Gå til hovedindhold

Fejl og fakta

Folkeafstemningen den 3. december er overordnet set meget enkel. Det handler om, om vi skal overføre selvbestemmelse fra det danske folketing til EU på 22 områder og samtidig give politikerne mulighed for at overføre mere og mere selvbestemmelse i fremtiden – uden at spørge befolkningen igen.

Men de tekniske detaljer omkring retsforbeholdet og EU-samarbejdet kan være meget komplicerede, og der er mange detaljer at holde styr på. Der bliver sagt og skrevet meget fra politiske partier, interesseorganisationer og eksperter. Og nogle gange bliver der sagt forkerte ting fra både ja- og nej-siden.

I Enhedslisten bestræber vi os selvfølgelig på altid at have styr på tingene. Men vi er heller ikke perfekte. Og vi mener, at der skal være maksimal åbenhed omkring afstemningen. Derfor samler vi her på siden en oversigt over de fejl, vi selv har begået, når vi bliver opmærksomme på dem. Vi vil naturligvis opfordre andre partier og organisationer til at gøre det samme.

 

  • D. 26. november: I vores valgfolder skriver vi, at ”Et flertal af de lande har forbud mod homo-ægteskaber (…)” om EU’s medlemslande. Dette er rigtigt for så vidt, at man taler om rene vielser mellem to personer af samme køn. Her er det alene tilladt i 12 af de 28 EU-lande. Ser man på antallet af lande, der tillader en form for registreret/samlivs partnerskab mellem to personer af samme køn, er det dog 19 ud af 28 lande, som har tilladt dette (nogle dog først med ikrafttræden fra 2016-17). Det, mener vi selv, burde fremstå mere præcist i folderen.
  • 19. november: I vores informationsfolder skriver vi: ”Mister vi retsforbeholdet, kan domstole i de 27 andre EU-lande træffe beslutninger, der gælder for danske borgere. Eksempelvis på områder som forældremyndighed, beslaglæggelser og skilsmisser". Der skulle have stået samvær i stedet for skilsmisse.
  • Den 12. november skrev Berlingske en artikel med titlen, Eksperter skyder EL-profils EU-advarsel ned. Men denne rubrik er direkte misvisende. Artiklen handler om en passage i Pernille Skippers årsmødetale, hvor hun siger: ”Hvis retsforbeholdet bliver afskaffet, så kan vi godt regne med, at vi får en helt anden lovgivning på områder som forældremyndighed, domstole, kriminel lavalder, politi og meget andet.” Ifølge artiklen fastslår tre jurister og justitsministeriet, at et ja den 3. december ikke vil betyde nye regler omkring den kriminelle lavalder. Men den ene af eksperterne, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt ved Syddansk Universitets juridiske institut, udtaler senere i artiklen, at et ja ved folkeafstemningen vil betyde, at man langsomt vil se en mere og mere ensartet lovgivning i EU. Og på sigt kan det derfor godt være, at EU-landene får fællesregler om den kriminelle lavalder. Derfor er det misvisende, når Berlingske skriver, at eksperter skyder Pernille Skippers advarsel ned, når den ene af dem rent faktisk bekræfter udtalelsen. Læs artiklen her.
  • Den 23. oktober skrev vi: ”Europol kan frit dele personfølsomme oplysninger med private virksomheder” på et delebillede. Det er ikke korrekt. Europol kan ifølge udkastet til forordningen dele personfølsomme oplysninger med tredjelande og tredjelandes individuelle myndigheder uden godkendelse fra hverken Rådet eller parlamentet. Europol kan også samarbejde med private, men kun dele personfølsomme oplysninger i helt særlige tilfælde. I udarbejdelsen af teksten er der sket en sammenblanding af de to ting. Vi har selvfølgelig fjernet billedet alle de steder, vi har kunnet. Læs mere.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]