Gå til hovedindhold

Måske er du en forbryder

Om den europæiske arrestordre. Af Line Barfod, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

»Klokken er 14.48. De har foretaget dem noget, der er forbudt i Portugal. De er anholdt.« Hvis Danmark tilslutter sig den europæiske arresteordre (se fakta om forslaget senere), kan danskere risikere at blive udleveret, hvis de har foretaget sig noget, der er forbudt i andre EU-lande.

Vil landmænd, der hælder grøntsager ud over motorvejen i Sønderjylland og dermed blokerer transportvejen til resten af EU, kunne blive udleveret til Tyskland eller Frankrig? Vil en ung mand på 19 år, der lægger et billede af sin 17-årige kæreste på stranden uden tøj på ud på sin, kunne blive udleveret til retsforfølgelse i Italien for børnepornografi? Vil den læge, der i Danmark udfører abort på en irsk kvinde, kunne blive udleveret til Irland for drab?
I dag er svarene på disse spørgsmål enkle: Nej, nej og nej. Hvis Folketinget vedtager, at Danmark skal tilslutte sig den europæisk arrestordre, er svaret: Måske, måske og måske.

Forslaget går ud på, at EU-lande kan og i nogle tilfælde skal udlevere deres borgere til retsforfølgelse i andre EU-lande, hvis borgerne har gjort noget, der er ulovligt i det andet EU-land og i nogle tilfælde endda uanset hvor de har begået forbrydelsen.

Med den europæiske arrestordre vil danske borgere ikke vide, hvad der er lovligt og ikke-lovligt, med mindre de har sat sig grundigt ind i lovgivningen i alle andre EU-lande.

Politimesterforeningen, Politidirektøren i København, Dommerforeningen, Advokatrådet og Landsforeningen af beskikkede advokater er alle betænkelige ved forslagene i deres høringssvar (se senere).

Rystet
Folketinget har den 24. april 2002 førstebehandlet et forslag om, at Danmark skal tiltræde forslaget til EU-rammeafgørelse om en europæisk arrestordre. Det er meningen, at forslaget skal vedtages inden sommerferien, hvilket vil sige, at der er omkring en måned til at behandle forslaget.

Såfremt rammeafgørelsen bliver vedtaget – og der er intet der tyder på, at det ikke skulle ske – så skal der efterfølgende gennemføres en dansk lovgivning. Men den danske lovgivning skal overholde rammeafgørelsen. Derfor er det nu, vi skal sige fra, hvis vi er uenige eller ønsker, at noget skal undersøges nærmere, før vi vedtager rammeafgørelsen.

Jeg er selv dybt rystet over forslaget til europæisk arrestordre. Jeg har svært ved at tro, at det virkelig kan være rigtigt, at nogen har fremsat et sådant forslag og forlanger det behandlet så hurtigt. Det er så omfattende og i så dyb modstrid med de mest grundlæggende demokratiske principper. Men det er fremsat af regeringen, og den tidligere regering har været med til at udarbejde det i deres regeringstid.

Forslaget går ud på, at EU-landene fremover kan og i nogle tilfælde skal udlevere personer, der mistænkes for forbrydelser til de øvrige EU-lande, endda i nogle tilfælde også selv om den konkrete forbrydelse ikke er strafbar i det land, der skal udlevere.

Ikke definerede forbrydelser
Der er opstillet en positivliste med en lang række forbrydelser, bl.a. terrorisme, drab, børneporno, sabotage, internetkriminalitet, deltagelse i en kriminel organisation, bestikkelse, brandstiftelse. De enkelte forbrydelser er ikke defineret, og der er ikke i bemærkningerne anført noget nærmere om, hvordan de enkelte forbrydelser skal forstås i forhold til den danske strafferet, nogle af forbrydelserne findes slet ikke i dansk strafferet.

Det fremgår, at man i EU arbejder på at harmonisere de enkelte forbrydelser og vil fremkomme med præciserende forklaringer vedrørende enkelte af forbrydelserne samtidig med den endelige vedtagelse af arrestordren. Men en forklaring er ikke det samme som en definition og desuden vil forklaringerne først foreligge efter folketingets vedtagelse af rammeafgørelsen. Og arrestordren vil blive træde i kraft fra 1. januar 2004, uanset om alle definitionerne foreligger allerede da.

Bare imellem de nordiske lande er der forskelle både i forhold til definitionerne af de forskellige konkrete forbrydelser og i forhold til forsæt-, forsøg- og medvirkens-begreberne. Og hvis man skal harmonisere strafferetten for 15 EU-lande, vil det være et kæmpe arbejde, der umuligt kan nås på 1½ år.

Normalt går der et grundigt forarbejde forud for, at vi kriminaliserer handlinger, der ikke tidligere var kriminelle. Men med arrestordren åbner vi med et slag for, at samtlige handlinger, der i et af de foreløbig 15 EU-lande er strafbare, også kan være strafbart for danskere. Og det uden at vi i Folketinget ved nærmere hvad det er for forbrydelser, vi hermed gør strafbare.

Sabotage?
Fx indgår forbrydelsen »sabotage« på positivlisten. Den forbrydelse findes ikke i dansk strafferet. Og der er ikke fremlagt oplysninger om, hvad der er omfattet. Vil fx landmænd der hælder grøntsager ud over motorvejen i Sønderjylland og dermed blokerer transportvejen til resten af EU kunne blive udleveret til Tyskland eller Frankrig?

Vil en ung mand på 19 år, der lægger et billede af sin 17-årige kæreste på stranden uden tøj på ud på sin hjemmeside på internettet, kunne blive udleveret til retsforfølgelse i Italien for børnepornografi ?
Vil den læge, der i Danmark udfører abort på en irsk kvinde, kunne blive udleveret til Irland for drab?

Muligvis er disse eksempler ikke omfattet af forslaget om den europæiske arrestordre. Men der er intet fremlagt for folketinget om dette. Der er ikke redegjort nærmere for rækkevidden af forslaget og det er det helt afgørende retssikkerhedsmæssige problem. At man vil gennemføre en så omfattende ændring uden et grundigt forarbejde, der afdækker hvilke problemer der kan være, hvorefter man så havde mulighed for at tage politisk stilling til om man ønsker at der skal kunne ske udlevering i forskellige typer af sager.

Der vil være nogle muligheder for, at man i nogle bestemte situationer kan nægte at udlevere. Men det er netop kan nægte, og det vil så være op til den til enhver tid siddende regering, om man vil udlevere eller ej. Det er mig bekendt ikke før set i et demokratisk samfund, at man i et sådant omfang overlader til regeringens vilkårlige afgørelse at beslutte, hvad der er strafbart, og hvad der ikke er.

Kan og skal
Et væsentligt punkt i debatten om arrestordren er forskellen på kan og skal. Det store flertal i folketinget henholder sig til, at Danmark i en lang række tilfælde kan nægte udlevering. Og derfor afviser de vores kritik af, at man fjerner kravet om dobbelt strafbarhed. Hvis regeringen havde tilkendegivet, at man agter at fremsætte forslag til dansk lov om, at i alle de tilfælde, hvor der i rammeafgørelsen står, at Danmark kan nægte at udlevere, der vil Danmark også gøre det, så kunne det være rigtigt, at der ikke opstår problemer med udlevering af danskere for handlinger begået i Danmark, som ikke er strafbare i Danmark. Men det har regeringen ikke gjort, og ministeren afviste under førstebehandlingen at oplyse, om hun agter at gøre dette.

Dertil kommer så, at vi jo i Danmark har vores EU-forbehold vedrørende unionsborgerskabet og det retlige samarbejde. Formelt falder rammeafgørelser udenfor vores forbehold. Men i forhold til en demokratisk debat er dette syvmileskridt mod et unionsborgerskab og en EU-strafferet, noget der bør gennemføres en grundig debat om. Ikke noget der skal hastes igennem Folketinget på en måned.

Line Barfods spørgsmål til justitsministeren

Fakta om forslaget
Beslutningsforslaget har nr. B 93 og ligger på folketingets hjemmeside.

Positivlisten omfatter følgende forbrydelser (ordret citat - der står ikke mere, heller ikke i bemærkningerne til beslutningsforslaget om hvad de enkelte forbrydelser nærmere omfatter):
• deltagelse i en kriminel organisation
• terrorisme
• menneskehandel
• seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
• ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
• ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer
• bestikkelse
• svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
• hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold
• falskmøntneri og forfalskning af euroen
• internetkriminalitet
• miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter
• sluserkriminalitet
• forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse
• ulovlig handel med menneskevæv og -organer
• bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
• racisme og fremmedhad
• organiseret eller væbnet tyveri
• ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
• bedrageri
• afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
• efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter
• forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
• forfalskning af betalingsmidler
• ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
• ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer
• ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer
• voldtægt
• brandstiftelse
• strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
• skibs- eller flykapring
• sabotage.«

Det fremgår dog af bemærkningerne til beslutningsforslaget (s. 7) at der i en rådserklæring vil blive medtaget præciserende forklaringer for så vidt angår bl.a. sabotage, pengeafpresning, racisme og fremmedhad. Men disse præciserende forklaringer vil altså først fremkomme efter at folketinget har vedtaget at støtte rammeafgørelsen.
Der skal være en straframme på mindst 3 år i det land, der kræver den pågældende udleveret.
Et land skal nægte at udlevere den pågældende, hvis
• der er tale om dobbelt strafbarhed, og der er givet amnesti for den pågældende lovovertrædelse
• den pågældende allerede er blevet endelig dømt i et EU-land for de samme handlinger
• den pågældende er under den kriminelle lavalder.

Et land kan nægte at udlevere den pågældende blandt andet i følgende tilfælde:
• Der er tale om en forbrydelse der ikke står på positivlisten og der ikke er tale om dobbelt strafbarhed. Handlingen er begået i det land den pågældende forlanges udleveret fra.
• Handlingen ikke er begået i hverken det land der forlanger den pågældende udleveret eller i det land hvor han opholder sig og det land han forlanges udleveret fra ikke selv ville kunne retsforfølge en sådan handling begået i et andet land.
• Der er objektive grunde til at formode, at arrestordren er »udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af vedkommendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller sexuelle orientering eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde.«
• Der er alvorlig risiko for, at den pågældende vil blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
• Den pågældende er ved at blive retsforfulgt for de samme forhold.
• Det pågældende forhold er forældet, og der er tale om dobbelt strafbarhed.
• Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, om regeringen agter at lovgive om, i hvilke tilfælde Danmark vil nægte udlevering eller om det skal afgøres fra sag til sag.

Høringssvar
Her følger en opsummering af nogle af de høringssvar, som er indsendt til lovforslaget. Den fulde ordlyd af høringssvarene kan findes på Folketingets hjemmeside.

Rigsadvokaten finder rammeafgørelsen overordentligt vidtgående og mener, at man bør overveje at begrænse pligten til udlevering til grove forbrydelser, evt. svarende til den ordning, vi har med de nordiske lande.

Politimesterforeningen mener ikke, at der foreligger sådanne påtrængende hensyn til at effektivisere samarbejdet, at dette kan begrunde en tilsidesættelse af væsentlige retssikkerhedshensyn og at harmoniseringen af straffe- og strafferetsplejelovgivningen ikke på nuværende tidspunkt har nået et stade, som gør det ubetænkeligt at udlevere.

Foreningen mener ikke, at danske statsborgere skal kunne udleveres uden samtykke bortset fra til de nordiske lande. Desuden mener man, at bortfald af kravet om dobbelt strafbarhed må forudsætte en højere grad af harmonisering af strafferetten, end tilfældet er i dag. Endvidere er man betænkelig ved, at et samtykke til udlevering ikke kan tilbagekaldes, og at der ikke er mulighed for at nægte udlevering for politiske forbrydelser.

Politidirektøren i København fremhæver, at kravet om dobbelt strafbarhed er et grundlæggende princip i dansk ret, og at fravigelse af det krav giver anledning til såvel praktiske som juridiske betænkeligheder. Desuden, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at vurdere strafudmålingspraksis i de øvrige og kommende EU-lande. Derfor bør udlevering forudsætte, at strafudmålingen ikke afviger væsentligt fra dansk praksis.

Dommerforeningen finder det betænkeligt at udvide muligheden for udlevering. Og at der ikke er mulighed for at nægte udlevering for politiske forbrydelser.
Advokatrådet finder, at kravet om dobbelt strafbarhed er en central retssikkerhedsgaranti, som ikke bør fraviges. Og foreslår desuden, at der i stedet for et abstrakt straframmekrav skal lægges vægt på den konkret forskyldte straf efter dansk ret, således at man kun kan udleveres, hvis man efter dansk ret ville stå til mindst 4 års fængsel.

De bemærker endvidere, at oplistningen af de forbrydelser, hvor der ikke kræves dobbelt strafbarhed forekommer særdeles vidtgående efter dansk retstradition og må antages at kunne give anledning til betydelige fortolkningstvivl og afgrænsningsproblemer. Desuden finder de det betænkeligt, at man ikke kan nægte udlevering for politiske forbrydelser.

Landsforeningen af beskikkede advokater advarer mod, at man vedtager regler om udlevering af egne statsborgere. Og anfører, at man ikke på nuværende tidspunkt kan tale om en fælles europæisk retsopfattelse. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver kun en minimumsbeskyttelse i forhold til bestemte grundrettigheder.

Hverken danske embedsmænd eller politikere kan på den korte tid, drøftelserne har stået på, have noget overblik over, hvad der er kriminaliseret i de øvrige lande, herunder lande der må forventes i løbet af kort tid at blive medlemmer af EU.

Onsdag, 8. maj 2002 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]