Gå til hovedindhold

Lene Espersen kridter banen op

– om regeringens kamp mod rockerkriminalitet og andre »terrorister«

Nedenstående artikel af Line Barfod, retsordfører for Enhedslisten, er fra det seneste nummer af Advokatrådets tidsskrift Lov og Ret (maj 2003).

Justitsminister Lene Espersen har mange jern i ilden. For kort tid siden lagde ministeren en glovarm sag på ambolten, hvor den nu skal bearbejdes. Men jeg frygter, at det, der kommer ud af smedjen, er noget forfærdeligt retssikkerhedsskrot.

»Organiseret kriminalitet som f.eks. rockerkriminalitet er et markant samfundsproblem, og det er derfor vigtigt, at politiet får de nødvendige redskaber til at bekæmpe også denne form for kriminalitet«, slog ministeren fast i en pressemeddelelse, da hun offentliggjorde sit lovudspil.

Det hører med til forhistorien, at statsminister Anders Fogh Rasmussen allerede i sin nytårstale havde varslet, at der skulle ske noget på dette område. »Der skal sættes hårdt mod hårdt«, sagde han. Det skal jeg i den grad love for er sket. Ud over en øget adgang til at drive agentvirksomhed indeholder forslaget også brug af hemmelige vidner, indskrænkning af aktindsigten for sigtede og forsvarere, udvidet adgang til konfiskation i narko- og skattesvigsager, mere telefonaflytning og aflæsning af internetkommunikation.

Der er næppe tvivl om, at ministeren godt er klar over, at hun bevæger sig langt ud i et retspolitisk meget følsomt område. Det er nok også derfor, at hun i forberedelsen har holdt alle de kredse, som hun kunne forvente indvendinger fra, ude af processen. Hun har således udelukkende henvendt sig til politiet og anklagemyndigheden under udarbejdelsen af forslagene og har fuldstændig tilsidesat de andre kredse, som har indsigt i de retssikkerhedsmæssige problemer, som en lovpakke som denne indeholder, nemlig forsvarsadvokaterne, dommerne og universitetsjuristerne.

Egentlig er det vel ikke så underligt. Statsministeren har meldt ud, at der skal vises handlekraft og det skal være nu! Justitsministeren får den bundne opgave at levere varen. Hvad gør man så? Jo, man sætter en kreds af folk ansat under justitsministeren i politi og anklagemyndighed til at udarbejde den konkrete udgave af det der er besluttet på forhånd. På den måde undgå man i overensstemmelse med regeringens erklærede anti-ekspertpolitik, at få kastet eftertanker på banen, som ville kunne forsinke processen.

Jeg forstår godt, at ministeren har valgt den hemmelige metode. Men det er dybt, dybt bekymrende og problematisk, at regeringen overhovedet har taget dette skridt. For hvor ender vi henne? Helt forståeligt har de udelukkede parter protesteret. Fra Landsforeningen af Beskikkede Advokater lyder kritikken blandt andet, at agent-forslaget »kan føre til forbrydelser, som ellers ikke ville være begået, men også at folk bliver dømt for noget, de ellers ikke ville være blevet dømt for.« Og Advokatrådet er i sit høringssvar usædvanlig skarp og efter en grundig gennemgang af de mange problemer udtaler rådet: »Væsentlige dele af lovforslaget vil føre til en procesform, som bedst kan betegnes som en hemmelig proces og dermed en retstilstand, som helt grundlæggende er uforenelig med de hensyn, som bør gælde for retsplejen i en demokratisk retsstat.« og afsluttende: »Advokatrådet finder på den baggrund lovforslaget uværdigt og uforeneligt med de retsprincipper, som bør være fremherskende her i landet.«

Der har siden statsministerens »hårdt mod hårdt«-udtalelse været forskellige spekulationer i pressen om stridigheder i regeringen mellem forskellige fløje. Om de har noget på sig, er vanskeligt at sige, og måske er det heller ikke så interessant for andre end politiske kandestøbere. Hvad der er mere iøjnefaldende er, at udspillet føjer sig ind i rækken af frontalangreb på retssikkerheden siden vedtagelsen af »terror«-pakken. Her blev hidtil anerkendte principper - for eksempel på asylområdet - med et dybdesnit skåret bort. Lad mig blot nævne som eksempel indførelse af hemmelig retspleje i Flygtningenævnet, hvor »sigtede« og forsvareren kan holdes i uvidenhed og hvor appelmuligheden er sendt til Sibirien. Derfor kommer det egentlig ikke som den helt store overraskelse, at justitsministeren nu spiller ud på denne måde. Nu står det tilbage at få rejst en offentlig debat om, hvor vi er på vej hen rent retspolitisk - og her har regeringen valgt side, banen er kridtet op.

Onsdag, 7. maj 2003 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]