Gå til hovedindhold

Line Barfods ordførertale ved finanslovsdebatten

NB det talte ord gælder)

SÆT TEMPOET NED OG LØNNEN OP

I Enhedslisten har vi en vision. Vi har en vision for, hvor vi skal hen med samfundet de næste ti år.

Hvert eneste år bliver vores samfund rigere. Den ekstra rigdom bliver - som det er i dag og som det har været de sidste mange år - ulige fordelt og en al for lille del af den ekstra rigdom bliver brugt på den offentlige sektor, hvor behovet år for år bliver større. Uligheden i samfundet stiger og den offentlige sektor udhules. Vores vision går ud på, at vi som et af verdens rigeste samfund også skal have en tilsvarende velstand i den offentlige sektor og at samtlige borgere i vores rige samfund skal have gavn og glæde af velstandsstigningerne. Vi vil have have, at den ekstra rigdom skal tilfalde den offentlige sektor og tilfalde dem i vores samfund, der i dag lever under fattigdomsgrænsen.

Den fælles del af vores samfundskage skal altså blive væsentlige større end den er i dag. I vores ændringsforslag til finanslov for 2007 lægger vi op til at den fælles andel af kagen skal stige med 107 mia. kr. Derfor har vi selvfølgelig også bakket op om pædagogernes og pædagogmedhjælpernes strejker, om gymnasielærerne og handelsskolelærerne, og om sygeplejerskerne, der har meldt klart ud at de ikke vil arbejde mere end de allerede gør i dag – der må flere hænder og flere penge til den offentlige sektor.

Vi har noteret os at Socialdemokraterne har sendt meget tydelige signaler om hvor Socialdemokraterne gerne vil hen. Nemlig at Socialdemokraterne vil have at den offentlige sektor skal stige lige så meget som den private. Det er et jordskred i den rigtige retning, i forhold til den stramme politik som Socialdemokraterne ellers har stået for.

Det er vi i Enhedslisten meget glade for og vi mener også at det træk markerer at oppositionen er blevet stærkere og har væsentlige klarere visioner for fremtiden end tidligere. Vi mener naturligvis at socialdemokraterne burde gå skridtet videre, men dette første skridt er væsentligt for at vi i oppositionen overhovedet går i samme retning.

KVALITETSREFORM
Mange mennesker har fået flere penge mellem hænderne gennem de seneste år, uden at glemme at der er mange der har fået det absolut værre. Men alle har vi kunne se velstanden brede sig, - alle andre steder end i den offentlige sektor, i kommunerne, indenfor velfærdsydelserne.
Men det er ikke staten der mangler penge. Finansministeren blev helt euforisk og ophidset over de store overskud, da han præsenterede Finansloven, og talte om at købe hele verden. Men velfærden, den bliver alligevel stadigt mindre under denne regering.

Og imens spørger folk sig selv: Hvis finansministeren siger vi kan købe hele verden, hvorfor står der så stadig DDR på kortene rundt omkring i klasseværelserne på de danske folkeskoler? Og hvis vi kan købe hele verden, hvorfor er der så ældre der ikke kan komme i bad hver uge ? Nej, det er ikke fordi vi ikke har råd, men fordi finansministeren og statsministeren og resten af regeringen, har en plan om, at den offentlige sektor skal fylde mindre og mindre i landskabet. Det er planen, det har det været siden regeringen trådte til - og det er heldigvis ved at gå op for flere og flere folk. Hvis nogen har glemt hvordan planen lyder, så har også finansministeren formuleret det helt klart under sidste års finanslovsdebat. Han sagde dengang at strategien er:

”at den del, der bruges til offentlig forsørgelse og offentlige serviceudgifter, bliver en mindre andel af den samlede kage, selvom det, der bruges i det offentlige, totalt set vokser hvert eneste år”

Det er protesten mod denne strategi om mere privat og mindre fællesskab, imod angrebene på borgernes rettigheder til indkomst og protesterne imod tommelskruerne på den kommunale velfærd der det sidste halve år, gang på gang har tvunget regeringen i defensiven. Pædagogerne, gymnasierne, handelsskolerne og sygeplejerskerne… Statsministeren har mistet sin troværdighed som velfærdsfan og prøver nu at sminke sig ud af problemerne med sin såkaldte kvalitetsreform.

Regeringen tager rundt til debatmøder og siger at de lytter til de ansatte i den offentlige sektor. De siger at der bliver en proces hvor medarbejderne kan spille ind, og få indflydelse og medbestemmelse og selv være med til at udvikle et mere hensigtsmæssigt system. En sådan proces ville bestemt være en god ide.
At lytteriet tydeligvis er endog ret elendigt skuespil understreges, når vi ser lidt på Statsministerens forhåndskonklusioner. Statsministeren har på forhånd afvist at give en krone mere end det sparebudget han i forvejen kører den offentlige sektor på. Men det er en meget utroværdig statsminister, der påstår at ville lytte til hjemmehjælperne og sygeplejerskerne, for når hjemmehjælperne og sygeplejerskerne siger, at de først og fremmest har brug for mere tid, dvs. flere kolleger, så har statsministeren sagt nej på forhånd.

Men hvad er det så statsministeren har at tilbyde? Flere stopure? Flere fedterøvstillæg? Flere arbejdsopgaver på den samme tid?...eller sagt på en anden måde, mere stress, dårligere samarbejde, mere nedslidning og dårligere tid til ordentlig pleje? De borgerlige kalder det bare outputstyring, resultatløn, effektivisering, fleksibilitet og budgetforbedringer. Det er alt sammen gammel slidt borgerlig politik.

Kvalitetsreformen skulle altså være regeringens forkromede forsøg på at genvinde lidt af det tabte velfærdsimage. Men statsministeren sidder i saksen nu. På den ene side ved han, at den eneste måde han kommer ud af mudderet på er, hvis han lever op til borgernes krav om bedre velfærd frem for skattelettelser. Men på den anden side, så går hele hans politiske langtidsprojekt jo netop ud på en gradvis og langsom udsultning af velfærdsordningerne – i håb om at borgerne så vælger brugerbetaling og forsikringsordninger.

Regeringen siger at vi skal have en kvalitetsreform fordi der i de kommende år er 200.000 der forlader den offentlige sektor. Men regeringen kommer ikke med forslag til hvordan vi så sikrer at der kommer de flere hænder som vi har brug for, hvis vi skal have en bedre offentlig service end i dag. I stedet vil de have forslag til hvordan man kan skære den offentlige service ned.

Enhedslisten har stillet en række ændringsforslag til finansloven som skal sikre flere hænder – ikke færre – til offentlig service i fremtiden. Vi foreslår at alle unge skal have en uddannelse, så de kan komme i arbejde. I dag er der flere tusinde unge der ikke får uddannelse og aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet.
Vi foreslår at fordele arbejdet så vi kan få sat tempoet ned, så færre nedslides af at skulle løbe alt for hurtigt, samtidig med at andre bliver nedbrudt af at være sat udenfor arbejdsmarkedet.

Vi skal have indført seniorordninger, så de mange der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, men ikke længere kan holde til at arbejde 110 %, kan få mulighed for at yde en indsats.

Samtidig skal de 100.000 på deltid have tilbud om at komme på fuldtid. Det er urimeligt at de der kan og vil arbejde på fuld tid, ikke får lov til det, når der er brug for deres arbejdsindsats.

Vi skal have sat lønnen op for de lavestlønnede, så det bliver mere attraktivt at arbejde i den offentlige service.

Og især skal vi have ændret den offentlige service så det væsentlige bliver at kunne levere god service og omsorg, frem for kontrol og bureaukrati.
Kort sagt skal vi sætte tempoet ned og lønnen op. Så kan vi få mange flere hænder til bedre offentlig service i fremtiden.

Det vil regeringen desværre ikke være med til. Og man behøver ikke at have været ansat som statsministerens spindoktor for at kunne komme til den konklusion, at det er en visionsløs og brugt statsminister der ikke kan finde på noget bedre at køre frem med end flere ”fedterøvstillæg” når han skal lancere sit forsøg på velfærdscomeback. Og som ikke har nogen egne forslag til at skaffe flere hænder.

En styrket opposition med en klar målsætning om seriøse investeringer i kvaliteten af den offentlige sektor, bør og kan sikre, at statsministeren aldrig får noget comeback af nogen art. Alternativet er klart: Vi skal arbejde for ikke bare velfærd, men velstand til alle, velstand i den offentlige sektor, flere ansatte, god tid til god omsorg, mere frihed og medbestemmelse til borgere og ansatte. For verdens rigeste samfund skal have verdens bedste offentlige sektor.

LIGHED
Verdens rigeste land skal ikke bare have verdens bedste offentlige sektor. Et af verdens rigeste lande skal naturligvis også have den højeste grad af lighed i verden.

Lighed skaber ordentlige levevilkår for alle. Lighed skaber gensidig genkendelse i en befolkning, med nogenlunde ensartede levevilkår. Det skaber sammenhængskraft og sammenhold. Vi mener, at mennesker skal yde efter evne og nyde efter behov.

Desværre kan vi læse af vismandsrapporten fra i tirsdags, at uligheden stiger i samfundet. At flere end tidligere lever for mindre end halvdelen af medianindkomsten i samfundet.

Uligheden stiger i samfundet. At regeringen har indført starthjælp for flygtninge og indvandrere betyder at vi har en stor gruppe mennesker, der lever væsentligt under fattigdomsgrænsen. En ualmindelig dårlig start på at skulle finde ud af at leve i et nyt samfund og føle sig inkluderet på alle niveauer af vores samfund. Og Satspuljen tager hvert evigt eneste år penge fra de fattigste mennesker i vores samfund. Fra bistandsklienter, fra pensionister, fra efterlønnere og folk på dagpenge. Det er et forlig som alle partier på nær Enhedslisten er med i. Det er et forlig, som alle sociale kræfter i folketinget burde holde fingrene langt væk fra. Et forlig som vi med andre ord ikke kan forstå at partier som SF og socialdemokratiet er med i. Der kan kun være én grund til at tage penge fra de allerfattigste, og det er at man har et ønske om at øge uligheden i vores samfund. Og det forstår vi sådan set godt ligger i fin forlængelse af borgerlig politik, men det ligger altså efter vores opfattelse ikke i forlængelse af den politik, som oppositionen burde være enige om.

Jeg vil slutte af med at konkludere, at dette års finanslov, som øger uligheden i samfundet, som har undladt at sætte penge nok af til det stigende behov i den offentlige sektor, den trækker i den stik modsatte retning af Enhedslistens vision for fremtiden. Enhedslisten ønsker en større offentlig sektor end i dag. Vi ønsker et samfund med større lighed. Derfor har vi stillet en række ændringsforslag, der trækker i den retning. Hvis vores ændringsforslag bliver vedtaget vil det være en begyndelse på et helt andet samfund, hvor hensynet til mennesker kommer først.

Torsdag, 7. december 2006 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]