Gå til hovedindhold

Tags

Biogas-planer skaber debat

Planer om et biogas-anlæg i Snævre uden for Holbæk har skabt røre i lokalsamfundet. Det fik i marts Enhedslisten til at arrangere en høring, hvor folketingsmedlem Eva Flyvholm og en række fagfolk deltog.

De fem indlederes udgangspunkter var forskellige, men alle – også de ca. 80 borgere, der overværede høringen, var enige om, at det er en rigtig dårlig idé at placere det store biogasanlæg ved Snævre.

Eva Flyvholm glædede sig over det store engagement i de lokale proteser mod anlægget. Hun udtrykte håb om, at det vil lykkes at få flertallet i kommunalbestyrelsen til at stoppe projektet og i stedet tage fat på at lave en samlet plan for kommunens grønne omstilling.

Er biogas grøn energi?

Thyge Nygård, agronom fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), havde som udgangspunkt en positiv tilgang til biogasanlæg. Han mente, at biogasproduktion kunne være en værdifuld del af omstillingen til grøn energi, men der må stilles en række krav til biogasproduktion, som bestemt ikke er opfyldt ved det planlagte anlæg ved Snævre. Vigtigst af alt skal der ikke være et stort transportforbrug for at skaffe den fornødne biomasse til anlægget.

I denne forbindelse var det ny viden for en hel del af os, at det er nødvendigt også at tilføre anlægget store mængder af husholdningsaffald, biologisk industriaffald eller anden biomasse for at få det til at fungere.

Den lokale formand for DN, Carsten Lambrecht, fortalte, at kommunens plan om biogasanlæg ved Audebo og St. Merløse i langt højere grad tilgodeså DN’s ønsker til placering. En plan, der var gældende, lige indtil Nature Energy kom med deres millioner og ønske om placering ved Snævre.

Bente Hessellund Andersen, ekspert i biomasse fra miljøforeningen NOAH, var mere skeptisk overfor biogasanlæg. Der var efter hendes opfattelse risiko for, at store biogasanlæg, som det planlagte i Snævre, kun vil være økonomisk rentable, hvis de tilføres biomasse, der er hentet langvejs fra – måske endda importeret eller er fremskaffet ved, at landbrugsjord er omlagt til produktion af biomasse.

Samtidig er det NOAHs opfattelse, at store biogasanlæg vil være med til at fastholde og evt. øge svineproduktionen i landbruget. NOAH ønsker ligesom Enhedslisten en udvikling væk fra produktion af animalske fødevarer på grundlag af importeret foder hen mod en større planteproduktion.

Det forkerte anlæg det forkerte sted

Lars Poulsen, økologisk landmand og repræsentant for Regstrup Natur- og Miljøforening, havde naturligt nok en del af sit fokus rettet mod de gener, biogasanlægget vil påføre lokalområdet i form af lugt, støj og trafik. De mindre bysamfund i området frygter med god grund generne fra både anlæggets drift og de ca. 100 transporter dagligt med biomasse ind til anlægget.

Foreningen har også fået foretaget beregning af den samlede påvirkning af drivhusgasser i forbindelse med opførelsen af det planlagte anlæg. En såkaldt vugge til grav-analyse, hvor man medtager miljøbelastningen ved anlæggets etablering, drift og nedlukning, viser, at først efter 40 år vil den samlede påvirkning af udslip af drivhusgas gå i nul. Anlæggets levetid forventes kun at være 20-30 år.

Peter Jacobsen, formand for Miljøforeningen på Tuse Næs, delte ud af sine erfaringer med konsekvenser af øget svineproduktion. I årevis har man på Tuse Næs kæmpet imod en stadigt voksende produktion af svin i området, men desværre uden succes. Det er lykkedes for landbrugslobbyen at sikre en lovgivning, der ikke gør det muligt for de kommunale myndigheder at begrænse den stadigt voksende svineproduktion i lokalområdet.

Selv om det er en kendt sag, at den store svineproduktion gør regnen næringsholdig – til skade for biodiversiteten i de næringsfattige naturområder – er det ikke lykkedes at få hensyn til naturbeskyttelse til at stå over husdyrlovgivningens ret for den enkelt landmand til at udvide sin produktion.

I debatten kom der naturligvis mange spørgsmål fem, men et trænger sig på: Det er nu konstateret, at også mennesker, der ikke har haft kontakt med svinebesætninger, er blevet smittet med den multiresistente bakterie, der findes i næsten alle svinebesætninger. Smittekilden kan i en række tilfælde ikke findes. Kan vi være sikre på, at smitten ikke kommer gennem gylle? Eller med andre ord: kan vi være sikre på, at der trods løfter fra Nature Energy om grundig rengøring ikke dagligt vil køre 100 potentielle smittekilder rundt på vejene i vores lokalområde? Vi fik ikke svar på mødet – så spørgsmålet hænger stadig i luften.

Foto: Nature Energy

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]