Gå til hovedindhold

EU-Forfatningen gør ondt værre i EU’s handelspolitik: Mere magt til de multinationale

De europæiske industrimagnater, der er forsamlet i European Roundtable of Industrialists (ERT, www.ert.be) har i næsten ti år presset på for at Kommissionen skulle få den fulde kompetence til at forhandle på EU’s vegne om internationale økonomiske aftaler. Da EU forfatningen var på plads i juni i år, kunne ERT derfor notere en sejr. De sidste to afgørende områder røg ind under EU kompetence. I trygge hænder, mener de i ERT. Men for mange andre er ændringerne et signal om mere markedsgørelse, mindre demokrati og angreb på velfærdsstaten ude og hjemme.

Multinationale over demokratiet
Allerede i formålsparagraffen i afsnittet om den fælles EU-handelspolitik, støder vi på en nyskabelse. Det skal nu være et formål at fjerne alle hindringer for udenlandske investeringer. Det lyder tilforladeligt og teknisk, men hvad stikker der under?
Investeringspolitik handler om, hvilke betingelser og regler et land stiller investorer fra andre lande over for. Det kan være miljøstandarder, sociale rettigheder, byplanlægningsmæssige o.s.v.
”Investeringer” har været et kontroversielt emne efter det i 1997 kom frem, at de rigeste lande i verden var i færd med at forhandle en 160 sider lang aftale, som ville give private selskaber større magt ved at gøre det sværere for landene at stille krav til virksomhederne. Aftalen –kaldet MAI-aftalen- blev dog mødt af så stor modstand, at den led nederlag i 1998. Men drømmen om aftaler af den art er aldrig døet hen i store private selskaber med drømme om at brede sig over hele kloden. Og med forfatningen er den slags aftaler blevet et mål for EU.

Bagholdsangreb på velfærdsstaten
Den nye magt på investeringsområdet er ikke det eneste nye i forfatningens kapitel om handelspolitik. Kommissionen vil også kunne begynde at handle med de centrale velfærdsydelser; sociale sikringsordninger (pensioner m.m.), uddannelse og sundhed.
Det oplagt spørgsmål er: Hvad i alverden laver vores uddannelsessystem og vores sundhedssystem dog her? Den slags skal der da overhovedet ikke laves studehandler med!

Forklaringen er, at medlemslandene i WTO forhandler om at gøre det lettere at handle med »tjenesteydelser« over grænserne. Og handel med tjenesteydelser kan være når et privat selskab begynder at drive hospitaler eller skoler i andre lande.

»Nødbremse«?Til sit forsvar siger den danske regering, at der på de områder er indføjet en »nødbremse« i forfatningen. Hvis et land mener, at et forslag er et grundlæggende angreb på dens måde at organisere f.eks. sundhedssystemet på, kan forslaget overgå til enstemmighed og stoppes. Men der er tre problemer:

- Kommissionen får kompetencen til at udarbejde forslag på området, og dermed for at presse på.
- Skulle et vidtgående forslag blive forhandlet på plads i f.eks. WTO, vil det typisk være i forbindelse med store pakker, d.v.s. hvor mange forhandlinger hænger sammen. Der vil ligge et stort pres på at få pakken vedtaget for at undgå sammenbrud i WTO-forhandlingerne.
- Det er også utænkeligt, at det danske sundhedssystem bliver privatiseret og markedsgjort med ét slag. Det mest sandsynlige er de små skridt, som hver især kan forekomme udramatiske. Derfor er nødbremsen ikke nok.

Der er ikke noget positivt ved forfatningens afsnit om EU’s handelspolitik. Og hvis vi mener noget med krav om fair, international handel, og med at kloden ikke skal være en legeplads for de multinationale selskaber, så er det ændringerne begrundelse nok til at stemme nej.

Onsdag, 10. november 2004 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]