Gå til hovedindhold

Palæstinaudvalget arrangerer en solidaritetstur til Vestbredden, specielt henvendt til folk, der ikke har besøgt Palæstina før. Vi skal opleve muren, bosættelserne, checkpoints, og hvordan besættelsen trækker sine dybe spor overalt i hverdagslivet. Blandt højdepunkter bliver: Politisk rundvisning i Jerusalem, besøg hos palæstinensiske og israelske menneskerettighedsorganisationer f.eks. Breaking the Silence og Military Court Watch, besøg hos den danske repræsentation og det danske hus, besøg hos en flygtningelejr i Betlehem, besøg hos et checkpoint for de arbejdere, der har arbejdstilladelse i Israel, olivenplukning i en landsby, besøg hos en beduinlandsby og mange mange flere spændende ting.

Det endelige program bliver lavet i samarbejde med deltagerne. Derfor inviteres de tilmeldte i august til et møde, hvor vi kan diskutere de forskellige muligheder. Med på turen fra Palæstinaudvalget er Inge Galsgaard og Karen Henriksen.

For alle.

Dato: Uge 42 i oktober.

Praktisk: Vi finder en god flyforbindelse, men man booker selv sin rejse. Vi bestiller hotel sammen, men man afregner selv. Derudover vil vi lave en fælleskasse til betaling af transportudgifter og evt. fællesmåltider.

Pris: Rejsen kan gøres for ca. 5.000 kr. + flyrejse alt efter hvilken indkvarteringsform, man vælger. Da vi meget gerne vil have unge mennesker med på turen, vil vi forsøge at skaffe midler, så der kan gives et mindre tilskud til rejsen, hvis det bliver nødvendigt.

Har du lyst til at tage med, eller ønsker flere oplysninger, herunder at få tilsendt rapporten fra Palæstinarejsen i 2015, så skriv en mail senest d. 1. maj til [email protected]

 

Tidspunkt for begivenhed

Mandag, 16. oktober 2017 (Hele dagen) til Søndag, 22. oktober 2017 (Hele dagen)

Sted

Palæstina

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]