Gå til hovedindhold

Hovedbestyrelsens beretning 2008-2009

1.    Den globale udvikling – nye muligheder for venstrefløjen
2.    Strejker og mobilisering
3.    Enhedslistens kampagner og EU-forberedelse
4.    Arbejdsplanen - interne debatter – mange opgaver
5.    Arbejdet i Hovedbestyrelsen (HB) og Forretnings-udvalget (FU)
6.    Organisationens tilstand
7.    Konklusion

1. Den globale udvikling – nye muligheder for venstrefløjen
Den politiske dagsorden er radikalt ændret siden sidste årsmøde. Vi er langt inde i en økonomisk verdenskrise, som tegner til at blive mindst lige så dybtgående som krisen i 1930´erne. Den nyliberalistiske linje, som Præsident Bush og Anders Fogh Rasmussen har været talsmænd for, har spillet fallit. Karl Marx får sit billede i avisen, og selv borgerlige økonomer og medier bruger pludselig ordet kapitalisme med den største selvfølgelighed.
Socialdemokrater forsøger at fremstille det som om krisen blot skyldes spekulanternes grådighed - en grådighed som skal tøjles med noget regulering af kapitalstrømme og markeder, så skal alt nok blive godt igen.
Men sagen er, at det kapitalistiske system har sat et stort spørgsmålstegn ved sig selv. Et spørgsmålstegn, der kun bliver større og større for hver dag arbejdsløsheden, fattigdommen, uligheden og forureningen vokser, for hver dag profitjagten driver stadig større rovdrift på klodens ressourcer.

Disse alvorlige problemer fordrer radikale alternativer – og betyder nye udfordringer, men også nye muligheder for venstrefløjen globalt og nationalt – også for Enhedslisten. På den baggrund kunne man måske have ventet, at Enhedslisten ville opnå større tilslutning. Især da Enhedslistens folketingsgruppe har ydet en markant indsats ved at sætte andre kriseløsningsforslag på dagsordenen end de andre partier, som alle valgte næsten betingelsesløst at hælde penge i banksektoren og den rådne spekulative finanssektor, frem for at vælge Enhedslistens forslag om statslig indgriben med øget kontrol med økonomien. Det er siden blevet fulgt op med forslag om, at staten giver kredit uden om bankerne direkte til de sunde dele af erhvervslivet, og om offentlige investeringer på det grønne område – begge dele for at imødegå stigende arbejdsløshed. Ikke revolutionære forslag, men et opgør med blind tro på markedet.

Også HB reagerede prompte på finanskrisen ved at igangsætte en kampagne med materialer og løbesedler til afdelingerne. Mange steder har Enhedslistens afdelinger og udvalg holdt offentlige og interne møder om krisen, så medlemmerne kunne argumentere for Enhedslistens forslag.

Men selv om Enhedslisten har fået god mediedækning med vores svar på finanskrisen, er det oppositionens større partier, som får opmærksomhed, uanset de hidtil ikke har haft bud på klare alternativer til den borgerlige regerings økonomiske politik. Alternativer, der er afgørende for en styrket oppositionen til næste valg. Men år med Anders Fogh har flyttet opinionen - og S og SF - til højre, så det vil kræve tid og omfattende mobilisering at slå igennem med en mere radikal dagsorden end blot at komme af med Fogh, som er S og SF’s samarbejdsprojekt.

HB har løbende forholdt sig til denne problemstilling. Hovedbestyrelsen har for eks. diskuteret, hvorfor SF´s markante højredrejning ikke automatisk medfører en fremgang for Enhedslisten. Der er nævnt mange årsager hertil, og en samlet analyse har HB ikke vedtaget. Blandt årsagerne er, at mange arbejdervælgere efter 7 år med Fogh er utålmodige efter et regeringsskifte. Den røde tråd i HB´s diskussion er derfor spørgsmålet om hvordan Enhedslisten udfylder rollen som offensiv venstrefløj, der forener principiel kritik af kapitalismen og S-SF´s forkerte strategi med konkrete forslag, som kan samle arbejderklassen og oppositionen i Folketinget om en alternativ politik. Kernen i HB´s diskussion om dette er udmøntet i forslaget til årsmødeudtalelse ”Styrk Enhedslisten - styrk alternativet til venstre”.

2. Strejker og mobilisering
Uroen på arbejdsmarkedet fortsatte ind i 2008 og kulminerede i flere ugers strejke i den offentlige sektor, efter at hovedsaglig sundhedssektoren i forbindelse med overenskomstforhandlingerne foråret 2008 valgte at kæmpe for højere løn og ligeløn. Strejkerne ebbede ud lige inden sommerferien, men havde da opnået en kolossal folkelig opbakning ikke blot til de strejkende og deres krav, men også til en forbedring af velfærden og den offentlige sektor, og de strejkende skabte således større politisk bevidsthed om sammenhængen mellem et godt velfærdssamfund og den offentlige sektor og dens ansatte.

Enhedslisten og andre dele af venstrefløjen bakkede op om de strejkende og deres krav, som var et omdrejningspunkt på Enhedslistens årsmøde i 2008 og bagefter en hovedaktivitet i flere afdelinger, hvilket gav goodwill hos de strejkende.

Strejkerne har trukket tænder ud hos de offentligt ansatte, ligesom de faglige og politiske lederes modvilje mod at følge op på forårets strejkebevægelse forklarer, at det fx ikke i efteråret har været muligt at mobilisere til større faglige og folkelige protester mod de drastiske nedskæringer i budgetterne i kommuner og regioner. Men der er stadig ulmende utilfredshed i den offentlige sektor og en usvækket opbakning til velfærdsstaten.

I september 2008 deltog en del medlemmer i det Europæiske Sociale Forum (ESF) i Malmø. De sociale fora er bevægelsernes forum, hvor de politiske partier som sådan ikke deltager. Enhedslisten og SUF deltog dog med en blok i den store demonstration med ca. 15.000 deltagere. Trods organisatoriske problemer var ESF indholdsmæssigt vellykket, og der vil blive bygget videre på erfaringerne til det næste ESF i Istanbul i november 2010. Den danske forberedelsesgruppe indgår i at organisere alternative aktiviteter ved klimatopmødet i København i december 09.

3. Enhedslistens kampagner og EU-forberedelse
I HB’s forslag til arbejdsplan blev det understreget, at to egentlige kampagner var, hvad Enhedslistens organisation og medlemmer kunne klare i på et år. Årsmødet vedtog så en uddannelseskampagne og en kampagne om bæredygtig globalisering. Da klimakampagnen løber af stablen i marts og beretningen er afsluttet i februar omtales kun uddannelseskampagnen, der dels i samarbejde med SUF løb i august og september i forbindelse med skolestart dels bestod i en busturné i provinsen med besøg på uddannelsessteder, gadeuddeling mv. Desuden var der en landsdækkende aktionsdag med uddeling af materialer d. 6. september.

Det var en velorganiseret og god kampagne, men det er ikke så let at involvere Enhedslistens afdelinger lige efter sommerferien med et tema, der kun taler til dele – unge - af medlemmerne. Men der var ligeværdigt samarbejde med SUF, flotte materialer (men fantasiløs parole), og Johanne Schmidt-Nielsen nåede ud rigtigt mange steder i landet. Kampagnegruppen stiller spørgsmål ved, om en dyr bustur med dårlig pressedækning er pengene og umagen værd. Det var også en streg i regningen, at uddannelsesorganisationerne afblæste den planlagte demonstration mod regeringens nedskæringer i kommuner og regioner ved folketingets åbning, SUF fik mest ud af kampagnen med flere medlemmer.

Budgetforhandlingernes håndtering i kommuner og regioner har givet en del debat om præmisserne for forlig i parlamentariske sammenhænge med diskussion af Enhedslistens politiske linje og rolle i byråd og regioner op til de kommende lokalvalg. På det kommunalpolitiske seminar i november 2008 diskuterede man det parlamentariske arbejde. Den langt overvejende del af deltagerne på seminaret var enige om, at princippet ’For den mindste forbedring, mod den mindste forringelse’ er et rigtig godt redskab at have i det parlamentariske arbejde, uanset om man sidder i byråd, regionsråd eller i Folketinget. Men deltagerne var også lige så enige om, at det ikke altid er helt så nemt at vurdere, om noget entydigt er en forbedring eller en forværring. Heller ikke selvom man som udgangspunkt forsøger at tage de forskellige bevægelser med på råd. Og det kom der masser af eksempler på fra de fremmødte lokalpolitikere.

Klimatopmødet i december i København gør 2009 til det store klimaår, som skal forberedes med alternative aktiviteter. Enhedslistens kampagne om en bæredygtig globalisering, klimakampagnen, blev vedtaget som del af arbejdsplanen på årsmødet, og igangsættes her i foråret. Den skal ses som en politisk forberedelse af den egentlige kampagne op til klimatopmødet. Kampagneudvalgets oplæg har været diskuteret i HB i december, og har som ”sit helt overordnede formål at slå Enhedslistens klimapolitik fast for alle klimabevidste danskere. Derudover er det kampagnens formål at ruste Enhedslistens medlemmer til at kunne diskutere klimapolitik og kunne argumentere for Enhedslistens standpunkter.” Endeligt skal kampagnen ”afsløre hykleriet i regeringens officielle politik, hvor den siger ét og gør noget andet”.
Kampagnen sætter fokus på privatiseringen af energiområdet og på handel med energi og kvoter (også EU-politik), som eksporterer vores overforbrug og dermed udsætter de nødvendige indgreb. Der skal argumenteres for kollektive løsninger – markedet og individuelle tiltag er ikke nok, selv om Enhedslisten også skal komme med konkrete, lokale, ’borgernære’ forslag, som understøtter en bæredygtig politik i kommunerne og som kan bruges i kommunalvalgkampen i efteråret 2009.

EU-kampagnen kom i gang på HB-mødet i juni i forventning om en folkeafstemning om et eller flere af EU-forbeholdene (forsvars- og retsforbeholdet, Euro’en og EU-borgerskabet), allerede i slutningen af september. At komme af med EU-forbeholdene indgik i regeringens plan for Danmarks fulde deltagelse i Lissabon-traktaten, som faldt til jorden, da de irske vælgere den 12. juni stemte klart nej. EU’s ledere meddelte umiddelbart efter afstemningen, at de fortsat arbejdede på at få traktaten vedtaget. Nej’et rystede Fogh, og da EF-domstolens såkaldte Metock-dom i sommeren underkendte centrale dele af regeringens udlændingepolitik (bl.a. 24-årsreglen) og bragte sindede i kog i Dansk Folkeparti opgav regeringen tilsyneladende endeligt en folkeafstemningen af skræk for et nej.
Men da var materialer og aktiviteter til en hurtig folkeafstemning allerede planlagt bl.a. en vellykket skolings- og mobiliseringsrejse til Bruxelles i juli og et landsdækkende mobiliseringsseminar i slutningen af august.

Gennem hele perioden har både Fagligt Landsudvalg, Europagruppen og en ad hoc nedsat gruppe arbejdet ihærdigt på at oplyse om de negative konsekvenser af EF-domstolens afgørelser i en række sager om arbejdstagernes rettigheder og presse på for i Lissabon-traktaten at indføre en bindende protokol, der kunne sikre disse rettigheder og beskytte mod social dumping. Dette skabte en bevidsthed om traktatens konsekvenser, som det lykkedes at formidle til både den danske og europæiske fagbevægelse og i den europæiske venstrefløj, hvilket igen har styrket Enhedslistens indflydelse på og samarbejde med venstrepartier og bevægelser i Europa.
Finanskrisen og Centralbankens forsøg på at tæmme krisen med en sænkning af renten, blev regeringens påskud for, at nu måtte Euro’en til folkeafstemning. EU-tilhængernes argumentation er siden svækket og en folkeafstemning ikke sandsynlig her og nu, men der pågår stadig en debat i folketing og medier om at afskaffe kronen.
Enhedslisten vigtigste opgave ift. EU-valget i juni 09 bliver at støtte op om de to EU-kritiske bevægelser. Den lille mulighed for en folkeafstemning om et af EU-forbeholdene og valget betyder, at EU-aktiviteter fortsat prioriteres højt.

4. Arbejdsplanen - interne debatter – mange opgaver
Allerede på HB-mødet i juni blev der - belært af dårlige erfaringer med at arbejdet først kom i gang efter sommerferien – nedsat 3 slags HB-nedsatte udvalg og grupper.
Dels de kampagnegrupper, der skulle stå for kampagnerne om klima, uddannelsespolitik og EU-forbeholdene - omtalt andet steds.
Dels de HB-nedsatte udvalg der skulle stå for de på årsmødet fire vedtagne interne debatter: ”Globalt samarbejde og FN’s rolle”, ”Demokrati og Socialisme”, ”Enhedslistens medier” og ”Luk Danmark op”.

Dels blev Kønspolitisk Udvalg og Organisationsudvalget nedsat igen, idet arbejdet her ikke var nået så langt, som planlagt, og der desuden var vedtaget nye opgaver på årsmødet. Herudover blev der spontant på baggrund af manglende oplæg fra skolings- og kursusudvalget dannet et ”rejsehold”, der skulle stå for introforløb i regionerne.

Aktivistfabrikken var en ide, overlevet fra et gammelt organisationsudvalg, og den blev en stor succes med velbesøgte workshops og gode debatter og fest. Det er planen, at en sådan aktivistfabrik skal være en tilbagevendende begivenhed.

Arbejdsplanen er stort set gennemført som planlagt, men det har været belastende for afdelinger og medlemmer, at der udover de to kampagner lå en debat om kommunale nedskæringer og oveni kunne være kommet en folkeafstemning. Dertil kommer, at årsmødet uanset anbefalingerne fra det gamle HB vedtog mange interne debatter og arbejdsopgaver. Tidligere blev der vedtaget for mange kampagner på årsmøderne, hvilket man indså ikke gik, men nu må man nok indse, at også antallet af årlige interne debatter skal begrænses fremover. Det er HB’s opfattelse, at de vedtagelser, som de delegerede stemmer for på årsmødet. ikke altid, når man kommer hjem, bliver en del af afdelingens arbejdsplan. Diskussionerne bliver så ikke taget eller bliver en halvhjertet forpligtelse, når de bliver meldt ud central, hvorfor de ikke bliver det politikudviklende værktøj, som var ideen med dem.

”Globalt samarbejde og FN’s rolle” var udskudt fra forrige periode, hvor HB besluttede at prioritere Enhedslistens pressede situation. Arbejdet med debatten blev varetaget af en HB-nedsat ad hoc gruppe i samarbejde med medlemmer af Internationalt Udvalg. I august producerede denne gruppe et oplæg til debat som udkom i Rød-Grønne Linjer, men det er begrænset, hvor mange afdelinger der har taget debatten op. I november afsluttedes debatten på et udmærket landsdækkende seminar med fredsforskeren Jan Öberg som gæsteindleder. Seminaret vedtog i enighed - bortset fra spørgsmålet om en FN-hær - et forslag til FN-resolution, der fremlægges på det kommende årsmøde.

”Demokrati og Socialisme” blev diskuteret på HB-mødet i december og der blev fremlagt en plan for partidebatten, som Indre By afdeling, der også havde stillet forslaget på årsmødet, står for. Det var tanken, at seminaret skulle være afholdt, så det kunne munde ud i evt. årsmødeforslag, men i lyset af en meget travl vinter med få ledige weekender, er det besluttet, at indholdet er vigtigere end mulighederne for at stille forslag til årsmødet, hvorfor det afholdtes d. 18. april.

”Enhedslistens medier” var ikke en partidebat, men mere en teknisk, økonomisk afklaring af, hvorledes der skal prioriteres mellem RGL, hjemmesider, debatforum m. m. Gruppens oplæg har været diskuteret på flere HB-møder og er stort set vedtaget. RGL udkommer fremover en gang om måneden i erkendelse af, at bladet ikke bliver et nyheds- eller debatmedie med den gældende produktionstid – uanset udgivelsesfrekvens. Men formålet med ændringen af medlemsbladet er også at udvikle et blad, der i langt højere grad kan være et redskab for medlemmerne til at føre Enhedslistens politik ud i livet, og til at styrke Enhedslistens organisation i alle led. For at løse den opgave med de forhåndenværende ressourcer, har det været nødvendigt at udkomme sjældnere. Besparelsen skulle samtidig give øgede ressourcer til hjemmeside og nyhedsbrev, som er redskaberne til at komme med aktuelle politiske svar. Beslutningen er bl. a. af et mindretal i HB blevet kritiseret for at medføre til en begrænsning af demokratiet. Netforum påregnes etableret til august.

”Luk Danmark op” blev et flop. Gruppen fik ikke stablet hverken en debat eller et seminar på benene.

”Kønspolitisk udvalg” nåede ikke det hele i sidste periode på grund af den interne situation i Enhedslisten, så udvalget fortsatte for at stå for den årsmødevedtagne diskussion om kønspolitik, feminisme og ligestilling. Arbejdet er skredet godt frem, og inden jul kom udvalgets debatoplæg som indstik i Rød-Grønne Linjer. Debatoplæggene kunne bruges i afdelingerne både som oplæg til det kønspolitiske seminar d. 31. januar og til diskussioner op til årsmødet om f. eks. kønskvotering. Seminaret var vellykket med nye ansigter og livlig debat. Seminaret og debatoplæget vil forhåbentlig også give især debatten om feminisme et tiltrængt løft i Enhedslisten.
Skal det lykkes for alvor en anden gang , må fremtidige seminarer gå yderligere i dybden og inddrage bredere dele af Enhedslistens medlemmer.

”Organisationsudvalget” blev reetableret, idet arbejdet her ikke var nået så langt som planlagt. På HB-mødet i juni blev det vedtaget, at udvalget fik til opgave at arbejde med forslaget om dobbeltorganisering samt med de målsætninger, der er beskrevet i årsmødevedtagelserne ”Enhedslisten gør en forskal” og ”Skab forandring – skab bevægelse” for at udarbejde ideer og forslag til, hvordan disse kan konkretiseres og føres ud i livet. Udvalget indkredsede på sit første møde de organisatoriske problemstillinger i årsmødevedtagelserne, og overlod de politiske diskussioner til HB. Udvalget har udover dobbeltorganisering, arbejdet med ”Årets gang i Enhedslisten”, generationsskiftet i afdelingerne, bredere sammensætning af medlemsskaren, samt styrkelse af HB.
HB har udsendt en opfordring til alle dele af partiet om at bruge mindst 1 møde inden årsmødet 2009 på at diskutere målsætningerne i ”Enhedslisten gør en forskel” og ”Skab forandring – skab bevægelse” ud fra, hvordan man i hver sin del af partiet kan bidrage til at realisere dem. Organisationsudvalget har udarbejdet en række spørgsmål, man kan tage udgangspunkt i.

”Rejseholdet” har stået for introforløb i regionerne. Der er gennemført 4 introdage i Næstved, Hillerød, Odense og Aalborg. Intromøderne annonceres i RGL, afdelingsnyt samt med brev til nye medlemmer. Fremmødet har været lille, og især har manglende fremmøde på trods af tilmelding været træls, idet nogle møder i givet fald ville være blevet aflyst. Det kan diskuteres, om de ressourcer, der er brugt på rejseholdet, er givet godt ud.

5. Arbejdet i HB og FU
HB konstaterer med glæde, at årsmødet for første gang valgte et flertal af kvinder til HB. Kvinder spiller nu klart en mere fremtrædende rolle i ledelsen af Enhedslisten.

Til FU valgtes Brian Skov Nielsen, Inger V. Johansen, Jørgen Arbo-Bæhr, Per Clausen, Marianne Frederik, Eva Flyvholm frem til 22.10.2008. Nikolaj Barslund Villumsen fra 29.10.2008.
 
 Som optakt til årets arbejde havde HB på sit første møde et fremtidsværksted, for at give arbejdet bedre perspektiv på ledelse og politik. Udgangspunkt for dette var årsmødevedtagelsen: ”Enhedslisten gør en forskel”.

Arbejdet i HB og FU har for en stor del bestået i at konsolidere organisationen økonomisk og politisk efter at have mistet 2 mandater og en periode med uro og usikkerhed om partiets fremtid. Partiet skulle bringes til kunne spille en rolle i en tid med faglige konflikter, sociale bevægelser, finans- og økonomikrise, internationale konflikter og en EU-krise. Politikområder, hvor Enhedslisten ofte er ene om at fremføre alternative analyser og krav. HB finder, at arbejdet er lykkedes i rimeligt omfang, selv om organisationen ikke helt er i gear til konkrete aktiviteter, og skolings- og kursusarbejdet som nævnt stadig halter.


Ledelsesarbejdet er blevet kvalitativt forbedret, og HB er i højere grad i dag et arbejdende HB, hvor arbejdet uddelegeres til udvalg og arbejdsgrupper, som tilrettelægger og varetager kampagner, interne debatter og andre arbejdsopgaver, som regel i samarbejde med relevante udvalg og personer i organisationen.

På sit første møde besluttede HB, at holde 2-dagesmøder frem for 1-dagsmøder. Når der er længere mellem HB-møderne, overgår den daglige ledelsen er i højere grad til FU. Trods lavt fremmøde og stort arbejdspres har FU levet op til opgaven, men det betyder, at meget få personer i perioder har ledet organisationen mellem HB-møderne. Ikke nødvendigvis særligt ønskeligt eller demokratisk. HB anbefaler det kommende HB løbende at diskutere arbejdsdelingen mellem FU og HB, ud fra formålet om at forbedre HB´s muligheder for at fungere som den reelle politiske ledelse af partiet.

Efter ønske fra flere HB-medlemmer, er den politiske diskussion opprioriteret på HB-møderne, hvorfor endnu mere af det administrative og organisatoriske arbejde er lagt over på FU, som også i højere grad detail-planlægger HB-møderne. På baggrund af den politiske turbulens er der ingen tvivl om, at mere politisk diskussion og handling har været godt for HB og organisationen. HB har debatteret og evalueret kommunale nedskæringer, strejkebevægelsen, finanskrisen og senest Israels voldsomme angreb på Gazas befolkning samt afholdt sit augustmøde delvis sammen med det kommunalpolitiske seminar og delvis som fællesmøde med SUF’s ledelse. HB har også diskuteret ligeløn, fortolkning af vedtægterne om rotation på baggrund af lovudvalgets udtalelser, og også behandlet en eksklusionssag, hvor den lokale afdeling havde indstillet 6 medlemmer til eksklusion. 4 meldte sig ud inden HB-mødet, og HB mente at have landet sagen i mindelighed, med en aftale om, at den 5. skiftede afdeling, og at den 6. indgik nogle aftaler, som skulle være opfyldt inden det næste HB-møde. Her viste det sig, at aftalen ikke var overholdt, hvorfor HB ikke så andre muligheder end en eksklusion af Enhedslisten.

HB/FU reagerede hurtigt på det omfattende israelske angreb på Gazas befolkning, der indledtes i slutningen af december. Der blev mobiliseret til støtte for den store demonstration i København den 13. januar, samt til andre demonstrationer samme dag andre steder rundt i landet. Folketingsgruppen skærpede Enhedslistens politiske krav til den danske regering med bl.a. krav om hjemsendelse af den israelske ambassadør i Danmark. På HB-mødet i januar vedtog HB en Gaza udtalelse samt principper for Enhedslistens politiske linje i vores samarbejde med andre politiske kræfter i manifestationerne mod Israels krig i Gaza (de samme som under det israelske angreb på Libanon). Vedtagelsen lød som følger:
”Enhedslisten er ikke medarrangør af demonstrationer eller deltager som taler i demonstrationer o.l., hvor reaktionære politisk-islamistiske grupper som Hizbollah og Hamas står som medarrangør eller får en officiel platform, f.eks. som talere. Omvendt er det ikke Enhedslistens politik fysisk at forsøge at forhindre nogen i at deltage i brede mobiliseringer, så længe disse respekterer det politiske grundlag og de organisatoriske spilleregler, som er opstillet af arrangørerne.”

6. Organisationens tilstand
Enhedslisten er et ungt parti med mange nye medlemmer, men også skævt kønsmæssigt, klassemæssigt, etnisk og geografisk.
 
Valget i 2007 var hårdt for Enhedslisten, som mistede 2 mandater og ikke fik den medlemsfremgang, som valgkampe plejer at give. Mellem valgene mister Enhedslisten medlemmer og det gjaldt også 2008 uden at der er tale om et drastisk fald (jan. 2008 - jan. 2009: minus 180 medlemmer). Tilbagegangen betyder færre penge og ansatte, så de ansattes arbejdsbyrde er høj. En del af d ansattes opgaver udføres i dag af HB.
Lokalt er der tilbagegang nogle steder og fremgang andre ofte på grund af få ildsjæle, men det ser ud som om, at Enhedslisten har stabiliseret sig lokalt efter nederlaget. Der må et generationsskifte til især i provinsafdelingerne, som holdes i gang af en kerne ældre, solide medlemmer, der hvert år ser de unge drage til uddannelsesbyerne.
Hvert fjerde medlem er under 30 år og hele 60 % har ikke været med i mere end 4 år. Og vi er stadig - mere end for få år siden - et storbyparti med 41 % af medlemmerne i København og på Frederiksberg og kun 33 % i Jylland og på Fyn.
Kønsmæssigt halter det også med 56 % mænd mod 44 % kvinder, og forskellene bliver mere udtalte på årsmøder (40 % kvinder) og blandt de mest aktive (37 %). Kvindeandelen er størst i Hovedstadsområdet og lavest i Jylland og Fyn. Dog er der næsten lige mange mænd og kvinder blandt de nyindmeldte og dem undr 30 år. Om det altid har været sådan og vi bare mister kvinderne, eller om det er nye tendenser kræver en nærmere undersøgelse.

7. Konklusion
Alt i alt er det i den forgangne periode lykkedes at konsolidere organisationen og fastholde medlemstallet – med en lille stigning siden sidste årsmøde - og status quo i forhold til folketingsvalget i november 2007. Til trods for den forrige periodes problemer og en presset situation for Enhedslisten økonomisk og politisk, er der liv i organisationen internt og eksternt. De mål for debatter og kampagner, der blev sat på årsmødet, er stort set holdt og lidt til. Der er selvfølgelig meget, der kan blive bedre, og især skal der arbejdes på at få vores politik udviklet og komme ud over rampen med nogle systemoverskridende krav. Det er ikke nok at forsvare velfærdsstaten – den skal udvikles og udvides til at være svar på den globale økonomiske og miljømæssige krise.
Fredag, 8. maj 2009 - 18:37

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]