Gå til hovedindhold

Følg indkomstudviklingen!

Mens regeringen planlægger systematisk udhuling af overførselsindkomster, har Enhedslisten i dag det stikmodsatte forslag til behandling.

Hovedindtægten i regeringens spritnye spareplan består i at fastfryse alle overførselsindkomster i to år. Eftersom pris- og lønudvikling ikke går i stå af den grund, betyder det, at borgere på fx pension eller  kontanthjælp får betydeligt ringere købekraft.

Kort sagt: Spareplanen tager fra de fattigste, så de bliver endnu fattigere.

Sats-puljen tager allerede fra de fattigste
Men faktisk følger overførselsindkomsterne i forvejen ikke helt med pris- og lønudviklingen. Ved at lade dem sakke en smule bagud hvert år ophobes en portion penge – den såkaldte satspulje.

Satspuljen er altså fundamentalt asocial, selvom den går til mange udmærkede og sociale projekter. De skulle hellere støttes via finansloven, så det ikke blot er de fattigste, der skal betale, men os alle sammen.

Det foreslår Enhedslisten via et beslutningsforslag, der er til behandling i folketingssalen i dag. Vi har fremsat lignende lovforslag tidligere og ofte påpeget, at satspuljeforliget er socialt skævvridende.

Gryende enighed hos S og SF
Indtil videre har vi stået meget alene med kritikken, men det er muligvis ved at ændre sig.

SF er med i satspuljeforliget, men har hele tiden været utilfredse med dens finansielle grundlag, og på Socialdemokraternes kongres tidligere på måneden blev det vedtaget, at det ikke længere skal være socialdemokratisk politik at tage penge fra overførselsmodtagerne til Satspuljen.

Og nu har regeringens sat problemstillingen på spidsen med en spareplan, der ikke blot vil regulere overførselsindkomsterne langsommere, men ligefrem fastfryse dem. Det blev for meget for S og SF, der udvandrede i protest fra dagens forhandlinger. 

Vi håber, at det betyder, at de efter et kommende valg vil være klar til at se på vores forslag om at finde en mere retfærdig finansiering af satspuljen. Så vi kan sikre, at dagpenge, pensioner og SU fremover følger med indkomstudviklingen.


Læs Enhedslistens beslutningsforslag her.

Torsdag, 20. maj 2010 - 14:15

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]