Gå til hovedindhold

Tags

Beskæftigelse: Ud med de udsatte

To af ghettokriterierne gå på henholdsvis tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstniveau. Delaftalen på beskæftigelsesområdet betyder, sammen med dele af boligaftalen, at nogle af vores fattigste medborgere forvises fra udsatte boligområder.

Boligselskaberne får decideret forbud mod at lade folk, der inden for de seneste seks måneder har fået integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, flytte ind i udsatte boligområder. Samtidig skal kommunerne holde op med at anvise folk, der har fået integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp – eller førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge – til udsatte boligområder.

Hvor skal folk bo?

Ghettopakken vil kort sagt forhindre mennesker på de laveste ydelser i at flytte ind i de billigste boliger. Partierne bag aftalerne melder intet om, hvor de mennesker så skal bo. Hvor skal kommunerne henvise dem i stedet for? Med kontanthjælpsloftets indhug i boligstøtten skal boligerne jo virkelig være billige. Mennesker på de allerlaveste ydelser i at flytte ind i nogle af de billigste boligområder. Skal de udsatte flyttes til andre områder i en kommune – eller skal de i virkeligheden helt ud af byerne, der fremover kun bliver for de mere økonomisk heldige?

Ghettopakken fastslår desuden, at man skal kunne nægte kriminelle at bosætte sig i et udsat boligområde – men også, at man skal kunne sætte dem på gaden. Konkret skal lejere og medlemmer af en lejers husstand, der får ubetinget fængselstraf for vise typer utryghedsskabende kriminalitet begået inden for én kilometer fra boligen, kunne udsættes ved umiddelbar fogedforretning. Ifølge LLO kan det i praksis betyde, at en beboer, der bliver udsat for vold af et andet medlem af husstanden, kan blive boligløs.

”Delaftale om forbud mod indflytning i de hårdeste ghettoområder for ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet” er vedtaget af V, K, LA, S, DF og SF.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Vi har ingen ghettoer i Danmark

Den 22. januar i år, før ghettoplanen blev til, havde Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård en kronik i Politiken. Hans pointe var, at de udsatte boligområder faktisk allerede er inde i en god udvikling - og at ghettoer ikke findes i Danmark:

"Husk, at det allerede går den rigtige vej. Husk, at der bor mennesker med drømme og ambitioner om det gode liv alle steder i Danmark – også i de udsatte boligområder!"

"Den samlede ungdomskriminalitet i Danmark falder. Også i de områder, som alle taler om lige nu."

"På bare syv skoleår (fra 2008/2009 til 2015/2016) har andelen af børn i de boligområder, som står på regeringens ghetto-liste, hævet deres karakterer ved folkeskolens afgangseksamen markant. […] På de samme syv år er antallet af unge fra disse udsatte boligområder, som består en gymnasial uddannelse steget fra 22 til 38 procent. Det er næsten en fordobling."

"I dag siger jeg ikke ”ghetto” om danske boligområder. Uanset, hvordan det står til med uddannelsen, beskæftigelsen, etniciteten, indkomsten eller kriminaliteten. Både, fordi jeg erkender, at brugen i sig selv har en uheldig stigmatiserende effekt på et område, som bestemt ikke gør det nemmere at vende udviklingen. Og fordi ordet er misvisende, når vi ser på, hvad man i andre lande betegner som en ghetto."

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]