Gå til hovedindhold

Hvad er op og ned i DONG-sagen?

Sagen om Dong er for alvor blusset op igen. Folketingets ledelse, Præsidiet, har i skarpe vendinger kritiseret finansminister Bjarne Corydon for ikke at give Folketinget fortroligt indblik i de øvrige bud på de DONG-aktier, som regeringen, SF, Venstre, Konservative og Liberal Alliance endte med at sælge til Goldman Sachs i 2014. Nu har Enhedslisten kaldt finansministeren i samråd og bl.a. krævet, at Bjarne Corydon i fortrolighed orienterer Folketingets Finansudvalg om de alternative bud fra bl.a. ATP, som angiveligt var på bordet, og som Bjarne Corydon indtil videre har nægtet Folketinget at få indsigt i. Men hvad er op og ned i sagen? Og hvorfor er sagen så alvorlig, at Enhedslisten i yderste konsekvens er parat til at stille mistillid til ministeren, hvis ikke papirerne udleveres? Få svaret her:

De andre bud

  • Salget af DONG-aktier til Goldman Sachs er igen blevet en sag, efter den dobbelte Cavling-vinder Anders-Peter Mathiasen den 14. april i år udgav bogen ”Det bedste bud”. Heri fremgår det, at bl.a. den danske semi-offentlige pensionskasse ATP kom med et bud, der matchede Goldman Sachs samt at også andre danske pensionskasser var på banen. Desuden kom en række fortrolige notater om sagen for første gang til Folketingets kendskab til trods for adskillige samråd og hundredvis af spørgsmål op til salget af aktierne. Folketingets Finansudvalg, som skulle godkende salget af DONG-aktierne, har aldrig fået lov til at se de andre bud på aktierne, selv om både ministeren og Finansudvalget efter loven er forpligtiget til at afvise et salg, hvis der er bedre tilbud på bordet, ligesom det er udvalgets opgave, at kontrollere ministerens arbejde. Læs mere. 

Klagen til Folketingets ledelse

  • Finansministerens fortsatte afvisning af at delagtiggøre Finansudvalget i de andre bud på DONG-aktierne, fik den 27. april udvalgets næstformand, Kristian Thulesen Dahl, til at klage til Folketingets Præsidium over finansministerens uvilje til at oplyse Finansudvalget om sagen. Læs mere.

Finansministerens svar

  • Den 4. maj kommer finansministeren med sine bemærkninger til klagen fra Finansudvalget. Her svarer Bjarne Corydon, at det er det økonomiske hensyn til, at staten kan forhandle i fortrolighed også i fremtidige handler, der gør, at Folketingets Finansudvalg selv ikke i fortrolighed kan få adgang til at se de andre bud på DONG-aktierne. Finansministeren henviser bl.a. til, at der tidligere har været lækage fra udvalg i Folketinget af fortrolig information, og at der tidligere er blevet solgt statslige aktiver, uden at Folketinget er blevet oplyst om alternative bud. Læs mere.

Præsidiets kritik

  • Den 8. maj kommer Folketingets ledelse med, hvad både præsidiemedlemmer fra Venstre, Socialdemokraterne og Enhedslisten opfatter som en særdeles hård kritik af finansministeren i DONG-sagen. Præsidiet vurderer først og fremmest, af de andre bud på DONG ”var og er af saglig interesse for Finansudvalget”, og Præsidiet finder det ”utilfredsstillende”, hvis regeringen lader være med at udlevere oplysninger, fordi den har en generel mistillid til folketingsmedlemmernes evne eller vilje til at behandle oplysninger fortroligt. Præsidiet når frem til, at relevante oplysninger som udgangspunkt skal udleveres, og nævner forskellige muligheder til at håndtere fortroligheden. Præsidiet afviser ikke, at der i helt særlige tilfælde kan være hensyn, som kræver fuld fortrolighed, men siger, at den i så fald skal vurderes og begrundes konkret for hver enkelt oplysning. Højest overraskende vælger finansministeren i pressen at udlægge Præsidiets klare kritik og fuldstændige afvisning af argumentet om tidligere lækager, som om Præsidiet har blåstemplet hans dispositioner. Læs mere.

Enhedslistens krav

  • Enhedslisten har helt fra planerne om at sælge DONG-aktier til Goldman Sachs først blev kendt i oktober 2013 været modstander af salget og har derfor også fra begyndelsen brugt rigtig meget energi på at komme til bunds i sagen. Det er bl.a. blevet til flere samråd, ca. 130 spørgsmål til ministeren og et beslutningsforslag om at annullere salget, der som bekendt havde den sideeffekt, at SF trådte ud af regeringen. Enhedslisten har bl.a. fået afdækket, at Goldman Sachs foretager investeringen gennem skattely, fået afdækket prissætningen og været med til at presse igennem, at Finansudvalget kunne få lov til at se aftalen med Goldman Sachs. Til trods for vores ihærdighed skulle der alligevel gå over et år, før en journalist kunne afdække, at der var både andre bud og fortrolige notater, som aldrig tilgik Finansudvalget.
  • Det danske folkestyre bygger på, at Folketinget kan kontrollere ministrenes arbejde. Derfor er det selvfølgelig også helt uacceptabelt, hvis nødvendig information ikke tilgår Folketinget på grund af generel mistillid til, at de folkevalgte kan håndtere fortrolige oplysninger. Ligesom det er uacceptabelt, at ministeren kræver, at Folketinget skal have ubegrænset tillid til, at ministeren alene kan vurdere, hvad der er bedst. Sagen bliver så meget værre, fordi oplysningerne i bogen ”Det bedste bud” tegner et billede af en finansminister, som sætter hensynet til Goldman Sachs over befolkningens interesser. Det er angiveligt vigtigere ikke at gøre Goldman Sachs sure, end at vælge det matchende bud fra ATP, der ikke placerer aktierne i et selskab i skattely. Og det er åbenbart vigtigere ikke at gøre Goldman Sachs sure end at give en fortrolig og fyldestgørende orientering til de folkevalgte, der i sidste ende skal godkende salget. Og selv i dag ved vi altså ikke præcist, hvad der er op og ned i den sag om de alternative bud.
  • Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, kaldte derfor kaldt Bjarne Corydon i samråd umiddelbart efter, Præsidiet fremkom med sin kritik, og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl har tilsluttet sig samrådet. Samrådsspørgsmålene går på, om finansministeren vil beklage forløbet, give adgang til papirerne og sikre, at Folketinget fremover får de nødvendige oplysninger. Læs mere.
  • Det er klart, at så alvorlig en sag, hvor der er begrundet mistanke om, at en minister har tilsidesat befolkningens interesser og i øvrigt nægter at udlevere de relevante dokumenter, kan få meget vidtrækkende konsekvenser og i sidste ende, afhængigt af ministerens ageren, kan ende i en mistillidsdagsorden. Enhedslisten har ikke valgt timingen her kort før et valg, den følger alene af de nye oplysninger, Præsidiets kritik og finansministerens reaktion. Men Enhedslisten kan heller ikke ignorere en minister, der udviser foragt over for Folketingets arbejde og magtens tredeling, uanset om et valg er tæt på eller langt fra. Derfor må finansministeren på samrådet den 2. juni imødekomme, at Folketinget ikke kan acceptere en generel afvisning af en fortrolig orientering om sagligt relevant information. Enhedslisten arbejder desuden for at finde et flertal i Folketinget, som pålægger finansministeren, at Finansudvalget i fortrolighed skal have adgang til at se de alternative bud.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]