Gå til hovedindhold

Fakta og myter om krisen i Grækenland

EU prøver at presse grækerne til at forsætte den forfejlede sparepolitik, der har ledt til en humanitær katastrofe i Grækenland.  Det er både udemokratisk og ubæredygtigt. Samtidig insisterer den græske regering på, at grækerne og ikke EU skal bestemme landets fremtid. 

Her kan du læse mere om, hvad der er op og ned på situationen i Grækenland.

Myter om konflikten mellem EU og grækerne

Myte 1: Den græske regering er umulig at forhandle med

Den nye græske regering har i forhandlingerne strakt sig langt med det ene kompromisforslag efter det andet. Grækerne har konkret fremlagt forslag, der sikrede overskud på statsbudgettet og afbetaling af gælden ved at hæve selskabsskatten. Det har EU afvist. I stedet har EU fremlagt et ultimativt krav om, at pensionisterne og de fattigste skal betale regningen. Det vil den græske regering ikke gå med til, og de har derfor besvaret afpresningen med demokrati ved at udskrive en folkeafstemning. Konflikten mellem EU og grækerne handler ikke om økonomi, men om politik. Den politiske elite i Bruxelles ønsker at knække det venstreorienterede Syriza så befolkningerne i Spanien, Irland og andre hårdt kriseramte lande ikke følger i grækernes fodspor og afviser sparepolitikken.

Myte 2: Grækerne har levet over evne

Grækenland skulle aldrig have været med i euroen. Uden euroen ville Grækenland aldrig være kommet i så dyb en krise. Medlemskabet af euroen har ødelagt den græske konkurrenceevne og græske virksomheder er blevet udkonkurreret af Tyskland og Nordeuropa. Grundlæggende er det absurd, at lande som Grækenland, Portugal og Spanien skal have samme valuta, som Tyskland, der har en højere produktivitet. De konservative og socialdemokratiske regeringer i Grækenland forsøgt at kompensere for denne skævhed ved at låne penge. Disse penge lånte de i høj grad af tyske og franske banker, der spekulerede i den græske statsgæld. 92 procent af pengene fra EU går til at betale disse banker. Den almindelige græker har stort ikke fået del i hjælpen. EU vil hellere redde banker end fattige grækere. Endnu engang er de europæiske skatteborgere blevet sat til at betale regningen for bankspekulanterne. Den græske regering har gjort klart, at den ikke ønsker at fortsætte den onde cirkel med flere og flere lån. I stedet vil den finde en realistisk måde at få tilbagebetalt gælden. Det kræver udvikling i økonomien og gældssanering, så det bliver realistisk, at pengene kan betales. Det har EU afvist.

Myte 3: Grækerne er dovne og betaler ikke skat

Grækerne er en af de befolkninger, der har den længste arbejdstid i Europa. Men produktiviteten er meget lavere end i eksempelvis Tyskland. Derfor har landet tabt konkurrenceevne på at have den fælles valuta. Men den rigeste del af grækerne bidrager ikke til fællesskabet og betaler stort ikke skat. Derudover er der store problemer med korruption og nepotisme. Ikke mindst fra de tidligere konservative og socialdemokratiske regeringspartier. Den nye græske regering arbejder aktivt på at bekæmpe denne korruption, nepotisme og skatteundtagelse fra toppen af det græske samfund. Konkret har man sat ind overfor skattesnyd og foreslår at hæve skatterne for de rigeste grækere, mens de fattigste skærmes. Det er denne politik, som EU ikke vil acceptere. Det står i skarp kontrast til, at EU gladelig lånte de tidligere korrupte regeringer milliarder, blot de skar ned på velfærd og pensioner.

Myte 4: Befolkningen kan ikke tage stilling til så komplekst et spørgsmål i en folkeafstemning

Der er ingen tvivl om, at EU's politiske elite ikke bryder sig om folkeafstemninger. Det er irriterende, hvis vælgerne skal have lov at bestemme, lige meget om det er i Irland, Frankrig, Holland, Danmark eller Grækenland. Den græske regering har truffet et fornuftigt og demokratisk valg ved at sende EU’s ultimative krav til folkeafstemning. Regeringen gik til valg på at arbejde for en aftale, der brød med den forfejlede sparepolitik, der har medført en humanitær katastrofe og ført landet ud i 25 procents recession. Det har vist sig at være umuligt, da EU ønsker at forsætte den forfejlede politik og samtidig har forsøgt at ydmyge Syriza. EU-ledernes frustration skyldes, at den græske premiereminister Alexis Tsipras ikke vil svigte vælgere. Den græske regering insisterer på, at befolkningen – og ikke EU skal bestemme. Det er både fornuftigt og demokratisk. 

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]