Gå til hovedindhold

Tags

Brexit: Stor forvirring og ikke flertal for noget

Theresa May udsatte i december afstemningen om forslaget til Brexit-arbejdsplanen. Hun vurderede nemlig, at den ville blive stemt ned med stort flertal. Rød+Grøn har snakket med Inger V. Johansen, der er specialist i Irland, og kontaktperson i Enhedslistens Europapolitiske udvalg.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Hvad er problemet med Nordirland og Brexit?

- Irland er et centralt problem i Brexit-processen. Den irske fredsaftale fra 1998 førte til et stop for de væbnede kampe. Herefter har der været nogenlunde fredeligt, og der er sket en stadig større integration mellem Nordirland og resten af Irland. Men situationen er langt fra stabil. Konflikten kan godt blusse op – og Brexit gør det værre.

- En ny opinionsundersøgelse viser, at et stort flertal i Nordirland ønsker en åben grænse og er imod Brexit – især en hård Brexit, fordi det vil lukke grænsen. Ideen om ”Brexit backstop” er kommet for at beskytte fredsaftalen. Den betyder, at både EU og Storbritannien garanterer den åbne grænse, og at hvis man ikke finder en anden måde at gøre det på, så kan det ske ved, at Storbritannien fortsætter som en del af EU's toldunion. Det får de hårde Brexittilhængere i det konservative parti op i det røde felt, og derfor vil de ikke stemme for.

Democratic Unionist Party er støtteparti for Theresa May og er tilhængere af en hård Brexit. Hvor står de i spørgsmålet om Nordirland?

- Det er et ekstremt, reaktionært, fundamentalistisk parti. Det vil ikke have en toldunion, som fortsætter efter overgangsperioden fra 30. marts 2019 til 31. december 2020. Konsekvensen af den politik bliver en hård grænse. Det kan føre til øget opbakning for genforening af Irland. Der står nemlig i fredsaftalen, at grænsen kan ophæves og Irland dermed blive genforenet, hvis der er flertal i folkeafstemninger på begge sider af grænsen. Der er uden tvivl flertal i syd – og der kunne også godt være det i nord, hvis grænsen bliver hård. Sinn Fein, som er irske nationalister, republikanere og venstreorienterede, vil rejse kravet om en folkeafstemning.

Og hvad mener Labour om det?

- De er uden tvivl for en irsk genforening. Corbyn støtter fredsaftalen fra 1998, som Storbritannien har forpligtet sig til at stå inde for. Stemningen svinger mere over i retning af genforening. Der er mange, som er født i Nordirland, som har fået irsk statsborgerskab. Dette blev en mulighed med fredsaftalen. En hård Brexit kan føre til væbnet kamp – og der er væbnede grupper både blandt unionisterne og radikale republikanere.

Er der mange på den britiske venstrefløj, der er tilhængere af ”remain”, altså at man skal aflyse brexit?

- Ja, f.eks. vores venner fra Left Unity. De mener, at EU er en god ting og ser EU som internationalt samarbejde. De ønsker ikke, at Storbritannien skal isolere sig.

Og hvad er der galt med det?

- De mangler en analyse af EU som en kapitalistisk konstruktion, som fremmer neoliberalisme. Så deres politik er ønsketænkning.

Hvad ønsker Labour?

- Jeremy Corbyn ønsker en blød Brexit, hvor Storbritannien bliver en permanent del af EU’s toldunion og dele af det indre marked.  Han vil også gerne benytte sig af, at Theresa May ikke har flertal bag sig til at få et parlamentsvalg.

Den liberale leder opfordrer Corbyn til at stille et mistillidsvotum. Hvorfor gør han ikke det?

- Et mistillidsvotum duer ikke, medmindre det samler et flertal. Det er ikke sikkert, han kan få det.

Hvis der ikke bliver flertal for Brexit-aftalen i parlamentet, kan det så føre til en ny folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU?

- Måske. Men de konservative er ikke begejstrede, og Labour vil hellere have et nyvalg til parlamentet.

Foto: Unsplash

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]