Gå til hovedindhold

hvad koster rent drikkevand?, bent hindrup andersen/ae

Kommentar fra Enhedslisten til Politikens Synspunkt. 19. november 1996

Hvad koster rent drikkevand ?

Landbrugsrådet holder nu fast i det sidste halmstrå i deres argumentation om, hvorfor landbruget skal blive ved med at sprøjte, trods det at der ikke længere er tvivl om, at sprøjtemidlerne ender i grundvandet.

I en pressemeddelelse efter Teknologirådets konference om drikkevand på Christiansborg i lørdags, udtaler Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke bl.a., Endnu er det ikke muligt at bekæmpe ukrudt uden de nedsivende pesticider. Og vi kan ikke fra den ene dag til den anden finde alternative midler. Men det er da vores mål at drive landbrug, hvor vi ikke forurener, siger han.

I Enhedslisten beklager vi, at Gæmelke tilsyneladende ikke er bedre orienteret. Gæmelke behøver ikke være så bekymret for ukrudt. Der er intet, der tyder på, at økologiske landmænd har noget væsentligt problem med ukrudt i afgrøderne. Med de harve- og radrensertyper vi har idag, og med den nuværende viden om timingen af den mekaniske indsats, er vi nået meget langt, også når det gælder dyrkning af specialafgrøder. Samtidig har det økologiske landbrug på alle fronter udviklet sig i praksis specielt gennem de sidste 10 år, der er derfor ikke tale om, at der skal findes alternativer til de konventionelle dyrkningsmetoder fra den ene dag til den anden.

Gæmelke efterlyser endvidere samfundsøkonomiske beregninger af konsekvenserne ved at stoppe brugen af pesticider og kunstgødning.

Der er flere, der har regnet på de samfundsmæssige udgifter ved at bruge pesticider kontra dyrke økologisk.

En stor rapport The pestiside question, redigeret af D. Pimentel i 1993, regner på de økonomiske konsekvenser ved brugen af sprøjtemidler i USA. Denne rapport opregner udgifterne på en lang række områder bl.a.: Sundhedsudgifter; tab p.g.a. mistede bier og dermed manglende bestøvning af bl.a. frugttræer; tab p.g.a. af at utilsigtede afgrøder og træer rammes af sprøjtning; tab af fisk; tab af fugle, tab af grundvand. Samlet sættes udgifterne til over 8 mia. dollars om året eller omkring 50 mia. danske kr. om året.

SID har i Rapport om økologisk jordbrugsreform fra 1995 beregnet, at udgifterne til rensning af grundvand for pesticider og nitrat, tab af biodiversitet og rekreativ værdi, havforurening, energiforbrug og sundhed, løber op i små 5000 kr. pr. dyrket hektar landbrugsjord. Derimod beregnes gevinsten, ved at dyrke konventionelt i forhold til økologisk, til 1500 kr. pr. hektar.

Omkostningerne til rent drikkevand, er beregnet i et notat fra Miljøministeriet fra 1994, Prices of Drinkingwater, hvor der på baggrund af situationen i Århus regnes på kubikmeter prisen på vand, hvis vandet forsøges renset, eller hvis der skal gives et forhøjet hektartilskud på kr. 2500 til økologisk dyrkning på hele arealet. Det forhøjede hektartilskud er beregnet af Landbrugsministeriet med udgangspunkt i en udbyttenedgang på 30% og fravær af øget salgspris. I dag ved vi, at en udbyttenedgang på 20% er langt mere realistisk.

Resultatet er at kubikmeterprisen, ved forsøg på rensning af vandet for pesticider og nitrat, kommer til at stige med 18 kr. Ved overgang til økologisk landbrug stiger prisen pr. kubikmeter vand godt 4 kr. Senariet med at alt vand skal renses i fremtiden, er slet ikke usandsynligt. Selvom kun en fjerdedel af vandet skal renses kan det økonomisk set bedre betale sig at omlægge til økologisk landbrug, og med bedre sundhed og større biodiversitet til følge. I dag finder vi pesticidrester i 80% af det nydannede grundvand, ifølge en foreløbig rapport fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser.

Bent Hindrup Andersen, MF for Enhedslisten

Tirsdag, 19. november 1996 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]