Gå til hovedindhold

Annoncer og meddelelser

Debat: Demokratiske virksomheder og beskatning af erhvervsdrivende fonde

23. maj. Studiestræde 24, stuen, København.

Politisk Økonomisk Udvalg inviterer til debat om Enhedslistens politik over for to forskellige dele af erhvervslivet: demokratisk styrede virksomheder og erhvervsdrivende fonde. Folketingsmedlemmer Pelle Dragsted og Rune Lund holder oplæg henholdsvis kl. 19 og 20. Tilmelding: [email protected]

 

Økonomimedarbejder på deltid

Enhedslistens landskontor søger en medarbejder til økonomiteamet pr. 1. august.

Stillingen er på 15 timer, og du skal sammen med to andre kolleger løse de mange vigtige økonomiopgaver, der er i organisationen. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 30/6 2019. Ansøgningsfrist 28. maj. Læs mere om stillingen på org.enhedslisten.dk/job.

 

Konference: Tyrkiets valg – og europæernes ansvar

29. maj kl. 13-17.30. Lokale Pro-D, Provianthuset, Christiansborg.

Hvorfor er valget vigtigt? Hvordan er valgets legitimitet set i lyset af den fortsatte

undtagelsestilstand? Hvorfor er denne stadig ikke ophævet? Kan det internationale retssamfund acceptere, at tyrkiske medlemmer af det Europæiske Domstol for Menneskerettigheder er blevet fængslet ved besøg i Tyrkiet? Og kan Europa acceptere, at der fortsat står tyrkiske soldater på syrisk grund?

Af hensyn til Folketingets sikkerhedsregler er tilmelding nødvendig. Tilmelding senest 27. maj via helsinki-komiteen.nemtilmeld.dk. Deltagergebyr 50 kr. (inklusive kaffe/te og kage) indbetales ved tilmeldingen. Begrænset antal pladser, hurtig tilmelding

anbefales.

Konferencesproget vil være dansk med enkelte indlæg på engelsk.

 

Møde i HK-netværket: Efter- og videreuddannelse

30. maj kl. 17-20. Studiestræde 24, København.

Ret til uddannelse er vigtigere og vigtigere, og der er også i flere overenskomster uddannelsespuljer. Men det kan være svært at få folk til at melde sig til uddannelse - og få arbejdsgiverne til at tage fri. Vi kommer til at høre om erfaringerne fra en større arbejdsplads med at satse på efteruddannelse og fra HK Hovedstaden om, hvordan der arbejdes med uddannelsesambassadører.

Efter- og videreuddannelse styres af fagforeninger og arbejdsgivere. Hvordan fungerer dette system, og er der behov for ændringer?

Der vil være lidt at spise, derfor er det nødvendigt at du tilmelder dig til [email protected].

 

Vil du arbejde med internationale projekter i Enhedslisten?

Enhedslisten er engageret i to samarbejdsprojekter i Palæstina og Colombia. Disse projekter kan altid bruge frivillige. Så hvis du drømmer om at involvere dig politisk med verden - enten i et af de eksisterende projekter eller et andet, du har i tankerne - så skriv til [email protected]. Læs mere på dipd.dk.

 

Enhedslisten søger praktikant til organisationsteamet

Drømmer du om en praktikplads med mulighed for at prøve dine teorier af i praksis? Brænder du for organisering og politik? Er du kreativ, og synes du, at digital kommunikation er spændende? Så er du måske den helt rigtige praktikant til organisationsteamet.

Se de fulde opslag på org.enhedslisten.dk/job.

Mere info: skriv til [email protected] eller ring på 22 10 94 24.

 

Sommeruniversitet i Østrig

11.-15. juli. Wien.

En gang om året organiserer European Left og det europæiske tænketanksnetværk transform!europe et sommeruniversitet, der samler unge aktivister og medlemmer af europæiske venstrepartier og sociale bevægelser for at diskutere dagens politiske og sociale spørgsmål i plenum, på seminarer, i workshops mv.

Sommeruniversitetet organiseres i år på lokalt plan af KPÖ - det det østrigske KP - samt andre på den østrigske venstrefløj. Det er krisen og konflikterne i Europa og globalt samt situationen for den europæiske venstrefløj, der er hovedfokus i år.

Info om tilmelding, priser og andet kan findes på www.european-left.org eller hos Inger V. Johansen, EuropaPolitisk Udvalg/EPUE: [email protected].

 

Enhedslistens sommerlejr

21.-28. juli. Borremose Erhvervsefterskole, Vesthimmerland.

Igen i år afholdes Enhedslistens traditionsrige sommerlejr for unge og gamle. I år handler sommerlejren om kultur.

Læs meget mere på sommerlejr.nu.

 

Sommerfestival: Familielejr ved havet

6.-9. august. Havnsø.

Tag med til socialistisk børnevenlig sommerferiehygge ved havet ikke langt fra Sjællands Odde. Vi skal blandt andet tale om EU-valgkamp, 100 dages-plan og klimapolitik. Og så vil der selvfølgelig være et børneprogram spækket med sjove oplevelser for både små og store!

Programmet kommer senere, men skynd dig at tilmelde dig og din familie til årets hyggeligste sommerfestival allerede nu.

Læs meget mere på org.enhedslisten.dk/kursus.

 

Enhedslisten skal udpege en statsrevisor

Enhedslisten skal per 1. oktober udpege en statsrevisor. Det er Enhedslistens forretningsudvalg, der vælger, hvem der skal besætte Enhedslistens plads. Ansøgningsfristen er 28. maj k. 12, og ansøgninger sendes til [email protected].

De seks statsrevisorer har til opgave at sikre, at statens midler anvendes effektivt og lovligt. Opgaven kræver økonomisk viden og et dybtgående kendskab til det statslige bevillingssystem.

Statsrevisorerne modtager et vederlag på ca. 320.000 kr. per år. Enhedslistens statsrevisor betaler en tredjedel af dette beløb i partiskat.

Læs mere om opgaven på: org.enhedslisten.dk/job

 

Presserådgiver søges

Da en af vores kolleger har fået nyt job, søger vi en ny presserådgiver på Christiansborg. Tiltræden er 1. august eller snarest derefter. Ansøgningsfrist er 1. juni kl. 12. Se hele stillingsopslaget på: org.enhedslisten.dk/job.

 

Medlemstal

Enhedslisten havde den 10. maj 9.142 medlemmer.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]