Gå til hovedindhold

Debat

Jo, fortsat snak om 'røde linjer'

Johan Keller, Gladsaxe

I sit forsinkede indlæg i sidste nummer af Rød+Grøn ”Stop snakken om 'røde linjer'” giver Finn Sørensen udtryk for en helt ensidig opfattelse af Enhedslistens politiske og parlamentariske muligheder. Der var uden tvivl klart flertal i befolkningen imod det brutale indgreb overfor lærerne ved OK 13 samt imod salget af DONG-aktier til Goldman Sachs - ligeledes under den forrige regering. Der er i dag enighed om, at vi i begge tilfælde skulle have stillet mistillidsvotum til de relevante ministre. I det sidste tilfælde havde det standset salget, idet SF så var trådt ud af regeringen tidligere. Disse eksempler var netop baggrunden for diverse vedtagelser om parlamentarisk arbejde fra det sidste år. Men Finn kører videre på sin enøjede idé om, at det parlamentariske pres udelukkende kan komme udefra, fra fagbevægelse, andre bevægelser osv. Så hvis f.eks. Socialdemokratiet i Folketinget er ude af takt med sit vælgergrundlag og et flertal i befolkningen, skal vi iflg. Finn sidde bomstille og må ikke udtale os til pressen om vore krav om de pågældende eller lignende sager. Nej - Enhedslistens mulige krav til en evt. kommende socialdemokratisk ledet regering skal naturligvis præsenteres i god tid inden et kommende folketingsvalg – på linje med vores øvrige politiske program op til det næste valg. De skal måske ikke formuleres alt for ultimativt, men vores politik skal naturligvis tages med i betragtning, hvis vi skal være parlamentarisk grundlag. Og det skal vi ikke være uden en politisk forståelse med en kommende statsminister. Og OK 13 samt Dong-salget kan være med som eksempler til at vise, hvor vore røde linjer ville kunne overtrædes i fremtiden. I øvrigt kan selv SF finde ud af at stille som betingelse for at pege på Mette Frederiksen, at kontanthjælpsloftet m.v. afskaffes. Det skal vi selvfølgelig også kræve.

Pinlig retorik om eftervederlag

Viggo Jonasen, Aarhus

Enhedslistens pinlighed var og er, at den retorik som vore folketingsmedlemmer og øvrige "ledende kadrer" brugte angående Karl Holsts bjærgsomhed, ikke gælder for egne.

Årsmødevedtagelsen at "eftervederlag er løn som anden løn" gør det til en parti-privatsag, om penge skal i egen lomme eller i partiets.

Herefter er Holst åbenbart ikke grådig - bare almindelig lønmodtager, som selv bestemmer, hvilke partiregler, han vil følge.

Ja, der burde have været ryddet helt op!

Svigter Enhedslisten Syriens folk?

Jesper Mührmann-Lund, Horsens-Hedensted

I RG nr.99, skriver John Graversgaard, om, "Washingtons årelange planer og støtte til islamister for at bekæmpe den suveræne stat, Syrien".

Borgerkrigen i Syrien er ikke en krig med tydelige fronter og afklarede loyalitetsforhold. Ofte vil man se grupper skifte side, afhængig af, hvilken vej krigslykken går. USA er blevet kritiseret for ikke at blande sig. De har dog et mindre kontingent tropper i det nordlige Syrien, hvor de har støttet kurderne i mod de islamister, som de af John Graversgaard nu beskyldes for at støtte.

Hvilke andre aktører skulle Enhedslisten ellers støtte? Assad? Familiefirmaet, Assad, har styret Syrien med hård hånd i to generationer. Bashar Al Assads far, Hafeez, fik udslettet en hel by, Hama, da den gjorde oprør i ´80’erne.

Enhedslisten må vælge om, den vil støtte den suveræne stat, Syrien, eller den befolkning, som i 2011 gik på gaderne for at få indført demokratiske reformer.

Regnskabet med Assad er slet ikke engang begyndt endnu. For tiden forberedes og indsamles dokumentation til at stille ham for en krigsforbryderdomstol. Bevismaterialet er efter sigende, større, end det man havde ved Nürnbergprocesserne i 1946.

Så hvem skal Enhedslisten støtte? Kurderne og det folk, som har kæmpet for demokratiske reformer i Syrien, eller en fascist, der med russisk og iransk støtte, har fastfrosset Syrien i endnu i en periode med diktatur?

Finder folk det svært at træffe det valg, må de spørge sig selv om de befinder sig i det rigtige parti.

For mig er Enhedslisten et parti, der støtter demokrati og menneskerettigheder.

Enhed i Enhedslisten?
Per Kristensen, Roskilde

USA-England-Frankrigs missilangreb her i april er ikke produktive i forhold til at skabe fred i Syrien og dertil et klart brud på folkeretten!
Både Assad styret og dets modstandere har med stor sandsynlighed begået brud på krigens love, men svaret er ikke hævn og selvtægt, men at følge folkeretten; brud på international lov retfærdiggør ikke gengældelse og nye brud på lov og ret!
Hvis ikke venstrefløjen kæmper for at internationale love overholdes, hvem skulle så? Enhedslisten må ubetinget følge konventionerne og påpege når disse brydes; alt andet er kaos og kaos gavner kun de, der spekulerer i krig! Vi må fastholde dialogen og forsøge at skabe fred! Søren Søndergård foreslår i en pressemeddelelse, at vi støtter de demokratiske kræfter, men hvem er det ud over PYD/YPG? Uanset hvad, er afstraffende angreb imod folkeretten! Her savner jeg en klar og utvetydig afstandtagen fra Søren Søndergård.
Medierne fokuserer på volden, men vi burde hæve os over dette og fokusere på konflikten og dens årsager!
Der er stor uenighed i Enhedslisten om krigen i Syrien; en krig der involverer både USA og Rusland. Udtalelsen fremmer ikke enigheden! Hvad værre er, udtalelsen fremmer ikke fredsmulighederne, men støtter uklare ”demokratiske kræfter” og Rusland beskyldes for at støtte tyrkiske angreb på Afrin.
Vi må kunne blive enige om at afsky krig og tale dialogens sag uden at vælge side i en konflikt, der er fremmet af saudisk/amerikansk opbygning af IS ud fra egne interesser i Mellemøsten!
I værste fald kan den ensidige støtte til kurderne og en fokusering på Assad, som problemet, resultere i en opsplitning af Syrien ud fra amerikanske/israelske ønsker, med det resultat at Tyrkiet annekterer de nordlige dele og Israel udvider de annekterede områder i Golan! Den bedste måde at beskytte kurderne på vil være et forenet Syrien, med autonomi for kurderne, hvor det syriske folk understøttes i selv at vælge deres fremtid med eller uden Assad.

Tavshed om Ukraine

Aksel V. Carlsen, Greve-Solrød

Sidste årsmøde fokuserede på feminisme og i år på grønne visioner, alt imens Danmark opruster og er krigsførende. I fire år har konflikten i Ukraine stået på. Den er blevet selve omdrejningspunktet for svækkelsen af europæisk sikkerhed. Vi har som parti ikke formået at tage stilling til statskuppet i 2014, fordømme Kiev-regimet, dets borgerkrig og Vestens rolle i denne krig.

Vores folk på borgen har valgt at følge regeringens opbakning til Kiev-styret ved ensidigt at fordømme Rusland, eller hvad Nikolaj Willumsen betegner som Putins ”stigende agressivitet”, ”udemokratiske styre” og ”benhårde kapitalistiske oligarki” og ”fængsling af politiske modstandere”. Ved kun at klandre Rusland og fortie Vestens aktive rolle tages der stilling for Kiev-styret. Hvad er det der gør at partiet angiveligt holder med Kiev?

Hvornår tør Nikolaj bruge samme betegnelse på styret i Kiev? Hvornår begynder vi at påpege Ukraines oligarkers magt, den brutale nynazisme, undertrykkelsen af etniske mindretal, de politiske mord og fængslinger?

Partiet mangler analyser og en klar markering i forhold til Ukraine. Det kan være pinligt når vore gode folk på borgen i dette spørgsmål følger den borgerlige talestrøm. Og når både HB og Rød+Grøn er tavse herom, overlades medlemmerne til de dominerende mediers ensidighed og engagerer sig ikke i fredsarbejdet. RIKOs analyser samt mine beskedne forsøg på kritisk analyse af et udemokratisk, korrupt og militaristisk Kiev-styre har været en talen for døve øren.

Nu er der så kommet et sjældent fornuftigt indlæg (Politiken 5.2.18) om Ukraine. Desværre ikke fra vores rækker, men fra en af de etablerede eksperter, Hans Mouritzen, DIIS - ”Smid fløjlshandskerne over for Ukraine”. Han betvivler, med god grund, gavnen af Kievs antikorruptionsmyndighed. Han nævner ukrainske oligarkers private militser, penge og tv-kanaler. Han nævner at Ukraines toppolitikere ”taler med to tunger: en over for EU, og én indadtil”. Han fastslår: ”EU bruger Ukraine i et geopolitisk spil”.... Ups! Hvornår har vores politikere i medierne bare nærmet sig sådanne formuleringer?

Håber at Mouritzens indlæg ikke bliver bedrevidende afvist som ”Putin-propaganda”, men giver vores ledelse mod til at formulere en selvstændig holdning, der er et socialistisk parti værdigt.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]