Gå til hovedindhold

I 2018 er det 70 år siden, at Israel blev oprettet – en katastrofe for palæstinenserne.

Palæstina-udvalget arrangerer en solidaritetstur til Vestbredden især for folk, der ikke har besøgt Palæstina før.  Vi skal opleve muren, bosættelserne, checkpoints, og hvordan besættelsen trækker sine dybe spor overalt i hverdagslivet.  Vi skal møde folk, der arbejder med at forsvare menneskerettighederne og for en anderledes fremtid i frihed. 

Vi afholder et formøde d. 21. januar, hvor vi kan diskutere mulighederne og jeres ønsker. Mødet afholdes i forbindelse med Palæstina-udvalgets seminar d. 20. januar. Ved deltagelse i begge dele er der rejserefusion, og det vil være en meget givende mulighed for at være godt klædt på til rejsen. Med på turen fra Palæstinaudvalget er Inge Galsgaard og Karen Henriksen.

Praktiske forhold:

Vi rejser torsdag d. 8.2. – torsdag d. 15.2.  Flybilletter kostede i september 1.600 kr. retur. Man booker selv sin rejse. Vi bestiller hotel sammen, men man afregner selv. Derudover vil vi lave en fælleskasse til betaling af transportudgifter og evt. fællesmåltider. Rejsen kan gøres for ca. 5.- 6.000 kr., alt efter, hvilken indkvarteringsform, man vælger.  Vi vil meget gerne vil have unge mennesker med på turen, og der er mulighed for mindre tilskud, hvis det bliver nødvendigt.

Så snart der er 12 tilmeldte, kan vi købe flybilletter – jo før, jo billigere. Så tilmelding skal være sket allersenest 15. november. Har du lyst til at tage med, eller ønsker flere oplysninger, herunder at få tilsendt rapporten fra  Palæstinarejsen i 2015, så skriv til [email protected]

Tidspunkt for begivenhed

Torsdag, 8. februar 2018 (Hele dagen) til Torsdag, 15. februar 2018 (Hele dagen)

Sted

Palæstina

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]