Gå til hovedindhold

Forbrugerrådet har forrådt forbrugerne

Torsdag aften faldt den endelige aftale om Dankortet på plads. Aftalen er godkendt af Forbrugerrådet, Finansrådet og Dansk Handel og Service. Enhedslisten mener, at Forbrugerrådet har forrådt forbrugerne og at aftalen vil skabe et ufleksibelt betalingssystem i Danmark.

– Forbrugerrådet har slet og ret forrådt forbrugerne ved at indgå denne aftale. Forbrugerrådet havde alle muligheder for sammen med Dansk Handel og Service at sige klart nej til regeringens oplæg og dermed lægge et massivt pres på folketinget og regeringen for at støtte et gratis Dankort også i fremtiden, udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil, erhvervsordfører for Enhedslisten, og fortsætter:

– Enhedslisten har fremlagt et forslag, der ville betyde, at Nationalbanken skulle stå for et gratis betalingskort. På samme måde som den altid har stået for at trykke mønter og sedler. Desværre har Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, regeringen og forbrugerrådet i stedet valgt at bøje nakken for bankernes pression. Prisen betales af forbrugerne. Gevinsten hentes af de banker, der i forvejen skovler penge ind på gebyrer.

– FDB har tidligere meldt ud, at såfremt der indføres gebyrer på Dankortet, så vil FDB udbyde deres eget betalingskort. Således skal forbrugerne fremover – ligesom i andre europæiske lande - have mere end et kort for at kunne gøre deres daglige indkøb. Det er – udover at være dødirriterende som forbruger – også med til at gøre vores betalingssystem mere ufleksibelt og usmidigt.

– I Danmark har vi hidtil haft et af Europas smidigste betalingssystemer, fordi Dankortet kunne bruges i stort set alle forretninger og gebyrfrit. Det har regeringen og forbrugerrådet nu sat over styr, slutter Pernille Rosenkrantz-Theil.

Fredag, 25. april 2003 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]