Gå til hovedindhold

Danmark har fået ’den umulige’ aftale om Europol

I slutningen af april fik Danmark en mellemstatslig aftale med EU om Europol. Dermed kan Danmark fortsætte med at deltage i Europol-samarbejdet. Det bør give røde ører hos de partier, der i sin tid forsøgte at skræmme befolkningen til at afskaffe retsforbeholdet.

Tobias Clausen, EU-politisk rådgiver

Aftalen betyder, at Danmark som hidtil kan fortsætte det operationelle samarbejde med politimyndigheder i de andre EU-lande i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, selvom Europol netop er overgået til at blive overnationalt.

Dansk politi vil med aftalen fortsat have fuld adgang til at alle relevante oplysninger i Europols forbryderregistre. Vi vil også i fremtiden have danske forbindelsesofficerer udstationeret i Europols hovedkvarter i Haag. Ligesom vi, som hidtil, også kan deltage i Europols anti-terrorcenter og cyberkriminalitetscenter.

Betjent Jensen skifter arbejdsgiver

Flere politikere fra ja-siden har forsøgt at fremstille det, som om at dansk politi med den nye aftale vil få meget dårligere søgeadgang til Europols databaser i forhold til i dag. Men det er i bedste fald en misforståelse – og i værste fald et overlagt forsøg på at vildlede befolkningen.

I dag skal landets ca. 10.000 efterforskere og politibetjente ringe ind til Politigården i København, hvis de skal have foretaget en søgning i Europols databaser. Her får de fat i betjent Jensen, som er ansat af dansk politi. Han foretager søgningen og videregiver resultatet.

Med den nye aftale vil danske betjente stadig have mulighed for at ringe ind til Politigården i København for at få foretaget en søgning i Europol. Den eneste forskel vil være, at betjent Jensen, som tager røret, ikke længere vil være ansat af dansk politi, men i stedet Europol.

Det er altså alene et spørgsmål om hvem, som betaler betjent Jensens løn. Dansk politi vil derfor med den nye aftale kunne søge præcis lige så meget i Europols databaser, som vi gør i dag.

Røde ører hos ja-siden

Folkeafstemningen den 3. december 2015 handlede om, hvorvidt Danmark skulle afskaffe Danmarks retsforbehold. Alligevel prøvede ja-siden ihærdigt at få hele afstemningen til at handle om Danmarks medlemskab af Europol.

Stemte danskerne nej til afskaffelse af retsforbeholdet, ville det være helt usandsynligt, at Danmark kunne få en aftale med Europol, forlød det. Og skulle det utænkelige lykkes, ja så ville det i hvert fald tage 5-7 år. I mellemtiden ville Danmark være et mekka for pædofile og andre forbrydere.

Med den nye Europol-aftale er ja-siden imidlertid blevet afsløret. Deres påstande har vist sig at være ren og skær skræmmekampagne. En skræmmekampagne, som skulle få vælgerne til at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet. Der må derfor være mange fra ja-siden, der sidder tilbage med meget røde ører.

Hvis retsforbeholdet var blevet afskaffet, så ville EU have fået magt over vigtige dele af retspolitikken. En magt, som vi ikke ville kunne tage tilbage, når først den var afgivet. Men med den nye Europol-aftale værner vi om vores demokrati og retssikkerhed. Aftalen er nemlig en mellemstatslig aftale. Det betyder, at Danmark altid kan træde ud af aftalen, hvis vi skulle vi ønske det.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Sagt om Europol-forhandlinger

Søren Pape, formand, Konservative
”Parallelaftale om Europol tager 4-5 år - skal vi vente, og lade dansk politi i stikken og danskernes tryghed mindskes? Stem ja #tv2valg”
Kilde: Twitter, 2. december 2015

Ulla Tørnæs, MEP, Venstre
"Sidste år brugte det danske politi Europols søgesystem omkring 72.000 gange. Den mulighed vil vi ikke længere have, hvis vi stemmer nej."
Kilde: RETSAVISEN: Hvad stemmer vi om? (Husstandsomdelt avis, 880.000 eksemplarer)

Pia Olsen Dyhr, formand, SF
”Hvis man så skulle forestille sig, at vi stemte nej - det er heldigvis danskerne, der bestemmer det - hvis de vælger at stemme nej så ville vi stå i en situation, at vi skulle søge en parallelaftale, hvor der så kan gå 5-7 år før den falder på plads, og vi falder ud af europol-samarbejdet næste år.”
Kilde: DR2 Deadline, 21 august 2015

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]