Gå til hovedindhold

Forbrugerråd skuffer

Dankortgebyr nederlag for forbrugerne

– Det er skuffende, at Forbrugerrådet og Socialdemokratiet nu bøjer sig for bankernes trusler om at undergrave dankortet og medvirker til at der indføres et gebyr i butikkerne for anvendelse af dankortet, udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil, erhvervspolitisk ordfører for Enhedslisten.

– Selv om man starter med et forholdsvis beskeden gebyr, så har man hermed åbnet for en glidebane, hvor bankerne hele tiden vil presse på for at få dette gebyr forhøjet. Forløbet i denne sag vil bekræfte dem i, at de har gode muligheder for at få deres vilje. Desuden betyder aftalen formodentlig, at FDB og andre vil udbyde deres egne kort. Det betyder, at forbrugerne - præcis som vi frygtede - i fremtiden vil skulle have flere forskellige betalingskort for at foretage de daglige indkøb, fortsætter Pernille Rosenkrantz-Theil.

– Forbrugerrådet havde ellers gode muligheder for sammen med Dansk Handel og Service at lægge et massivt pres på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for at få dem til at støtte et forslag, der ville have sikret et gratis betalingskort til forbrugerne i fremtiden. Enhedslisten har fremlagt et sådant forslag, der ville betyde, at Nationalbanken skulle stå for dette betalingskort. Vi har også sagt, at vi var åbne for at indgå en aftale om en anden ordning, som kunne sikre forbrugerne mod at betale gebyr foranvendelse af dankortet i butikkerne. Desværre har Socialdemokratiet og forbrugerrådet i stedet valgt at bøje nakken for bankernes pression. Det er skuffende. Prisen betales af forbrugerne. Gevinsten hentes af de banker, der i forvejen skovler penge ind, slutter Pernille Rosenkrantz-Theil.

Torsdag, 10. april 2003 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]