Gå til hovedindhold

Hvad skal vi med fængsler?

Af Line Barfod, advokat og MF for Enhedslisten
Folk, der kommer i fængsel, fortsætter oftere med at begå kriminalitet end folk, der får andre straffe end fængsel. Folk, der kommer i fængsel, har risiko for at blive narkomaner. De ansatte i fængslerne har et dårligt arbejdsmiljø, sygefravær på 24 dage om året, og ca. halvanden procent af dem førtidspensioneres om året i en alder af 47 år i snit. Over 4.000 står på venteliste til at komme i fængsel og risikerer i mellemtiden at få problemer med arbejde og uddannelse.

Så hvorfor overhovedet have fængsler? For narkomaner, psykisk syge, udviklingshæmmede, småtyve osv. er der masser af alternativer til fængselsstraf. De, der har misbrugsproblemer og psykiske problemer eller er udviklingshæmmede, bør i behandling i stedet for at komme i fængsel.
De mange unge, der begår mindre alvorlig kriminalitet, bør have en straf, straks de fanges i stedet for først at skulle igennem retssystemet, så vente på afsoning og så kort tid i fængsel. Da Folketingets Retsudvalg var i Canada sidste år, hørte vi om flere byer, hvor de unge i stedet for at komme ind på politistationen og i retssystemet, straks kan blive stillet for en social komite og få en sanktion, som f.eks. at slå plejehjemmets græsplæne hver uge i seks måneder, vaske graffiti af eller lignende, som vi kender det fra vores samfundstjeneste. Det kunne være spændende at prøve herhjemme.

Det er nok svært at forestille sig, at vi i den nærmeste fremtid helt kan undvære fængsler til at indespærre mennesker, der har begået alvorlige forbrydelser som drab, grov vold og voldtægt. Der er endnu ikke nogen, der har opstillet alternativer, som har vundet bred opbakning.
Så indtil videre må vi desværre sætte nogen i fængsel, og så må vi gøre, hvad vi kan for at forebygge tilbagefald til kriminalitet og narkomisbrug og i stedet forsøge at få gjort de straffede bedre i stand til at blive en del af samfundet.
Men ligegyldigt hvor mange flere fængselspladser, regeringen skaffer, løser det ikke problemet med kriminalitet. Det ses tydeligt i USA og mange andre lande, der har langt flere fanger pr. 1.000 indbyggere end Danmark.

De akutte problemer med lange ventelister og dårlige forhold for både ansatte og fanger bør løses ved at prøveløslade så mange som muligt, eventuelt med samfundstjeneste i stedet for reststraffen. Danmark fængsler mange flere i kort tid end de fleste andre vestlige lande. Hvis vi ændrer en række af de korte fængselsstraffe, f.eks. straffe under tre måneder, til samfundstjeneste eller andre sanktioner, vil ca. 500, svarende til 15 procent af cellerne, kunne frigøres, så overbelægningen og ventelisterne kan afskaffes og arbejdsmiljøet for både ansatte og fanger forbedres betragteligt.

Politiken 30 maj 2003, 2 . sektion side 5

Mandag, 2. juni 2003 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]