Gå til hovedindhold

Hvorfor hjalp staten den danske bank med at snyde færingerne

Hvorfor hjalp staten Den Danske Bank med at snyde færingerne

Beretningen om den færøske banksag dokumenterer, at Den Danske Bank snød færingerne og den danske stat hjalp banken med snyderiet. Efter denne konstatering melder sig et stort spørgsmål, som beretningen ikke besvarer: Hvorfor hjalp staten en privat bank med at tørre et milliardtab af på den færøske befolkning, tilmed i en situation, hvor Danmark var nødt til at låne færingerne det beløb, banken snød for.

Enhedslisten har et kvalificeret gæt på dette spørgsmål. I starten af 90erne var der store problemer i alle dele af den finansielle sektor (banker, realkredit og forsikringsselskaber). Efter rekordhensættelser til tab i 1991 forsatte krisen med fuld fart i 1992. I oktober 1992 blev de samlede tab siden 1989 opgjort til 29 mia. kr., og første halvår 1992 blev for bankerne kaldt det værste halvår nogensinde. Krisen blev forværret af stor valutauro og usikkerhed i den finansielle sektor efter det danske nej ved afstemningen om Maastricht-traktaten. De første 10 måneder af 1992 faldt værdien af de børsnoterede aktier med næsten 1/4.

Blandt storbankerne var især Unibank i åbenlys krise. Den Danske Bank fik et underskud på 1,7 milliarder kr. i 1992 og var hængt op med store kreditter til Baltica og Hafnia foruden tabene på Færøerne.

Forsikringsselskabernes krise

Hafnia ophører reelt med at eksistere i 1992. I juli måned gennemføres det aktiesalg, der indbragte 2 milliarder kr., få uger før Hafnia i august gik i betalingsstandsning. Den Danske Bank måtte i september yde ekstra lån til Hafnia på 1,2 milliarder kr. og rykke rundt på andre kreditter. I de følgende måneder splittes Hafnia op, og selskaber sælges fra.

Baltica er ligeledes i store problemer, og i oktober 1992 gik Baltica i en såkaldt kontrolleret betalingsstandsning. Den totale nedsmeltning forhindres ved, at Den Danske Bank køber 32% af Baltica-forsikring for 2,5 milliarder kr. og overtager en betydelig del af de lån, Baltica har i klemme i Sanexco.

Spørgsmålstegn ved Den Danske Banks kreditværdighed

Den Danske Banks optræden var - set udefra - meget lidt forretningsmæssig. Balticas direktør siger direkte, at kriseløsningen i 1992 vanskeligt kunne være gennemført uden Den Danske Bank (Politiken, den 24/10 1992). Balticas internationale kreditværdighed var nemlig faldet. Den Danske Banks kreditter vakte således stor opmærksomhed, og sammen med de ekstra lån til Hafnia blev den internationale finansverden så betænkelig ved situationen i Den Danske Bank, at Standard og Poors satte banken på sin såkaldte observationsliste. Der blev med andre ord sat spørgsmålstegn ved DDBs kreditværdighed.

I 1992 nåede krisen et højdepunkt. Selv om de endelige løsninger først blev kendt i marts 1993 og i de følgende år, var det i efteråret 1992, faren for et totalt kolaps og en helt ukontrolleret udvikling var størst. I 1992 var der - som det allerede var sket i Norge og Sverige - en reel fare for, at staten var blevet tvunget til at gå direkte ind i en redningsaktion. Det ville man forhindre i det liberalistiske Danmark, i stedet blev Den Danske Bank brugt som redningsplanke..

Finanstilsynet pressede Den Danske Bank til at tage en stor risiko i forhold til Hafnia og Baltica. Det bekræftes af Den Danske Banks direktør.
Peter Straarup bekræfter over for pressen, at “Finanstilsynet har lagt et vist pres på banken for at holde Hafnias forsikringsselskaber i live”. (Berlingske Tidende, 11/9 1992)

Knud Sørensen siger på baggrund af spørgsmål om bankens satsning som redningsplanke, at “banken ikke optræder som en bankmæssig udgave af Florence Nightinggale, men faktisk tager sig betalt for ydelserne (Politiken, den 4/11 1992). Efterfølgende spørgsmål om, hvor betalingen faldt, er aldrig blevet besvaret.

DDB var ude på kanten i efteråret 92, og en meddelelse om ekstra tab i Føroya Banki i 1992 havde styrket de internationale finansmarkeders usikkerhed over for Den Danske Bank. Dermed havde stort set hele den finansielle sektor i Danmark været i dyb krise.
Derfor blev det reelle tab på Færøerne skjult af Finanstilsynet, der var med til at sminke bankens regnskab for 1992. Samtidig hjalp man banken med at sælge værdiløse aktier for 2 milliarder kr. i Hafnia og slippe for et milliardtab på Færøerne

Den Danske Banks spil

Den Danske Bank skjulte den reelle tilstand i Færoya Banki med Finanstilsynets hjælp.

Man snyder færingerne i forbindelse med mødet den 17. marts 1993, hvor DDB ved Peter Straarup sagde, at der ikke var brug for yderligere kapitaltilførsel. Det er dette referat, der efter aktiebyttet blev rettet. Straarup påstod, at det havde han aldrig sagt, men nu er det dokumenteret, at Den Danske Banks kommende topchef snød på det afgørende møde. Den udtalelse, han kom med, var afgørende for det færøske ja til at overtage banken.

Ved aktiebyttet slap DDB af med ansvaret for datterbanken og kunne derfor ikke presses til at dække datterbankens tab. På få måneder kom færingerne dermed til at indbetale mere end 1 milliard kr., som DDB ellers skulle have betalt.

Ikke nok med at Den Danske Bank fik færingerne til at overtage bankens tab. Banken bidrog aktivt til at forværre bankkrisen i foråret 1993. Banken organiserede en kapitalflugt, hvor indlån blev flyttet fra Færoya Banki til Den Danske Bank i Danmark. Banken havde personale udstationeret i FB, og i et bestyrelsesreferat fra bestyrelsesmøde i FB den 12. marts 1993 står, at FB har tilbagegang i indlån - og Banken har formaliseret samarbejdet med Den Danske Bank med henblik på placering af indlånsmidler, og banken anbefaler i flere tilfælde direkte kunderne at placere indlån i Den Danske Bank, såfremt de er utrygge ved det færøske finansielle system. Mens Den Danske Bank arbejder på at komme af med Færoya Banki, forværrer banken selv FBs situation.

Den danske regerings spil.

Det er klart, at Finanstilsynet og en central gruppe af embedsmænd, den såkaldte Færø-gruppe, har fulgt en politisk dagsorden. I hvilket omfang den daværende regering har udstukket og kendt til denne dagsorden er uklart. Men det kan fastslås, at centrale ministre, Schlüter, finansminister Dyremose og økonomi- og skatteminister Anders Fogh Rasmussen traf de afgørende beslutninger vedrørende redningen i Sjovinnubankin i oktober 1992 - og det selv om de vidste alt om den reelle situation, og at færingerne muligvis skulle overtage Færøbanken. Det “glemte” man at sige - og den efterfølgende regering fortsatte bare i det samme spor, tilsyneladende uden at sætte sig ordentligt ind i sagen, før det var for sent.

Resultat: Færingerne kom til at betale en høj pris som bidrag til at redde den finansielle sektor i Danmark fra et totalt sammenbrud.

Torsdag, 22. januar 1998 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]