Gå til hovedindhold

Folketingets afslutning: Enhedslistens ordførertale

Ordførertale ved folketingets afslutningsdebat 15. juni 2005
Af Per Clausen, Enhedslisten

(OBS: Det talte ord gælder)

Enhedslisten har med glæde noteret de massive nej-flertal ved folkeafstemningerne i Frankrig den 29. maj og i Holland den 1. juni. Specielt modtager Enhedslisten de to nej’er med glæde, fordi det er venstrefløjens stemmer, der har været helt afgørende i begge lande for at sikre, at EU-forfatningen blev underkendt.

Det betyder, at EU-forfatningen – både formelt og reelt – er faldet. EU-forfatningen er død, og jeg vil advare mod at grave liget op igen. Lad os i stedet se det som en fantastisk mulighed for at diskutere et nyt samarbejde, i og uden for Europa, som sætter bæredygtighed, sociale rettigheder og demokrati i højsædet. Lad os skabe global retfærdighed i stedet for de store selskabers frie marked, hvor det kun handler om at tjene mest.

Enhedslisten er klar til at indgå i denne debat.

Enhedslisten ønsker et internationalt samarbejde, der omhandler menneskerettigheder, miljø, regler for minimum-selskabsbeskatning og andre grænseoverskridende udfordringer. Enhedslisten ønsker et opgør med den handelspolitik, de rige lande fører gennem WTO

Enhedslisten mener, at nej’erne skal bruges til at rejse bevægelser i EU-landene for konkrete skridt i den rigtige retning. For eksempel:

• Krav til tjenesteydelsers kvalitet, normer og udførelse defineres af nationale regler og kan ikke harmoniseres.
• Offentlige serviceydelsers som uddannelse, sundhed, post, energi vand mv. kan ikke underlægges krav om liberalisering/privatisering eller harmonisering. Det er et nationalt anliggende, hvordan offentlige serviceydelser skal organiseres.
• Ansatte der udstationeres eller på anden måde arbejder i et andet land, end det i hvilket de er statsborger, skal altid arbejde mindst efter værtslandets løn- og arbejdsvilkår. Til kontrol heraf, har fagforeninger en lovbestemt adgang til alle arbejdspladser, hvor der arbejder udenlandske ansatte for at påse, at nationale løn- og arbejdsvilkår overholdes.
• Ethvert land kan stille krav til varers kvalitet og indhold i overensstemmelse med nationale regler.
• Alle planer om militariseringen af EU skal skrottes. I stedet igangsættes nedrustning.

Samtidig er der behov for et opgør med EUs retspolitik. At organisationen Greenpeace kan blive dømt efter terrorparagraffen, fordi nogle af dens medlemmer gennemfører en fredelig demonstration med et banner er bare et eksempel på den snigende undergravning af retssikkerheden. Og i går fik vi så at vide at mindst 22 udlændinge er blevet sortlistet i resten af EU på grund af ulovlig indberetning fra dansk politi til det såkaldte Schengen-register. Man kan med rette spørge, hvor mange andre i dette millionstore register er også ulovligt indberettet.

Der er brug for et radikalt anderledes europæisk samarbejde, et andet Europa.
Samtidig vil vi i forhold til de kommende forhandlinger i WTO presse på for at sikre at udgangspunktet her bliver 3. verdenslandenes krav. Det kræver et opgør med både Danmarks og EUs linje i disse forhandlinger. Denne linje vil nemlig føre til fortsat voksende global ulighed i stedet for global retfærdighed

Det er altså lykkedes at få sat en stopper for EU-forfatningens nyliberalistiske projekt. Det samme kan ikke siges om situationen i Danmark.

Forskellen på rig og fattig i Danmark bliver større og større. Dem med de dyreste villaer kan uden at røre en finger score kassen og fortsætte forbrugsfesten, samtidig med at købekraften forringes hvert år for de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne og pensionisterne. Regeringen har endda sat ydelserne til de fattigste ned.

I forhold til den offentlige service er linjen også klar. Regeringen er besat af tanken om, at privat forbrug er bedre end offentligt forbrug. Prisen for væksten i den private sektor betales af ældre, der kun får gjort rent hver 3. uge, og af de børn, forældre og lærere, der år efter år må se på, at skolerne får færre og færre penge pr. elev. Regeringens nye valgsprog synes at være jo billigere – jo bedre.

Strukturreformen skal ses i samme lys.

De nye storkommuner er lavet for at skabe større ”markeder” for de private firmaer, som skal overtage endnu flere velfærdsområder fra det offentlige. Det har ledende venstrefolk klart erkendt.

Samtidig betyder kommunalreformen flere selvejende institutioner, der skal fungerer på markedsvilkår, flere fælleskommunale selskaber og mere taxameterbudgettering, hvor bundlinjen er det afgørende.

Derfor betyder kommunalreformen mere privatisering og mere marked, hvor borgerne bliver brikker i et spil, der mere handler om profit end om velfærd.

Vi vil: demokrati frem for markedsmekanismer
Velfærdsinstitutioner skal bevares i offentligt regi, styret af politikere, som er folkevalgte, og står direkte til ansvar overfor borgerne.

Kommunalreformen betyder massefyringer og nedskæringer
Kommunalreformen betyder, at en meget stor del af de kommunalt og amtsligt ansatte bliver flyttet. Det skaber enorm usikkerhed for de hundrede af tusinder offentligt ansatte. Ikke mindst fordi der ikke er givet nogen form for reel job-garanti i de aftaler der er lavet mellem regeringen og SR

Samtidig vil kommunalreformen koste mange penge. Alene IT-investeringer til de nye storkommuner bliver meget meget dyrt. KL har – forsigtigt – beregnet omkostningerne til 5 mia. Regeringen giver mulighed for at låne op til 1 mia. kr. Regeringen bestiller musikken, og løber fra regningen, og så skal de nye kommuner og regioner finde pengene. Det kan kun ske ved fyringer og ved at skære ned i velfærden.

Vi vil: jobgaranti og servicegaranti
Hvis de offentlige opgaver flyttes rundt, er det centralt, at de offentligt ansatte får en reel jobgaranti. Løn- og ansættelsesvilkår må ikke forringes, ansatte må kun flyttes, hvis jobbet ligger indenfor en rimelig afstand fra tidligere arbejdsplads/bopæl, og der skal være brug for den enkeltes kvalifikationer i det nye job.

Borgerne skal have klare minimumsrettigheder, i forhold til den offentlige service, f.eks. minimumskvalitetskrav, og en maximal afstand til den lokale daginstitution, skole, plejehjem og sygehus.

Kommunalreformen svigter de svageste. Specialiserede institutioner, f.eks. specialundervisning, genoptræning, bo- og beskæftigelsestilbud til handicappede samt sindslidende, risikerer at blive flyttet fra det regionale niveau til at blive placeret i en kommune.

Mange af de specialiserede institutioner kræver et stort befolkningsunderlag for at kunne have et ordentligt fagligt miljø, og derved kunne give en ordentlig behandling. Med kommunalreformen risikerer disse institutioner dels at skulle ”konkurrere” om klienter, af hensyn til økonomien, dels at blive placeret i en kommune, som ikke i sig selv give mulighed for at etablere et ordentligt fagligt miljø. Det betyder ringere tilbud til de svageste i vores samfund.

Vi vil: Tag udgangspunkt i den enkeltes behov – i stedet for marked og geografi
Specialiserede institutioner skal sortere under politisk valgte regioner eller i samarbejde mellem disse.

Kommunalreformen betyder mindre demokrati
Afstanden mellem den enkelte borger og de folkevalgte bliver større. Det bliver sværere for den enkelte at få indflydelse på det lokalsamfund man lever i. Til gengæld bliver det lettere for politikere der er langt væk fra den enkelte, at lukke små lokale skoler og institutioner.

Vi vil: mere demokrati og borgerinddragelse
I de nye storkommuner er det vigtigt at der oprettes lokalråd i kommunen. I de store bykommuner skal de oprettes, uanset om kommunen udvides sig eller ej. Det kan være landsbyråd, Ø-råd, lokalråd i bydele eller lokalråd svarende til de ”gamle” kommuner. Vejen til Rådhuset og til politikerne er i forvejen for lang.

Kommunalreformen gennemføres henover hovedet på danskerne
Hele kommunalreformen bliver gennemført uden inddragelse af borgerne, og på meget kort tid. Kommunalreformen var slet ikke på tale under sidste folketingsvalgkamp, og i den just overståede valgkamp blev kommunalreformen heller ikke diskuteret. Det vil sige at man laver en voldsom stor ændring af samfundets geografiske inddeling, en ændring af opgavefordelingen og en markedsgørelse af velfærdssystemet hen over hovedet på befolkningen.

Vi vil: folkeafstemning om kommualreformen Så stor en ændring af det danske samfund, bør kun tages på baggrund af en bred debat i befolkningen. Derfor ønsker vi folkeafstemning om strukturreformen Og derfor skal vi endnu engang opfordre socialdemokraterne til at sende strukturformen ud til folket.

EU har et markant overforbrug af jordens ressourcer og Danmark fører an. Verdensnaturfonden har netop offentliggjort en rapport, der dokumenterer det og viser at især har alvorlige konsekvenser i lande uden for EU. Derfor er der brug for den vækstfilosofi, man forfølger i EU – og i Danmark

Den nuværende landbrugspolitik fører til en global arbejdsdeling, der er skadelig for os alle. Landbruget i Argentina omlægges til ensidig gmo-soja produktion, som eksporteres til Danmark. I Danmark produceres så svin på en måde, som både miljømæssigt og i forhold til dyrevelfærd er helt uacceptabelt. Det handler ikke bare om gylle, kvælstof og fosfor, men også om lange transporter af både levende og døde dyr.

Miljømæssigt er dette helt uholdbart. I dag ser vi også, hvordan det skaber arbejdsløshed i forbindelse med lukninger af slagterier og udflagning af virksomheder. Enhedslisten ønsker en fødevareproduktion, der er baseret på lokal miljømæssigt bæredygtig produktion. Dyr bør altid slagtes på det nærmeste slagteri. Det er bedst for dyrene. Det er bedst for miljøet – og det skaber lokal beskæftigelse. Det kræver imidlertid et opgør med Danish Crown, sådan at de ikke kan fortsætte med at lukke arbejdspladser hen over hovedet på arbejdere og lokalbefolkning, som vi sidst har set det i Hjørring.

Vores afhængighed af olie, kul og naturgas er også en del vores rovdrift på naturen. Regeringens energismøleri truer både miljøet og beskæftigelsen – og vil på længere sigt gøre os afhængig af atomkraft. En ny rapport fra Ålborg Universitetscenter slår fast at Danmark kan omstille sit energisystem på 25 år, så vi er tæt på at være udelukkende forsynede med vedvarende energi.

Så nu er det bare at gå i gang. Vi har en historisk mulighed for at sætte fuld fart på investeringer i vedvarende energi og energibesparelser. Staten har et særligt stort overskud på olieindtægterne i disse år, som burde kanaliseres over i at gøre os uafhængige af de fossile brændsler. Desværre er regeringspartierne yderst vrangvillige. Regeringen anerkender kun markedsmekanismerne som middel til at omstille samfundet, men de virker ikke..

Energi produceret på fossile brændsler betaler på ingen måde de omkostninger, den har i forhold til miljøet. Med de lave el-priser bygges der ikke ny produktionskapacitet i Danmark, og når vores aldrene kulkraftværker lukkes ned, så bliver vi forsynet med energi produceret på a-kraftværker i det øvrige Europa.

Enhedslisten ønsker et fuldt omstillet Danmark i 2030. Det kræver en halvering af
energiforbruget, inklusiv forbruget til transport, og væsentlige investeringer i udvikling af bl.a. bølgekraft, solenergi og anvendelse af brintteknologi. Det kræver også at vi omtænker vores energisystem så vi finder fornuftig anvendelse for overskudsstrøm, og arbejder med hvordan vi kan styre forbruget, så produktion og forbrug hænger bedre sammen. Vi skal ikke forsynes med a-kraft energi, vi skal tage ansvar for den fremtidige energiproduktion nu, og lave de nødvendige ordninger med bedre priser for vedvarende energi og om nødvendigt bygge vind,
sol og bølgeanlæg i offentligt regi.

Afhængigheden af olie har også alvorlige sikkerhedspolitiske konsekvenser. Kampen om den sidste dyrebare olie var stærkt medvirkende til Irak krigen og vil skabe alvorlige konflikter også i fremtiden, hvis vi ikke gør os uafhængige af den.
Den krig regeringen førte os ind i Irak var en ulovlig krig i Irak på et løgnagtigt grundlag. Danske soldater er blevet en del af en besættelsesstyrke og medansvarlige for de mange overgreb, der hele tiden kommer meldinger om fra Irak. Der er over 100.000, der er døde som følge krigsindsatsen. Der er en voldsom social nød i Irak og stor arbejdsløshed. Den gennemsnitlige indkomst for en almindelig husstand i Irak er faldet med 40 pct. fra 2003 til 2004.

Besættelsen er ved at skabe forudsætningerne for en langstrakt borgerkrig i Irak. Det er derfor, at den logik, der siger, at tropperne skal blive, fordi der er en borgerkrig under opsejling, har fat i den forkerte ende. Koalitionens tilstedeværelse uddyber efter vores opfattelse modsætningerne i Irak og øger forudsætningerne for, at der kommer en borgerkrig.

Alternativet til krig er at skabe en anden verden med global retfærdighed. Når vi er mange nok, der protesterer mod krigen, mange nok, der siger nej til kapitalens EU, mange nok der kræver, at vi fordeler rigdommene og arbejdet helt anderledes, så vil det også lykkes os at skabe en anden verden.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]