Gå til hovedindhold

Hovedbestyrelsens fremlæggelse af forslag om Enhedslistens holdning til finanslov

Finn Sørensen (HB) fremlæggelse af 3.1 om en ny regering og finanslov.

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få en ny regering og en anden politik.

Det er hovedtemaet for den debat, vi skal have under dette punkt.

Hovedbestyrelsen har fremlagt et forslag, der handler om, at Enhedslisten skal i offensiven hvad det angår.

Det er alle enige om, at vi skal.

Men det har vakt livlig debat at vi også skal i offensiven når det drejer sig om at stille krav til en finanslov - med det formål, at komme i forhandlinger og om muligt indgå en aftale om finansloven med en socialdemokratisk ledet regering.

Debatten har vist, at der er stor enighed om gammelkendte principper om, hvordan vi skal forholde os i folketinget.

Der er også konstateret enighed om, at Enhedslisten i givet fald kan stemme for en finanslov, hvis den er god nok, også selvom den indregner de økonomiske konsekvenser af tidligere forlig, som vi har været imod.

På den baggrund må man spørge sig selv, om uenigheden mest er en forskel i retorikken.

Modforslagene går på, at vi skal stille betingelser om "markante forbedringer" og "markante brud" med den hidtidige politik, før Enhedslisten kan stemme for en finanslov.

Her siger HB-flertallet, at selvfølgelig skal en ny regerings finanslov være markant bedre, end de finanslove, som regeringen og Dansk Folkeparti har præsteret.

Men så længe, det ikke er konkret, hvad det er for markante brud og forbedringer, der tales om, så giver det ikke meget mening og kan give anledning til en masse spekulationer om, hvad vi vil.

Derfor siger vi: Lad os anvende vores sædvanlige princip om at stemme for forbedringer og imod forringelser, når vi skal tage stilling til en finanslov.

Det er en gåde, hvordan det kan opfattes som et forhåndstilsagn om at stemme for finansloven, eller som om vi har opgivet de hidtidige principper.

Enhedslisten har aldrig haft noget princip om, at vi ikke må stemme for en finanslov, ligesom vi heller ikke nu vil indføre et princip om, at vi altid skal stemme for.

Dybest set skyldes uenigheden nok en forskellig opfattelse af, hvad afstemningen om finansloven indebærer.

Nogen udlægger det som om, vi stemmer for det kapitalistiske system eller bliver politisk medansvarlige for krigen i Afghanistan, nedskæringer i den offentlige sektor, stramninger af dagpenge og meget andet, fordi vi stemmer for en finanslov, hvor disse forlig er indregnet.

Hvis det var rigtigt, kan vi jo som socialistisk parti under ingen omstændigheder stemme for en finanslov, uanset hvor mange forbedringer, den så måtte indeholde.
Men det er heller ikke rigtigt.

Vi er ikke politisk ansvarlige for de forlig, vi har stemt imod i årets løb eller tidligere år. Alle kender spillereglerne som er, at forlig man har stemt imod, dem har man sin frihed til fortsat at bekæmpe. Vælgerne kan også godt skelne her.

Det er noget andet med forhandlingerne om det kommende års finanslov. Her klapper fælden selvfølgelig, hvis man støtter en finanslov, der indebærer nye forringelser.

Det er baggrunden for HB-flertallets formulering om, at vi kan stemme for en finanslov, hvis den indeholder forbedringer og ingen nye forringelser.

Om finansloven så også er god nok til at Enhedslisten skal stemme for den, det afgøres ikke her på årsmødet, men af Hovedbestyrelsen, ud fra en konkret vurdering.

Hele denne diskussion har i nogen grad overskygget det vigtigste:

Hvordan bidrager vi til at skabe det pres på S og SF som skal til, for at de fremlægger en finanslovsaftale, som Enhedslisten kan stemme for?

Som man kan se af de udspil S og SF kommer med, så bliver det ikke nemt. Der er gode ting i disse planer, men der er sandelig også mange ting, der skal laves om, før Enhedslisten kan stemme for.

Her må vi forholde os til, at Enhedslistens styrke i forhandlinger ikke kun afgøres af antallet mandater i folketinget.

Hvis vores krav ikke har genklang i store dele af befolkningen, hvis der ikke er et aktivt pres fra fagbevægelse og andre folkelige bevægelser for at støtte de krav vi rejser, så kommer vi ingen vegne.

Her har folketingsgruppen givet et godt bidrag til hvordan vi skal arbejde, med deres debatoplæg om, hvordan vi kan befri finansloven fra de sædvanlige studehandler bag lukkede døre.

Det handler om, hvordan diskussionen om kan komme ud til folket, ud til de mennesker det drejer sig om.

Det er i høj grad Enhedslistens ansvar, at det sker. Og derfor handler det også om hvordan vi som parti bliver en aktiv udadvendt kraft i den danske befolkning.

Det handler om, at vores lokalafdelinger, de faglige netværk, hvert eneste medlem af partiet overalt hvor vi færdes rejser diskussionen: Hvad er det for et samfund vi vil have, hvad er det for krav vi skal stille til en ny regering.

Det kan vi selvfølgelig ikke, hvis vi stadig går rundt med den opfattelse, at vi først og fremmest er i Folketinget for at kritisere kapitalismen og de partier, der støtter den.

Det er en af vores opgaver.

Men en ting er helt sikker:

De almindelige mennesker vi gerne vil repræsentere, de giver ikke meget for vores snak om socialisme, hvis vi ikke kæmper for konkrete forbedringer af deres dagligdag.

Det kræver nu engang, at vi er parat til at forhandle med de partier der står os nærmest, for at se, hvor langt vi kan komme.

HB -flertallet anbefaler, at årsmødet vedtager 3.1 med ændringsforslagene 3.1.2 og 3.1.4. De øvrige ændringsforslag anbefaler vi, bliver trukket, og i modsat fald stemt ned, og det samme gælder forslag 3.2 med eller uden ændringsforslag.

Jeg håber, vi kan få en fremadrettet diskussion om, hvordan vi vinder gehør i befolkningen for den politik vi står for.

Hvis vi vedtager 3.1 med de nævnte ændringer, og de 2 udtalelser om vores politik i forhold til krise og klima, samt arbejder videre med Folketingsgruppens debatoplæg, så har Enhedslisten rigtig gode muligheder for at give et godt bidrag til kampen for en ny regering og en ny politik.

 

Mandag, 17. maj 2010 - 10:45

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]