Gå til hovedindhold

Tags

Bliv tastaturkriger!

Sociale medier har i de seneste valgkampe spillet en betydelig rolle. Folketingsvalget i år bliver ingen undtagelse. En måde, du kan støtte Enhedslistens valgkamp på hjemmefra, er ved at deltage i de mange debatter, der opstår på nettet.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Enhedslisten helt afhængig af, at vores kloge og ihærdige partikammerater spreder partiets budskaber. Det kan man i høj grad gøre via sociale medier som Facebook, hvor Enhedslisten i mange år har haft en stærk stemme og en stor bevågenhed.

Men selv med 85.000 følgere på Facebook er det svært for os at række ud til alle dem, der endnu ikke har besluttet at sætte kryds ved liste Ø. Derfor er det helt afgørende, at du deler Enhedslistens opslag på din profil. For nogen kan det virke grænseoverskridende at bekende kulør på den måde. Heldigvis er der en udbredt accept af, at vi alle under en valgkamp bliver mere udadvendte med vores politiske holdninger.

Trolde og feer

Som led i den virtuelle valgkamp har nogle partier hvervet horder af ”trolde”, der spreder falske nyheder og dårlig stemning omkring andre partiers sider. Den slags billige tricks er vi selvfølgelig for fine til i Enhedslisten, og heldigvis har vi jo de rigtige tal, argumenter og holdninger – så dem skal vi bare skilte mest muligt med!

En anden ting, du som tastaturkriger kan hjælpe med, er at give opklarende svar på de mange spørgsmål, der strømmer ind på bl.a. Enhedslistens Facebookside. Nogle spørgsmål er meget kritiske, og her er det særligt vigtigt at huske, at venlighed, opklarende svar og god humor virker langt bedre end stejle, sure eller kategoriske svar. Vi er feer, ikke trolde! Det kan være svært ikke at hoppe i fælden, for debatmiljøet på nettet kan være uhyre groft – men man overbeviser aldrig nogen ved selv at være grov. Tværtimod signalerer venlige svar på grovheder et overskud, som virker tiltrækkende – hvis ikke på den grove spørger, så på de mange andre, der læser med.

Af og til vil du som tastaturkriger løbe ind i trolde, der aldrig stopper med at kaste med mudder. Her gælder det om ikke at fodre trolden ved at svare i en uendelighed – forlad i stedet debatten (på sober vis, selvfølgelig), når du møder en stædig trold.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Her bliver debatten særlig hed under valget

·       Enhedslistens officielle side (facebook.com/enhedslisten). 85.000 følgere.

·       Pernille Skippers politikerside (facebook.com/pernille.skipper.5). 53.000 følgere.

Vil du have flere tips og tricks til livet som tastaturkriger, så meld dig ind i Facebook-gruppen: ”Enhedslistens web-aktivister”.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]