Gå til hovedindhold

Tags

Danske Bank: Too big to jail?

Danske Bank var advaret om kriminelle kunder i den estiske filial allerede i 2007. Kort efter modtog banken 60 milliarder kr. fra skatteyderne.

Nicolai Bentsen, politisk rådgiver

”Går den, så går den”. Sådan kan man opsummere Danske Banks lektie fra finanskrisen. For ti år siden var banken i store økonomiske vanskeligheder som følge af en kombination af risikable udlån, den internationale finanskrise og bankens fejlslagne finanseventyr i Irland.

Sidste år kunne banken forgylde sine aktionærer med over 19 mia. kroner i udbytter og tilbagekøbsprogrammer. Når banken har kunnet vende skuden, skyldes det bl.a., at alle Folketingets partier – på nær Enhedslisten – med bankpakkerne stillede risikovillig kapital til rådighed for konkurstruede banker under finanskrisen. Danske bank var den største modtager og endte med at få over 60 milliarder kroner i statslån og garantier.

I dag ved vi, at både Danske Banks direktion og bestyrelse allerede tilbage i 2007 blev advaret af den russiske centralbank om, at kunder i bankens estiske filial var knyttet til rendyrket kriminalitet (”criminal activity in its pure form”). Danske Bank samarbejdede altså med regulære kriminelle samtidigt med, at banken modtog milliarder fra skatteyderne.

- Når jeg hører den slags, bliver jeg først og fremmest vred. Bagefter bliver jeg glad for, at Enhedslisten ikke var med til at åbne statskassen for Danske Bank, siger erhvervsordfører Pelle Dragsted.

Opgør med too-big-to-fail

Danske Bank er ikke den eneste bank med en flosset moral. De lækkede papirer i den såkaldte ”Panama Papers”-sag viser, at Nordea har været involveret i skatteunddragelse, og banken fik sidste år en bøde for dette i Luxembourg. Straffen kom i kølvandet på store hvidvaskbøder i Sverige og mistanke om medvirken til finansiering af terror.

- De sidste årtier er der kørt et liberalistisk eksperiment, hvor finanshusene har fået lov at vokse sig større og større. Danske Bank seksdoblede sin størrelse fra 1997 til 2008 og er nu halvanden gange større end hele Danmarks økonomi, forklarer Pelle Dragsted og uddyber:

- En konkurs i Danske Bank eller en af de andre store banker vil hive hele vores økonomi ned i recession. Kobler man det med mangel på moral, så bliver jeg nervøs.

Enhedslisten følger nøje med i, om der kan placeres et retligt ansvar oven på hvidvask skandalen.

- Men vi bliver også nødt til at diskutere, hvordan vi kan lave nogle mere grundlæggende ændringer, så vi gør op med grådigheden og skaber en finanssektor uden too-big-to fail-banker. Konkret bør de største banker splittes op i mindre enheder, slutter Pelle Dragsted.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Det foreslår Enhedslisten

  • Lad staten overtage banker, der laver grov eller gentagende hvidvask.

Finansiel Stabilitet har i september overtaget Københavns Andelskasse ud fra mistanke om hvidvask. Enhedslisten arbejder for at udvide denne praksis.

  • Genindfør samfundsrepræsentanter i finansielle virksomheders bestyrelser.

Ordningen blev afskaffet af VKO-flertallet i 2002. Enhedslisten vil genindføre ordningen med ekstra muligheder til repræsentanten for at orientere myndighederne ved mistanke om ulovligheder.

  • Flere ressourcer til finanstilsynet og bagmandspolitiet.

Særligt bagmandspolitiet skal tilføres ekstra medarbejdere, så de kan matche Danske Banks jurister, hvis bagmandspolitiet beslutter at rejse en retssag mod banken.

  • Stop for svingdøren mellem finanssektoren og de offentlige tilsyn.

En karensperiode skal forhindre sager, som den hvor økonomichefen i Danske Bank Henrik Ramlau-Hansen gik direkte til et job som formand for Finanstilsynet.

Drop Danske Bank som kommunal bank

Efter sagen om Nordeas rolle i Panama Papers fik Peter Mikkelsen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Rødovre, skrevet ind i kommunens indkøbspolitik, at kommunen ikke vil have en bank, som medvirker til skatteunddragelse. Nu følger han op med krav om, at kommunen ikke samarbejder med banker, som bistår med hvidvask.

Enhedslisten har foreslået indførelse af Rødovre-modellen i Region Hovedstaden og Region Syd samt i Ishøj, København, Gentofte, Frederikssund, Køge, Næstved, Randers, Svendborg, Halsnæs, Herlev, Esbjerg, Hillerød, Brøndby, Ballerup og Odense.

Too big to fail

Mange kender udtrykket, at en bank er too-big-to-fail. Udtrykket dækker over, at nogle banker er blevet så store og vigtige for samfundsøkonomien, at staten ikke kan tillade, at bankerne går konkurs og derfor altid vil holde hånden under dem.

Hvad de færreste ved er, at vi i Danmark har en officiel udpegning af finansinstitutter, der er too-big-to-fail.  Disse betegnes systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI). Et finansinstitut udpeges som SIFI-institut, hvis det med Erhvervsministeriets ord er ”så stort, at det kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis det kommer i problemer”.

I dag er der seks finansinstitutter på SIFI-listen. SIFI-systemet blev indført efter et direktiv fra EU. Det skete med Bankpakke 6, som alle Folketingets partier stod bag – undtagen Enhedslisten.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]