Gå til hovedindhold

Hovedbestyrelsens beretning 2012-13

Det seneste år har styrket Enhedslisten. Vores organisation er styrket, vores politiske position står klarere og vi har oplevet fremgang i både medlemmer og meningsmålinger. Men det har samtidig været et år, der parlamentarisk har været præget af regeringens højrekurs. Selvom Enhedslisten på en række konkrete delområder (fx miljøpolitikken, kampen mod social dumping, sundhedspolitikken) har et godt samarbejde med regeringen, har S-SF-R-regeringens overordnede politiske kurs været helt forkert.  Med en økonomisk politik, der på alle centrale punkter ligger klods op af VKO-regeringens politik og øget arbejdsudbud som den vigtigste prioritet, er håbet om en solidarisk ændring af Danmark, der kan betyde bedre forhold for almindelige lønmodtagere, studerende og arbejdsløse, svækket. Det så vi da regeringen gennemførte en skattereform, der gavner de højtlønnede og stjæler fra personer på overførselsindkomster. Det så vi med de store forringelser i reformen af fleksjob- og førtidspension og igen i udspillet til SU-reform og kontanthjælpsreform. Regeringens manglende vilje til at indfri sine løfter op til valget i 2011 har ført til et dramatisk fald i S og SF’s troværdighed og en stor utilfredshed blandt vælgere, fagligt aktive og tilmed i partiernes eget bagland. 

 

1. Finanslov 2013

Regeringens beslutning om at indgå skatteaftale med de borgerlige, selvom der lå en færdigforhandlet aftale med Enhedslisten var et varsel om, at det ville blive uhyre vanskeligt at få regeringen i tale, når der i efteråret skulle forhandles finanslov. Skulle der ændres på regeringens manglende vilje til at føre politik til venstre, var det nødvendigt at skabe mest mulig bevægelse for en anden politik udenfor Christiansborg.

Forud for finanslovsforhandlingerne iværksatte hovedbestyrelsen kampagnen ”Regeringen må skifte spor”.  Allerede i juni blev der fra folketingsgruppen sendt mails til omkring 1.500 modtagere i fagbevægelsen, elev- og studenterbevægelsen samt sociale og miljøorganisationer med opfordring til at indsende forslag til finansloven. Efter sommerferien blev der over hele landet afholdt lyttemøder, hvor repræsentanter fra organisationer og bevægelser gav deres bud på, hvilke krav der var væsentlige i de kommende finanslovsforhandlinger. Mange af Enhedslistens afdelinger gik i august og starten af september på gaden og gennemførte folkehøringer blandt borgerne i deres lokalområde om, hvad der skulle til for at få regeringen ind på en anden kurs. Alt dette førte til en bred vifte af krav, der kom til at indgå i forhandlingerne med regeringen. Et af de oftest forekommende krav, var kravet om at finde løsninger, der kunne forhindre, at tusindvis af arbejdsløse ville miste retten til at modtage dagpenge, når de forringelser, der var vedtaget af VKO og de Radikale tilbage i 2010, skulle træde i kraft d.1. januar 2013. Der var dermed god overensstemmelse mellem de indsamlede krav til finansloven, og de krav som hovedbestyrelsen havde formuleret som grundlag for kampagnen for retten til tryghed og arbejde, og som folketingsgruppen havde fremført ved deres sommergruppemøde.

Da hovedbestyrelsen formulerede målene for finanslovsforhandlingerne, var der bred enighed om, at dagpengespørgsmålet var helt centralt. Mandatet indeholdt en række punkter, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at øge den økonomiske lighed, forbedre velfærden, fremme grøn omstilling og imødegå udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, men det centrale udgangspunkt for Enhedslisten finanslovsforhandlinger blev, at der skulle findes en løsning på dagpengeproblemet. Kravet om at ingen skulle kunne falde ud af dagpengesystemet uden at have fået et tilbud om arbejde blev også det gennemgående hovedbudskab, som Enhedslistens forhandlere igen og igen fremførte i den politiske debat op til og under finanslovsforhandlingerne. Dette meget vidtgående krav lykkedes det som bekendt ikke at indfri ved forhandlingerne.

Regeringen stod under forhandlingsforløbet stejlt fast på at fastholde VKO og de Radikales forringelser af dagpengesystemet. Denne afvisning af Enhedslistens krav blev bl.a. muliggjort af den alt for passive holdning til dagpengespørgsmålet, der prægede hovedparten af fagbevægelsens top. På trods af initiativer fra bl.a. fagforeninger og LO-sektioner i Midt- og Østjylland og en række af de kommunalt ansattes forbund lykkedes det ikke at få hovedorganisationerne og hovedparten af de store LO forbund til at presse regeringen, og det viste sig i løbet af efteråret 2012 heller ikke muligt at få organiseret en bredere faglig bevægelse for ændring af dagpengereglerne. Det lykkedes gennem en aktiv indsats fra en række Enhedsliste-aktivister at organisere en manifestation i forbindelse med Folketingets åbning, men forsøg på at samle til en bred faglig demonstration lykkedes ikke.

Regeringens manøvremuligheder blev samtidig væsentligt forbedret af, at Venstre skiftede kurs fra en total afvisning af at lægge stemmer til en finanslov til en åben invitation til regeringen om at indgå forlig med højre side i folketingssalen.

Dette resulterede i, at folketingsgruppen på et tidspunkt i forhandlingerne vurderede, at det ikke længere var muligt at komme igennem med vores krav. Valget stod mellem at bryde forhandlingerne eller sige ja til en finanslov, der ikke indeholdt en løsning på dagpengeproblemet, men betød, at arbejdsløse, der mister deres dagpenge i første halvår af 2013 som følge af dagpengeforringelserne, ikke står helt uden indkomst efter de har mistet dagpengeretten. De får i stedet en forsørgelse svarende til kontanthjælp sammen med en række nye muligheder for at uddanne sig. 

Ved afstemningen om finanslovsaftalen stemte 15 HB medlemmer ja til aftalen, mens 9 stemte nej. Efterfølgende tilsluttede et fraværende medlem sig flertallet. Disse stemmetal er ikke udtryk for, at der var identiske argumenter fra alle ja- og nej-stemmer. Der var en meget nuanceret debat med forskellige holdninger og argumenter for både et ja og et nej, hvorfor den følgende oplistning af begrundelser for at stemme for og imod ikke nødvendigvis er dækkende for de enkelte HB medlemmer.

Enhedslistens årsmødebeslutning fra 2010 lyder, ”En finanslov er både en opsamling på det foregående års politik og et budget for det kommende. Enhedslisten opfordrer en ny regering til at gennemføre et markant brud, der erstatter VKO-politikken med en social, solidarisk og bæredygtig politik. En finanslov, der markerer sådan et brud, får også vores stemmer. Men vi stemmer under ingen omstændigheder for en finanslov, som indeholder forringelser, som ikke indeholder markante forbedringer og som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen”.

 

Nogle af de vigtige argumenter, for de der stemte for indgåelsen af finansloven, var:

 

-        at det med aftalen lykkedes at sikre en midlertidig forsørgelse og nye uddannelsesmuligheder til tusindvis af arbejdsløse.

-        at der ud over aftalen på dagpengeområdet blev opnået forbedringer på en række områder. Bl.a.

  • en række initiativer til fremme af grøn omstilling og beskæftigelse,
  • en øget indsats mod social dumping,
  • en øget indsats for at oprette adskillige tusinder fleksjob,
  • forbedringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet,
  • en udvidelse af seniorjobordningen,
  • forbedringer for socialt udsatte,bedre vilkår for etablering af socialøkonomiske virksomheder,
  • en styrket indsats mod menneskehandel 
  • initiativer mod økonomisk kriminalitet.

-        at den aftalte skatteomlægning tilgodeser kontanthjælpsmodtagere og andre grupper, der blev ramt af regeringens skatteaftale med de borgerlige og øger den økonomiske lighed målt på Gini-koefficienten.

-        at et ja til finanslovsaftalen ville give et bedre udgangspunkt for at slås videre for forbedringer for de arbejdsløse og styrke Enhedslistens politiske indflydelse end tilfældet ville være, hvis vi sagde nej, og der blev indgået en finanslov med de borgerlige uden nogen tiltag i forhold til dagpenge overhovedet. At denne konstatering ikke er udtryk for, at der var tale om en god aftale, blev tydeligt understreget på pressemødet efter aftalens indgåelse, hvor Enhedslistens forhandlere fremlagde deres vurdering af aftalen, og der fremstår efter et flertal i hovedbestyrelsens opfattelse  ingen tvivl i offentligheden om, at Enhedslisten fortsat slås for at sikre job og tryghed til de arbejdsløse og står for en markant anderledes politik end regeringen. Det er samtidig et flertal i hovedbestyrelsens opfattelse, at indgåelsen af finansloven lå inden for den ramme, der var fastlagt af årsmødet i 2010, da alle de i finansloven foreslåede forringelser var forhandlet ud af regeringens udspil (herunder forslag til store nedskæringer i DSB og besparelser på danskundervisningen af voksne udlændinge) , -aftalen indeholdt markante forbedringer, især for de mange tusind ledige, der uden aftalen ville have stået helt uden forsørgelse fra d.1. januar 2013.- aftalen ikke kan siges at være en opsummering af et års nedskæringspolitik, bl.a. fordi den indeholdt en vis kompensation for forringelserne på fleksjobområdet og til de grupper, der var blevet ramt af skatteaftalen.

 

Nogle af de vigtige argumenter, for de der stemte imod indgåelsen af finansloven, var:

 

-        at aftalen ikke var i overensstemmelse med årsmødebeslutningen fra 2010 om betingelser for at indgå i finanslovsaftaler, fordi finansloven

  • indeholdt flere forringelser, f.eks. besparelserne på tilskud til høreapparater og fjernelsen af tilskud til håndkøbsmedicin til ældre.
  • ikke levede  op til kravet om, at aftaler skal indeholde markante forbedringer.
  • ingen tiltag indeholdt, der modvirker eller blot afdæmper virkningen af skatteforliget eller forliget om fleksjob og førtidspension. Finansloven opsummerede dermed et langt stykke af vejen et års nedskæringspolitik gennemført sammen med partier til højre i salen.

-        Enhedslisten skulle ikke have indgået en finanslovsaftale, der kun indeholdt en vækstramme på 0,1 procent, da det vil medføre nye besparelser og fyringer i den offentlige sektor

-        Finanslovsaftalen indeholdt ikke tilstrækkeligt grønt aftryk, der vil medføre klima- og miljøforbedringer eller grønne jobs.

-        Den gennemførte skatteomlægning var  ikke acceptabel, da skattestigningerne  rammer forholdsmæssigt med den tunge ende nedad gennem udhuling af personfradrag og stigning i bundskatten, og denne ændring ikke nødvendigvis kompenseres ved fjernelse af sukker- og fedtafgifterne, hvor der ikke er nogen garanti for, at detailkæder og producenter ikke beholder differencen.

-        Aftalen om at give midlertidig forsørgelse til gengæld for uddannelsespligt på 60 eller 80 % af dagpengene i en 6 måneders periode frem til sommeren 2013, var  ikke en tilstrækkelig forbedring for de tusindvis af ledige, der falder ud af dagpengesystemet efter d.1. januar 2013. Her skulle der som minimum være sikret en forsørgelse af 12 måneders varighed, hvis det skulle være acceptabelt at indgå en finanslovsaftale med regeringen

-        Indgåelsen af finanslovsaftalen med regeringen har svækket Enhedslistens troværdighed.

 

Selvom der altså var markante uenigheder i hovedbestyrelsen i vurderingen  af finansloven,  var der bred enighed om, at folketingsgruppens præsentation af finansloven bidrog  til at markere, at vi ikke var tilfredse med finanslovsaftalen og hele retningen i regeringens politik.

Efter indgåelsen af finansloven har Hovedbestyrelsen gennemført en lang række debatmøder i afdelingerne, hvor to hovedbestyrelsesmedlemmer med forskelligt syn på finansloven deltog. Det har resulteret i  rigtig gode diskussioner og været en god måde at håndtere en politisk uenighed på.

 

2. Job og dagpengekampagnen

Beslutningen fra årsmødet 2012 om at gennemføre om at gennemføre en job- og dagpengekampagnen fra september til marts 2013 betød, at partiet på et tidligt tidspunkt kom i gang med at forberede en massiv indsats for at sætte beskæftigelsen og de arbejdsløses situation højt på den politiske dagsorden, og kampagnen har i høj grad præget Enhedslistens arbejde i hele perioden siden årsmødet.

I udformningen af kampagnen blev der lagt afgørende vægt på, at det var vigtigt, at der både blev satset på en selvstændig Enhedslistekampagne og bidraget til at igangsætte og udvikle en bred bevægelse med udspring i arbejdspladser og fagforeninger, der kunne presse regeringen til at sikre arbejdsløse mod at falde ud af dagpengesystemet.

I grundlaget for kampagnen er der lagt vægt på, at ingen der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal kunne miste deres dagpenge, fordi der ikke er arbejde at få. Herudover er der i kampagnen rejst en bred vifte af krav til ændringer af dagpengesystemet samt krav om at etablere flere reelle jobs, med særlig vægt på grønne jobs og jobs på velfærdsområderne.

Det er lykkedes at mobilisere et stort antal af partiets medlemmer i kampagnen, der som følge af den politiske udvikling er blevet forlænget ud over den besluttede kampagneperiode. Der er gennemført kampagneaktiviteter i stort set alle lokalafdelinger. Hundredvis af aktivister har været på gaden, og mange afdelinger har med afsæt i de lokale forhold fået synliggjort vores krav i lokalpressen, gennem offentlige møder m.m..

Det har været en væsentlig organisatorisk målsætning for kampagnen, at den også generelt skulle bidrage til udvikle Enhedslistens evner til at gennemføre sammenhængende landspolitiske kampagner og styrke afdelingernes arbejde med at omsætte overordnede politiske mål til konkrete lokale krav. Det er derfor vigtigt, at en kommende evaluering af kampagnen får samlet både de mange gode erfaringer og påvist, hvor der er behov for en styrkelse af partiets evner til at sikre et maksimalt landsdækkende gennemslag af politiske kampagner. Herunder hvordan vi bedre kan inspirere og bidrage til udvikling af aktiviteter i fagbevægelsen og brede initiativer sammen med andre.

Selvom kampagnen endnu ikke er afsluttet, er det hovedbestyrelsens opfattelse, at kampagnen i høj grad har medvirket til at synliggøre vores politik på dagpengeområdet og bidraget til at skabe bevægelse for forbedring af vilkårene for arbejdsløse. Det er desværre endnu ikke lykkedes at skabe et tilsvarende gennemslag i forhold til jobkravene, hvorfor der i den sidste fase af kampagnen skal lægges vægt på disse krav, der også vil være et godt afsæt for den kommunale valgkamp.

 

3. Organisationen

Enhedslisten er også styrket organisatorisk og medlemsmæssigt. Medlemstallet er steget hen over året, men specielt i sommermånederne i forbindelse med regeringens aftale med de borgerlige på skatteområdet på det nærmeste eksploderede Enhedslistens medlemstal. På mindre end en måned steg medlemstallet med næsten 1.400 medlemmer. Ved årets udgang var der således 9.300 medlemmer af Enhedslisten, hvilket er stigning på 16,25%.

Sekretariatet på Landskontoret har været gennem en større ombygning og modernisering således at de ansatte nu har fået bedre arbejdsvilkår. De mange opgaver og ulemperne i forbindelse med den langvarige ombygning har været en betydelig belastning af landskontoret, der nu igen fungerer for fulde omdrejninger.  Også EDB-netværk, servere og andet nødvendigt udstyr er blevet opdateret.

Enhedslistens Landsorganisation har benyttet 2012 til at opruste og styrke organisationen på alle niveauer. Den store vælger- og medlemsmæssige fremgang har ført til at antallet ansatte i organisationen er steget. På Landskontoret i Studiestræde har 13 ansatte deres daglige gang, og der er herudover blevet oprettet et provinskontor i Odense. På tværs af sekretariatet i Studiestræde og provinskontoret i Odense er der oprettet et organisationsteam bestående af 4 organisationssektærer med hver deres ansvarsområder.

Det har betydet, at en lang række provinsafdelinger har oplevet en styrkelse af kontakten mellem Enhedslisten Landsorganisation og de enkelte afdelinger. Organisationsteamet er fra og med december 2012 blevet fuldt bemandet, hvilket betyder, at denne proces yderligere kan bredes ud i 2013.

Der har i 2012 været satset på at få Enhedslistens interne uddannelse op i gear. Der har således været afholdt fire gange Byg Op kurser med både et kampagne- og et organisationsspor på hver. Omkring 200 medlemmer har været på Byg Op i 2012. Arbejdsformen på Byg Op er en metode, der skal arbejdes videre med i det kommende år og gerne bredes ud til andre områder. HB har nedsat et udvalg, der er gået i gang med at koordinere udviklingen af organiseringskurser, politiske grundkurser, introduktion af nye medlemmer, grundkursus for undervisere mm.

Landskontorets arbejde i relation til de HB-nedsatte udvalg er et område, der skal arbejdes med. Indsatsen har båret præg af, at en organisationssekretærstilling i en stor del af året har været vakant. Organisationsteamet er nu fuldt bemandet, og indsatsen overfor udvalgene skal fremover prioriteres.

Også indsatsen over for de faglige netværk er blevet styrket. Der er f.eks. blevet afholdt en god faglig konference, oprettet nye faglige netværk, og der er igangsat et arbejde med at udarbejde et egentligt fagligt program.

Om arbejdet i fagbevægelsen og i forhold til bevægelsesarbejdet i øvrigt, må det desværre konstateres, at vi ikke har været i stand til at spille en væsentlig rolle i organisering og udvikling af brede bevægelser. Det er derfor nødvendigt med et stærkt fokus på udviklingen af  dette arbejde i den kommende periode, herunder især arbejdet med at få inddraget flere  fagligt aktive i Enhedslistens arbejde.

I takt med at vi vokser som parti er der et forsat behov for at diskutere, hvordan vi tilpasser vores organisation. Derfor er organisationsudvikling på dagsordenen til årsmødet og derfor er det interessant at afprøve nye metoder og ideer, som fx da Enhedslisten København i februar som de første afprøvede elektronisk urafstemning i et forsøg på at involvere flere medlemmer i det interne demokrati.     

 

4. Programdiskussionen

Årsmødet 2012 vedtog to forskellige formuleringer angående principprogram: både at man skulle ”ajourføre det eksisterende principprogram”, og at man skulle udarbejde et nyt principprogram. HBs første opgave var således at beslutte en proces for arbejdet med principprogrammet. Vi valgte en fremgangsmåde, hvor diskussionen tog sit udgangspunkt i det eksisterende program, men sigtede frem mod et nyt program, der kan vedtages på årsmødet 2014. HB-mødet i september nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et debatoplæg, der kunne danne grundlag for årsmøde 2013, der ikke behandler konkrete tekstforslag, men i stedet er rammen for tematiske diskussioner. Målet med denne proces  var at få en mere åben diskussion af vores grundlæggende principper og sikre, at vi ikke blot endte i et hav af afstemninger, men skabte rum til reel politisk debat.

Gruppen udarbejdede en række arbejdsspørgsmål om det eksisterende program og et nyt programs funktion, der blev sendt ud til alle afdelinger og trykt i Rød-Grøn. Arbejdsgruppen har indhentet input fra både afdelinger og enkeltpersoner og på den baggrund udarbejdet debatoplægget til årsmødet 2013. Selvom diskussionen i efteråret i nogen grad druknede i diskussioner om finansloven og kampagneaktiviteter, er debatten efter nytår kommet godt i gang.

 

5. Sommerens revolutionsdebat

I starten af juli 2012 brød der en debat ud om Enhedslisten og revolutionsbegrebet. Debatten opstod efter, at socialdemokraten Henrik Sass Larsen havde rettet et usædvanlig hårdt angreb på Enhedslisten og bl.a. kaldt os et ekstremt parti. Det resulterede i et hav af artikler og tv-indslag, hvor medierne brugte centrale medlemmers udtalelser til at fremstille Enhedslisten som et parti, der skulle støtte vold, være imod demokratiet og ville fratage folk alle personlige ejendele. Et mediebillede ingen i partiet kunne genkende.

Det lykkedes efter nogle få uger at stoppet debatten i medierne, og debatten blev internt rundet af med en enstemmig udtalelse fra hovedbestyrelsen, hvor det bl.a. blev slået fast, at ” Enhedslisten arbejder for en socialistisk revolution i forståelsen grundlæggende samfundsforandringer af fredelig og demokratisk karakter”. Sommerens debat bidrog  umiddelbart til en tilbagegang i meningsmålingerne, men efterfølgende må vi dog sige, at debatten ikke virker til at have skadet Enhedslistens position på længere sigt.

Dels var sommerens mediecirkus en lektie i, hvor svært det kan være at tale med pressen og en reminder om, at de danske borgerlige medier ikke har nogen interesse i at fremme Enhedslistens sag. Som en opfølger på sommerens debat gennemførte HB i september en workshop i pressehåndtering, for at gøre os selv og hinanden bedre i stand til at håndtere kontakt til presse - noget der fremover bør gennemføres i starten af en HB-periode.

Dels var debatten også udtryk for nogle forskellige politiske opfattelser i partiet, om fx ejerformer, hvad ordet ”revolution” betyder og spørgsmålet om demokrati. Disse diskussioner er vigtige og skal indgå i debatten om et nyt principprogram.

 

6. Forberedelsen af kommunal- og regionsvalget

Forberedelsen af Kommunal- og regionsvalget 2013 har været en vigtig prioritet gennem året. Til kommunalvalget 2009 mistede Enhedslisten repræsentation over hele landet, men nu ser KV13 ud til at kunne blive et nyt kommunalpolitisk gennembrud for Enhedslisten. I skrivende stund er målet således, at Enhedslisten er opstillet i 80 kommunerog alle 5 regioner til KV13, og Enhedslisten har gode chancer for at opnå valg mange steder.

For at sikre en god forberedelse af valget ansatte HB i sommer en kommunalvalgssekretær, der har stået for den centrale understøttelse af de afdelinger, der stiller op til kommunalvalget. Der har været en meget stor interesse i partiet for forberedelserne til KV13, hvilket bla. kom til udtryk til det kommunalpolitisk seminar i november, der havde over 100 deltagere, hvilket er langt flere end tidligere seminarer. Hovedbestyrelsen har vedtaget et overordnet politiske grundlag for Enhedslistens kommunalvalgkamp, men de konkrete valggrundlag og kampagnematerialer udarbejdes decentralt, da det er lokalafdelingerne, der bedst kender og kan navigere i den konkrete lokale politiske virkelighed. Partiet understøtter fra centralt hold med layout og tryk af materialer, organisatorisk og politisk sparring, afholdelse af kandidatseminarer og udarbejdelse af kandidathåndbog.

7. Forberedelsen af EU parlamentsvalget

Det afgående HB opfordrede det nuværende HB til at igangsætte diskussionen om, hvorvidt Enhedslisten skal stille selvstændigt op til EU-parlamentsvalget. Ved tidligere EU-valg har Enhedslisten peget på både Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen, men efter Junibevægelsens nedlæggelse står den progressive EU-modstand i en ny situation. Folkebevægelsen har som situationen ser ud lige nu ingen muligheder for at indgå i et valgforbund, som det ellers har været tilfældet siden 1994. Der kan derfor være en risiko for, at EU-modstanden mister repræsentation i EU-parlamentet, såfremt Folkebevægelsen ikke kan hente et fuldt mandat selv. Det har rejst spørgsmålet, om Enhedslisten bør stille op i valgforbund. Det vil kunne sikre et mandat til den progressive EU-modstand, men skaber samtidig en risiko for at skubbe Folkebevægelsen ud af EU-parlamentet, hvis valgforbundet kun opnår ét mandat, og det går til Enhedslisten. Det har været en afgørende forudsætning for HB, at diskussionen handler om, hvordan vi bedst muligt styrker EU-modstanden. På HB-mødet i september blev diskussionen taget med deltagelse af flere aktive medlemmer fra Folkebevægelsen.

For at sikre en beslutning på det bedst mulige grundlag gennemføres der en vælgeranalyse, der skal vurdere, hvilket scenario der bedst sikrer EU-modstandens repræsentation, to debatseminarer i foråret 2013 for at supplere de debatter mange afdelinger afholder samt en vejledende urafstemning i forbindelse med urafstemningen om folketingskandidater.  Alt dette for at sikre, at beslutningen bygger på en bred demokratisk proces og sker efter en vurdering af. hvad der styrker EU-modstanden mest muligt.

 

8. Samarbejdet med SUF

Der har i perioden været et godt samarbejde med SUF på en række områder. Det gælder f.x. i job- og dagpengekampagnen, fælles tur til Rosa Luxemburg-demonstrationen og demonstrationen i Bruxelles i marts.  Desværre må det konstateres, at den besluttede skolestartkampagne ikke blev ført ud i livet.

Samtidig er der efter lang tids tilløb kommet gang i en positiv en positiv dialog mellem Enhedslisten og SUF om mål og midler i den politiske kamp, der forhåbentlig kan danne grundlag for et mere kontinuerligt og udviklende politiske samarbejde.

 

9. Internationalt arbejde

Enhedslisten har i det forgangne år haft et voksende internationalt engagement, hvor vi bl.a. har været værter for 2 større arrangementer  - ledelsesmødet i European Left  i november samt et uformelt ledelsesmøde for en række europæiske venstrefløjspartier, bl.a. alle de nordiske partier, Die Linke fra Tyskland, SP fra Holland og AKEL fra Cypern. Vi har også øget vores deltagelse i det europæiske venstrefløjssamarbejde, og havde bl.a. en stor deltagergruppe på European Lefts sommeruniversitet i Grækenland, ligesom vi har fortsat vores engagement i Mellemøst- og kvindegruppen.  

Enhedslisten oplever klart en øget opmærksomhed fra andre europæiske venstrefløjspartier, pga. af vores store fremgang og evne til at modernisere os som parti uden at dreje til højre. Det er bl.a. kommet til udtryk ved, at både Venstrepartiet fra Sverige og Rødt fra Norge har været på besøg for at samle inspiration.

Det internationale arbejde har haft hovedfokus på kampen mod Finanspagten samt kritikken af den europæiske nedskæringspolitik og afdemokratiseringen i EU. Bl.a. deltog medlemmer af Enhedslisten i Firenze 10+10, der samlede tusinder af repræsentanter fra Europas venstrefløj og sociale bevægelser. Desuden har konflikten i Syrien, den forsatte kamp mod besættelsen af Palæstina, den danske krigsdeltagelse i Mali  samt fredsforhandlingerne i Colombia været vigtige emner.

Spørgsmålet om storskalaloven og råstofudvindelse i Grønland var baggrunden for en konstruktiv debat i HB i januar om, hvilke principper folketingsgruppen skal arbejde efter. Diskussionen er svær, fordi der er konflikt mellem forskellige hensyn – ønsket om at sikre basale rettigheders overholdelse og grønlændernes selvbestemmelse. Konklusionen blev, at vi som udgangspunkt stemmer for de forslag, som den grønlandske regering og landstinget ønsker gennemført, men at vi i sager, hvor disse ønsker strider mod menneske- og arbejdstagerrettigheder og/eller strider mod internationale konventioner, kan undlade at stemme eller i helt særlige situationer stemme imod de grønlandske ønsker.

På mødet i december diskuterede Hovedbestyrelsen det internationale samarbejde og den politiske situation i Europa og var i den forbindelse enige om, at vi som parti skal blive endnu bedre til at bruge de mange internationale erfaringer, som partimedlemmer henter hjem, i vores politiske analyser og forståelse af den politiske situation. 

 

10. Hovedbestyrelsens arbejde

Hovedbestyrelsen har gennem året afholdt 10 ordinære møder, samt 5 ekstraordinære møder, heraf fire i forbindelse med indgåelse af Finansloven og et i forbindelse med forhandlingerne om skattereformen.

Især forløbet omkring Finansloven har krævet stor fleksibilitet og hårdt arbejde fra Hovedbestyrelsen. Det lykkedes at indkalde møder med meget kort varsel og at holde den politiske diskussion internt i partiet, hvilket må siges at være imponerende. I evalueringen af Finanslovsforløbet har det været fremhævet, at det kommende års hovedbestyrelse har brug for klare retningslinjer for, hvordan møder indkaldes, og hvordan fortrolige papirer håndteres osv., så dette ikke skal diskuteres undervejs i forløbet, og så beslutninger kan tages på et oplyst grundlag og demokratiske procedurer kan overholdes.

Hovedbestyrelsens forretningsudvalg, der mødes ugentligt, har i perioden lagt vægt på at løse en række opgaver af mere organisatorisk karakter mellem HB møderne og forberede hovedbestyrelsesmøderne på en sådan måde, at hovedbestyrelsen i størst muligt omfang har kunnet anvende tiden til de politiske diskussioner og fastlæggelsen af de politiske hovedlinjer.

Hovedbestyrelsen har forsat arbejdet på at forbedre de politiske diskussioner, så det i højere grad bliver fremadrettede politisk strategiske diskussioner. Bl.a. har det været et mål at bruge mindre tid på afstemninger om ændringsforslag til skriftlige udtalelser og mere tid på at diskutere fælles analyser af den aktuelle situation. Som et led i dette arbejde har HB løbende diskuteret, hvordan debattonen kan forbedres, særligt på mail. Målet er at kunne håndtere store politiske uenigheder på en konstruktiv måde, der kvalificerer diskussionerne. Et nyt HB opfordres til at forsætte dette arbejde. 

Vedtaget på Enhedslistens årsmøde 2013

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]