Gå til hovedindhold

Den nye integrationsydelse

Samtidig med de nye kontanthjælpsregler vedtages også L 111, som betyder, at flere ender på integrationsydelse.

Integrationsydelsen er indført i al hast i sommeren 2015 som en særligt lav ydelse til mennesker, der er nyankomne i Danmark. Loven kom i første omgang kun til at gælde for personer, der fik opholdstilladelse eller flyttede til Danmark fra 1. september 2015.

Men fremover gælder ydelsen alle, der ikke har boet syv af de seneste otte år i Danmark.

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

For at føje spot til skade, gælder loven med tilbagevirkende kraft.

Det betyder at en masse mennesker, som ikke havde for meget i forvejen, pludselig går ned i indtægt og risikerer ikke at kunne betale deres husleje.

Det medfører også, at de kommunale sagsbehandlere skal manuelt gennemgå 200.000 sager, for at identificere omkring 21.000 personer, som forventes at blive berørt af lovforslaget i 2016.

FN’s flygtningekonvention fra 1951 forbyder lande at diskriminere, så flygtninge får én ydelse, mens danskere får en anden. Dette forbud omgår regeringen ved at skrive loven på en måde, så den også omfatter danske statsborgere, der vender hjem efter et længere ophold i udlandet uden at kunne forsørge sig selv. På den måde er der formelt ikke forskelsbehandling mellem danskere og flygtninge, selvom loven naturligvis rammer langt flere flygtninge end danskere.

Fattigdom er konsekvensen

Da regeringen fremsatte lovforslag L2 om integrationsydelsen, viste de ministerielle ”faktaark” en relativt lille forskel mellem kontanthjælp og inegrationsydelse. Det skyldtes, at regeringen ikke i faktaarket havde indregnet det optjeningsprincip for flygtninges børnefamilieydelser, som blev indført med L7 på samme tid samtidig med L2.

Men Enhedslisten fik via spørgsmål 15  minister Inger Støjberg til at oplyse de virkelige konsekvenser: Hvor fx en enlig med to børn på almindelig kontanthjælp har et rådighedsbeløb på ca. 13.800 kr., så kommer man efter 2 år på integrationsydelse højst op på 11.900 kr. Udgangspunktet er blot 6.010 kr, svarende til uddannelseshjælp! Se satser for 2016 her.

Her er tale om, at flygtninge får den dårligst tænkelige start på tilværelsen i Danmark – et liv i fattigdom, hvor der ikke er råd til hverken fodboldtræning eller børnefødselsdage eller andre ting, der kunne lette integrationen.

Ideen om en særlig lav ydelse til flygtninge har været afprøvet tidligere med ”introduktionsydelse” og ”starthjælp”. Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2012 rapporten Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse. Blandt konklusionerne var, at de berørte flygtninges liv præges af fattigdom, og at beskæftigelseseffekten er begrænset. Kun ganske få flygtninge kommer i arbejde som følge af nedsatte ydelser, mens rigtig mange flygtninge og deres børn kastes ud i fattigdom.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]