Gå til hovedindhold

Har man sagt PET må man også sige FET

Har man sagt PET må man også sige FET!
Artikel til Rød-Grønne Stemmer af Søren Søndergaard, ordfører for undergravende virksomhed

Tirsdag den 27. oktober fremlagde regeringen - efter længere tids intern diskussion - det længe ventede »Forslag til lov om undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste«. Umiddelbart er forslaget blevet mødt med kritik fra stort set alle sider og intet tyder på at forslaget vil få en let gang gennem folketinget.

Enhedslisten har kritiseret lovforslaget på en række punkter og stillet spørgsmålstegn ved endnu flere. Vores hovedkritik kan opsamles i tre punkter:

Alle efterretningstjenesterne
Før det første er vi uenig i at den kommende undersøgelse er begrænset til at omfatte PET. For hvorfor egentlig? Hvis formålet med undersøgelsen er - som regeringen påstår - at få afklaret om der er sket en overtrædelse af regeringserklæringen fra 1968 om forbud mod registrering alene på grundlag af lov politisk virksomhed, så er det vel ligegyldigt hvilken efterretningstjeneste, der har overtrådt forbuddet.
Derudover viser de norske erfaringer at efterretningstjenesterne er så tæt forbundet, at det er umuligt reelt at undersøge den ene uden også at undersøge den anden. Derfor siger vi: Har man sagt PET må man også sige FET!

Bredt sammensat
For det andet er vi mod at regeringens forslag ikke alene betyder, at undersøgelsen stort set skal foregå bag lukkede døre, men også at den skal ledes af en meget smal kommission på tre personer udpeget af henholdsvis domstolene, Advokatrådet og universiteterne.
Principielt går vi ind for åbne døre så offentligheden kan spille med. Men hvis dørene generelt skal være lukket er det helt afgørende, at undersøgelseskommissionen er bredt sammensat. Dels for at den kan rumme forskellige erfaringer og indfaldsvinkler, og dels for at der er tillid til at kommissionen som sådan virkelig vil søge helt til bunds i sagen.

Sandhedskommission
For det tredje er regeringens forslag meget optaget af at fastslå embedsmænds og politikeres ret til at undlade at udtale sig til kommissionen og undlade at udlevere di-verse personlige notater og dagbøger. Baggrunden for det er, at lovforslaget fokusere på muligheden af at gøre et retsligt ansvar gældende - og så skal de potentielt anklagede selvfølgelig have nogle rettigheder.
I Enhedslisten er vi ikke særlig optaget af, at nogle embedsmænd får en lussing for noget som i virkeligheden er en systemfejl. Derfor skal idéen droppes om at gøre et retsligt ansvar gældende, hvad angår fortiden. I stedet kræver vi, at alle bliver afhørt under vid-neansvar og dermed kan straffes hvis de lyver eller tilbageholder vigtige op-lysninger. Det vigtigste er at sandheden kommer frem!

Fredag den 13.
Folketingets 1. behandling af regeringens lovforslag om en undersøgelse af PET er fastsat til fredag den 13. november 1998.

Torsdag, 29. oktober 1998 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]