Gå til hovedindhold

Borgerrettighederne er under pres i USA

USA’s sorte befolknings valgret, som blev sikret i 1965, er ved at blive rullet tilbage. Rød+Grøn ser tilbage på landets borgerrettighedskamp i en snak med historiker Gorm Gunnarsen, der er amerikansk gift og medlem af Borgerrepræsentationen i København.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Slaveriet blev afskaffet i USA i 1865 efter borgerkrigen. Hvad skete der herefter?

- Så fulgte en periode på ca. 20 år, hvor der var en høj grad af integration og sammenhold mellem sorte og hvide arbejdere i sydstaterne. Det førte til en racistisk reaktion, hvor man begyndte at behandle arbejderne forskelligt – og kræve raceadskillelse. De skulle ikke bo de samme steder, gå i de samme skoler, bruge de samme toiletter eller spise på de samme restauranter. Det lykkedes at gennemføre adskillelsen i mange lokalsamfund, men ikke alle. Statuerne af Robert Lee og andre ”sydstatshelte” blev i høj grad sat op i slutningen af denne periode for at minde de sorte om deres plads. Det var en af de statuer, lokalsamfundet i Charlottesville ville fjerne i august for at fremme forsoningen. Ved afskaffelsen af slaveriet fik de sorte stemmeret, men den kom hurtigt under angreb – og i 1901 havde den sorte befolkning helt mistet politisk repræsentation.

Hvordan kunne det lade sig gøre?

- I sydstaterne blev der gennemført love mod registrering af sorte vælgere. Louisiana indførte i 1898 en lov om, at hvis din bedstefar var slave, så havde du ikke stemmeret. Hvis de sorte gik til domhuset for at registrere sig som vælgere, risikerede de at blive set af en bande, som næste dag kom for at myrde dem. Nogle af disse mange mord skete i fuld offentlighed med hele bysamfundet som tilskuere. Det skabte en dyb frygt i de nederste lag. Det holdt den sorte befolkning nede og sikrede lydig arbejdskraft til en lav løn. I dag kan det stadig være svært at blive registreret som vælger. Folk bliver også slettet, fordi man siger, de er flyttet. Valgsystemerne bestemmes desuden lokalt, hvilket giver mulighed for valgsvindel.

- I 60’erne vandt borgerrettighedsbevægelsen en stor sejr med ”Voting Rights Act”. Den stadfæstede lige og almindelig valgret, som de føderale myndigheder skulle sikre. Loven fulgte efter delstaternes overgreb på fredelige protester i Alabama og Mississippi, som viste hele landet, hvordan den hvide elite sad på hele magten. De føderale myndigheder sendte hæren til de to stater for at sikre borgerrettigheder. Det var en stor sejr, som førte til en omfattende registrering af sorte vælgere.

Hvilken rolle spillede borgerretsbevægelsen ellers for halvtreds år siden?

- Det var en ikke-voldelig bevægelse, som arbejdede imod adskillelsespolitikken. Den førte kampagner, f.eks. for sortes ret til at komme på ”hvide” universiteter og få servering på restauranter. I bussen skulle de sorte give deres sæde til de hvide, når de kom ind. De love brød man – fredeligt og i fuld offentlighed. I samme periode blev fjernsynet udbredt i USA, og det gjorde den civile ulydighed ekstremt effektiv, når folk kunne se den symbolske trods og handling mod uretfærdighed.

- Den fredelige kamp stod i stærk kontrast til racismen, som betjente sig af vold og frygt. USA er jo et samfund, der bygger på vold. Man har ryddet jorden for indianerne og dyrket den ved hjælp af sorte menneskers arbejdskraft under konstante trusler om vold. Borgerretsbevægelsen er også blevet mødt med vold – Martin Luther King myrdedes i 1968, samme år som justitsministeren Robert Kennedy, der stod bag ”Voting Rights Act” i 1965.

Hvordan er forbindelsen til USA og Trump i dag?

- Lovgivningen er blevet rullet noget tilbage allerede i den sidste kongresperiode, og nu har Trump sagt, at registreringen af vælgerne ikke er noget, centralmagten skal blande sig i. Det er en stor katastrofe, at centralmagtens ansvar for stemmeretten er rullet tilbage. Manipulation med dannelse af valgdistrikter griber mere og mere om sig. Du har valg i enkeltmandskredse i USA. Det betyder, at du kan få dine modstandere til at tabe valget, selv om de er i flertal. I North Carolina fik Demokraterne lige så mange stemmer som republikanerne – men 77 procent af repræsentanterne i Kongressen er republikanere. Forklaringen er, at det er en republikansk guvernør, som har opdelt distrikterne.

Er der en modbevægelse mod Trump i USA?

- Ja, især de unge reagerer meget stærkt mod Trump. Der er meget bevægelse for integration og social retfærdighed. Det springende punkt er ikke god vilje, men om organiseringen kan blive stærk nok. Der mangler radikale, masse-demokratiske organisationer, der når ud i hele landet.

Foto: Thomas Hawk (CC BY-NC 2.0) 

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]