Gå til hovedindhold

Annoncer og meddelelser

Sommeruniversitet i Østrig

11.-15. juli. Wien.

En gang om året organiserer European Left og det europæiske tænketanksnetværk transform!europe et sommeruniversitet, der samler unge aktivister og medlemmer af europæiske venstrepartier og sociale bevægelser for at diskutere dagens politiske og sociale spørgsmål i plenum, på seminarer, i workshops mv.

Sommeruniversitetet organiseres i år på lokalt plan af KPÖ - det det østrigske KP - samt andre på den østrigske venstrefløj. Det er krisen og konflikterne i Europa og globalt samt situationen for den europæiske venstrefløj, der er hovedfokus i år. Mottoet er: "A Dialogue for Progress in Europe".

Der tages også udgangspunkt i, at det er 200-året for Marx’ fødsel, 100-året for afslutningen af 1. Verdenskrig og 50-året for oprøret i 1968. Junge Grüne og Junge Linke organiserer et særligt program for unge i forbindelse med sommeruniversitetet, især henvendt til medlemmerne af the Young European Left.

Info om tilmelding, priser og andet kan findes på www.european-left.org eller hos Inger V. Johansen, EuropaPolitisk Udvalg/EPUE: [email protected].

Har du en EU-kandidat i maven?

Indtil 30. april kl. 12 er der mulighed for at melde sig som kandidat til plads 5-14 ved det kommende EU-parlamentsvalg. På årsmødet placeres kandidater på plads 1-4, og i løbet af maj sammensætter EU-kandidatudvalget en bredt sammensat liste fra plads 5-14 på baggrund af de opstillede kandidater.

Du behøver ikke at være en EU-nørd eller en debat-veteran på forhånd. Alle EL’s kandidater til EU-parlamentsvalget bliver klædt grundigt på med både EU-stof og debattræning.

Vil du stille op, så send en mail med navn, alder, bopæl, uddannelse og beskæftigelse til [email protected]. Har du spørgsmål, er du naturligvis også meget velkommen til at skrive.

Landsmøde i Enhedslistens byggefagsnetværk
19. maj kl. 11-17. København.

Netværket er for alle medlemmer der arbejder indenfor de traditionelle byggefag, uanset fagforening. På landsmødet vil vi diskutere følgende:
- Frem mod OK2020. Hvilke krav skal vi stille, og hvordan forbereder vi os? Hvilket nyt forhandlingssystem ønsker vi os?

- Status i byggeriet. Hvordan går det med arbejdsløshed, arbejdsmiljø, overskud og arbejdstid (42 timer i OK17)?
- Social dumping. Hvad er status, hvad gør Enhedslisten og hvilke krav skal vi stille?

Derudover vil på landsmødet vedtage teksten til en ny byggefagsfolder, som vi håber på at kunne udgive i branchen.

Tilmelding og spørgsmål: Jonathan Simmel, [email protected].
I kan også tilmelde jer vores mailingliste ved at skrive til Jonathan. Materialer til mødet og yderligere info sendes i slutningen af april.

Medlemstal

Enhedslisten havde den 12. april 9.127 medlemmer.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]