener der vises fra Haifa gælder FN’s afstemning om deling, ikke den ensidige oprettelse af et jødisk hjemland, som befolkningen tog imod med bange anelser.

’Israelerne anerkender ikke flygtningenes ret’: I mener den reaktionære, taburetklæbende regering, der primært sidder på stemmer fra folk der ikke værdsætter de oprindelige zionisters arbejde på at skabe et sekulært og socialistisk land.

70 år er mere end 5 generationer af forfattere, forskere og ideologer. Det er for sent for et Blame Game. En tyveårig der er indkaldt til at forsvare sit land er ikke zionist, men primært en der forsvarer, og måske endda elsker sit land. Der er grund til at advare mod ukritisk brug af ordet ’zionist’. Zionisterne i israelsk politik er, om ikke duer, så i hvert fald falke. ’Israel’ på arabisk vil være at anerkende en realitet.

Redaktionen har, lidt uheldigt, forsynet Karen og Bodils indlæg med den slagordsagtige titel ’Et land uden folk – til et folk uden land?’. Læserne ved sandsynligvis at det velkendte slagord (uden spørgsmålstegn) aldrig har været udtryk for en anerkendt ideologi. Det var en smarthed udtænkt af romanforfatteren Israel Zangwill (1864 -1926) og lige så fiktiv som Leon Uris’ påstand i filmenExodus, om at kong Christian X under den nazistiske besættelse af Danmark red med en gul Magen David på brystet.

Det indbygget tragiske ved zionismens opståen og succes er en mere kompleks sag, som vi ikke har plads til i bladets format.

Danmark kan gøre en kæmpe forskel, Thulesen Dahl
Jørgen Manniche, Helsingør
”Generelt er der en mindre tiltro til, at Danmark kan gøre en meget stor forskel ude i verden, men det er vigtigt, at Danmark bakker sine allierede op”, siger Thulesen Dahl til Ritzau. Hvert år på flagdagen mødes han ved mindesmærket på Kastellet med pårørende til vore faldne i Danmarks seneste krige.
Her er den store forskel, vi kunne gøre: Flerdoble hjælp til selvhjælp i 3. verden. I en verden med øget lighed kan vi samarbejde i øget tillid og frihed om verdens store fælles udfordringer. Vi har et stort historisk, nutidigt og medmenneskeligt ansvar over for konflikter og vilkår, og i dag må vi være folkeoplyste nok til at indse det og styrke kommunikationen om behovene og løsningerne. Vi må mødes tosidet og personligt som flersidet (f.eks i UNESCO) og gerne med et relativt neutralt og lille land som vort som en af pionererne, hvis vi da ikke tror, vi bare skal kopieres, men har meget at give, lytte til, opdage og udvikle på folkenes præmisser.
Vi må styrke kampen mod frygt og korruption ved at kende hinanden på samtalen og velviljen. Dyrt - nej en investering mod afmagt og isolation.
Thulesen Dahl rejser meget rundt som skønmaler og lover folk guld og grønne skove. Rejste han også i udlandet, ville han opdage, at Danmark faktisk er relativt kendt for ganske andre værdier. Måske ville han rejse sig stolt og sige undskyld. Enhedslisten må i hvert fald hjælpe til med lidt stolthed, mere undskyld og allermest gensidighedens glæder og nødvendighed.

For alternativt?

Ditlev V. Petersen, Syddjurs

Når man bliver præsenteret for et menneske med en lidelse, som lægerne ikke har kunnet gøre noget for, så er det nærliggende at prøve med en alternativ behandling. Og det ville da være passende, at det offentlige gav tilskud til/betalte den behandling, hvis den virker?

Vi har alle hørt om mennesker, der er blevet hjulpet af det alternative. Og den autoriserede medicin omfatter nu behandlinger, der førhen blev betragtet som »heksekunst«. Lige som den autoriserede medicin har omfattet behandlinger, der i dag anses for uvirksomme eller barbariske. Så hvorfor ikke?

Hvis man skal vide, om en behandling virker, er man nødt til at undersøge den systematisk. For hvor vi tit hører om mennesker, der med succes er blevet behandlet i det alternative, så hører vi måske ikke om de tilfælde, hvor det IKKE hjalp. Patienterne har måske heller ikke lyst til at stå frem med historierne. Man kan ikke nøjes med, at nogle personer føler sig overbevist.

Nogle får det bedre alene af at blive behandlet og taget alvorligt. Det kan være en placeboeffekt, mens andre kommer sig tilfældigt, af endnu ukendte årsager. Af og til kaldes det for mirakler. Forbøn, oblater og håndspålæggelse KAN hjælpe mennesker, men måske i mindre grad hjælpe mod sygdommen.

Men uden BEVIS for at en ny/alternativ behandling virker, bør man ikke lade offentlige kasser betale for behandlingen. For de penge, der går til dét, bliver jo taget fra andre patienter.

Man skal være åben for forsøg med nye metoder, evt. betalt af det offentlige, men så skal forsøgene ske videnskabeligt.

Et stort problem er, at når en politiker taler om en forsøgsordning, så tænker han ikke på videnskab. Nej, han tænker på, om der er et »marked« for behandlingen. Giver det positiv omtale og stemmer?

Hvis en behandling viser sig ikke at du, skal den ikke bruges for offentlige penge. For de penge kan jo betyde, at f.eks. en psykiatrisk patient mere udskrives til gaden. Og vi kender godt den medicinske effekt af dét.

(Forkortet af redaktionen)

Enhedslistepolitik?

Maj Thordsen, bestyrelsesmedlem af Enhedslisten Ærø

Enhedslisten er gået med i den aftale, der er indgået i folketinget: »Aftale om forbud mod proformaægteskaber«.

Jeg forundres over EL’s samtykke til at kontrollere, om folk bliver viet proforma eller af kærlighed. N. Villumsen sidder der helt oppe i det yderste af landets nordøstlige hjørne og stemmer for den slags pis i landets sydvestlige egne; åbenbart uden at vide, hvad der foregår og uden at kontakte de ca. 5 byers EL-medlemmer, der ved noget om dette og som er vidner til noget af en fest.

Klart at nogle gifter sig proforma af nød, og hvad så? Skal mit parti blande sig i det? Jeg er satme rasende.

Svar til Maj Thordsen

Nikolaj Villumsen, udlændingeordfører

Kære Maj. Jeg har skrevet en artikel i dette nummer af Rød+Grøn (på side 4), som forhåbentlig giver klarhed over Enhedslistens bevæggrunde for at gå med i aftalen.

Helsingør-Helsingborg

Jørgen Bodilsen, Helsingør

Der foregår for tiden en debat om en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Debatten foregår nok mest i Helsingør. Som planerne er lige nu, er forslaget noget i stil med at Helsingør Motorvejen skal forsætte ned i en tunnel syd for Helsingør og komme op i Sverige, og at kystbanen ligeledes skal ned i en togtunnel med en underjordisk station i Helsingør. Vores holdning i EL er vel, at vi går ind for togtunnel men ikke en tunnel, hvor der skal køre biler,

Vi har et trafikalt problem i Helsingør. Der kører 40.000 lastbiler gennem Helsingør til færgerne. Den massive trafik vil vi gerne have væk. Løsningen med at sige, at de skal køre over Øresundsbroen er ikke en optimal løsning, da den tur er 80 kilometer længere. Hvilket vil give over 3 millioner ekstra kørte kilometer med lastbiler om året og øget forurening til følge.

Så skriver vi meget flot i vores netop vedtagne miljøprogram, at transport skal flyttes over på skib og jernbane. Så kan vi jo foreslå, at den internationale lastbilstrafik fra Europa til Sverige og Norge skal sejles uden om Sjælland.

Eller vi kan foreslå, at godstransport flyttes over til jernbane, men det kræver vel enorme investeringer i jernbane anlæg for at det kan lade sig gøre.

Men vores forslag skal være betydeligt mere konkrete, hvis det skal give mening i Helsingør, for ellers er løsningen: lad lastbilerne køre ned i et hul syd for byen for derefter komme op i Sverige, jo ret tiltalende.

Lidt af det samme skriver man i Miljøprogrammet, at flytrafik skal begrænses. Men der står ikke et ord om hvordan. Afgifter? De blå partier har foreslået en Kattegat forbindelse til biler. Hvorfor foreslår Enhedslisten ikke et højhastighedstog, det kunne begrænse indenrigsflyvninger. 30 minutter fra København til Århus under en time til Ålborg. Meget europæisk flyvning kunne begrænset med højhastigheds tog.

For mig virker hele miljøprogrammet lidt af ”maskinstormeri” uden de store visioner og konkrete bud på, hvordan trafikale problemer kan løses.

Grundskyld - fredede ejendomme

Karin Claudia Steinberg, Helsingør

Jørgen Bodilsen og jeg har foreslået folketingsgruppen, at Enhedslisten stiller forslag i Folketinget om at fredede ejendomme ikke mere fritages for grundskyld.

Begrundelsen for fritagelsen er, at det er forbundet med udgifter at eje en fredet bygning. Der er intet overblik over, hvorvidt der bruges penge til dette formål eller de går til privat forbrug.

Vi foreslår:

Grundskyld, der indbetales til kommunen, placeres på en konto/evt. fond, hvor ejeren af fredede bygninger kan få refunderet regninger fra håndværkerfirmaer, der har udført forbedingsarbejder. Man sikrer således, at forbedringsarbejde ikke udføres sort.

Man kunne sætte det loft på, at ejere af fredede bygninger kan få refunderet højst et beløb svarende til tre års indbetalinger af grundskyld. Et overskud i fonden tilfalder kommunekassen.

I Helsingør kommune er der op mod 200 fredede og bevaringsværdige bygninger. Det er ikke den dårligst stillede del af Helsingør kommunens indbyggere, der bor der. Der er ingen grund til at de slipper for grundskyld, hvis pengene reelt ikke går til vedligeholdelse af de fredede bygninger.

Om 100-dages-planen

Henrik Nedergaard, Svendborg

Jeg vil starte med at takke Lise Baastrup fra Randers for hendes indlæg i juni-nummeret af Rød+Grøn, hvor hun blandt andet kom ind på folketingsgruppens plan ”100 dage med Enhedslisten”, der blev udsendt 1½ døgn før årsmødet. Lise B. giver her udtryk for, at hun føler sig udmanøvreret, en følelse, jeg fuldt ud kan genkende.

Det tog mig meget lang tid at tygge mig igennem planens 100 forslag. Jeg blev simpelthen i så dårligt humør under læsningen, at jeg var nødt til at holde mange pauser. Jo, der er mange gode forslag i planen, enkelte af dem er virkelig gode, for eksempel forslag nr. 81 og 82, der handler om en aktivistisk fredspolitik. Men der er for langt mellem snapsene. Og hvad der især bidrog til mit dårlige humør, var de mange eksempler på, at planen udvander Enhedslistens politik. Hvoraf det værste eksempel var den fuldstændige udeladelse af vores helt klare vedtagelse om, at vi skal ud af EU.

Alt dette har provokeret mig til at skrive et par indlæg på den nye blog, der er startet. Den hedder Rød Blog (find den på rodblog.org).

Mit første indlæg handler netop om det skifte i vores EU-politik, som 100-dages-planen er et udtryk for. Det andet giver en række eksempler på den nævnte udvanding. Og inden nærværende blad er udkommet, er der nok kommet et par indlæg mere på bloggen fra min hånd. Det ene om, hvor det socialistiske er henne i planen, for den er jo blevet lanceret af folketingsgruppen som ”socialisme i praksis”. Og det sidste om, hvad jeg tror, der er ved at ske med vores parti.

Jeg synes, at vi skal lære af hele processen omkring den plan. Og jeg håber, at konklusionen på efterårets korte medlemsdebat bliver, at sådan skal vi ikke gøre tingene fremover. Vi skal tilbage til, at vores politik skabes og vedtages via partiets medlemsdemokrati, og derefter lanceres politikken over for offentligheden.

Hvidvaskning

Bent Jørgensen, Møn

En ubådskaptajn under Hitler hyldes med tre fjerdedele side og et stort foto i Politiken d. 24.6, under dagens "Navne". "Helten fra Hitlers ubådskrig" lyder overskriften på artiklen, som nok skal blive slugt af ubefæstede sjæle, børn læser også aviser. Man studser unægtelig, men tonen i bladet er jo i forvejen skinger, med store overskrifter fra det for tiden toneangivende menings-jetset, der kæmper om pladsen for at blive set. Så en massemorder fra Anden Verdenskrig kunne man da godt putte ind i det selskab uden at vække særlig opmærksomhed, har man åbenbart ment på redaktionen, og indrømmet, sørgeligt nok, noget protesttog har da heller ikke meldt sig i bladets spalter, og det viser desværre, hvor inficeret eller opgivende læserne er over for Politikens rabalder-dagsorden, når de lader den slags passere.

Brænderøg

Rolf Czeskleba-Dupont, Lejre

For at begrænse afbrænding af biomasse og den deraf følgende luftforurening (især) i byområder, foreslog EL i sidste Folketing ”en afgift på ejerskab til eller brug af brændeovne i huse, der ligger i områder, som er omfattet af en kollektiv energiforsyning som f.eks. fjernvarme eller naturgas.” Forslaget gik i udvalg maj 2015, men faldt derefter for valgets udskrivelse.

Det burde følges op af et nyt initiativ. Dels fordi afgiftsforslaget blev fremmet af de økonomiske vismænd i 'Økonomi og Miljø 2016'. Kapitel 2 om luftforurening fremhæver brændeovne som det sorte får. De går blandt andet ind for at afgifts-belægge selve brændselsforbruget. Hvilket svarer til læge Torben Sigsgaards påvisning af, at der er færre syge, hvor der fyres mindre. Almindelig sund fornuft tilsiger det samme, men desværre går statens politik hidtil ud på at gøre, som om mindre også kan klare problemet, nemlig at mindske partikel-udledningen gennem modernere ovne. Moderniseringsstrategien har dog en akilleshæl: både dioxin, kvælstofilter og ultrafine partikler bliver ved eller stiger i nye ovne! Se herom bogen af Solveig Czeskleba-Dupont 'Brænderøg og Helbred' (forlaget CNAS; fås også på bibliotekerne).

Embedsmænd fra 7 ministerier vil p.t. få regeringen til at indskrænke luftforureningen fra brændeovne (4 sider i et lækket papir 'Samlede tiltag for klima og luft', som Politiken offentliggjorde). Desværre er hovedbudskabet at udskifte gamle brændeovne med nye. Men de forslår også indgreb mod hot spots i kommunerne samt etablering af røgfrie områder til fordel for børnefamilier. Det sidste står i Furesø kommunes Kommuneplan 2017 i form af et forbud mod brændeovne ved nybyggeri i byzone: Væk med skorstenene! Øjvind Vilsholm havde gerne set et generelt forbud.- Kampen mod hot-spots og røgens trussel i vindstille vejr kan lettes gennem kommunale forskrifter som den fra 2016 i Lejre kommune. Der er meget at tage fat på.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]