Gå til hovedindhold

Enhedslistens folketingsgruppe søger international medarbejder

Enhedslistens folketingsgruppe søger en barselsvikar, der skal arbejde med internationale forhold, udenrigspolitik, udviklingspolitik og forsvarspolitik. Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelsen varer fra 1. marts til den 30. september 2020.

Enhedslisten Christiansborg 

Du vil blive en del af et sekretariat med 30 medarbejdere, der yder faglig og organisatorisk bistand til Enhedslistens 13 folketingsmedlemmer. Du vil blive en del af et internationalt team, der består af de folketingsmedlemmer, der beskæftiger sig med EU og internationale forhold, samt øvrige medarbejdere på området. De daglige arbejdsopgaver er præget af det parlamentariske arbejde i Folketinget samt kommunikation, research, koordinering og pressearbejde.

Dine arbejdsopgaver

  • Intern og ekstern kommunikation, samt opinion og pressearbejde ift. Enhedslistens internationale politik
  • Koordinering af teamets arbejde.
  • Bistå folketingsgruppen med rådgivning, research og analyse. 
  • Forberedelse af møder i Folketinget, Forsvars- og Udenrigsudvalget, samt Udenrigspolitisk Nævn. 
  • Følge udviklingen i forsvars-, udenrigs- og udviklingspolitiske spørgsmål
  • Samarbejde med politiske allierede i eksempelvis fagbevægelsen, internationale organisationer, udviklingsorganisationer mm.
  • Tæt samarbejde med relevante folketingsmedlemmer, ansatte og aktivister i partiet
  •  

Dine kvalifikationer

  • Du har erfaring med kommunikation og kampagnearbejde. 
  • Du arbejder struktureret, er hurtig til at sætte dig ind i nye sager og få overblik. 
  • Du har politisk forståelse, en god pen og flair for at finde og sælge pressehistorier i samarbejde med vores pressemedarbejdere. 
  • Du har faglig viden om udenrigs-, forsvars- og/eller udviklingspolitik, og gerne også viden om EU-relaterede spørgsmål. 
  • Du er god til samarbejde med kollegaer og eksterne parter.
     

Vi tilbyder

En arbejdsplads med gode, sjove og initiativrige kolleger, hvor der bliver lyttet til gode ideer, og hvor man som ansat har stor frihed i sit job inden for rammerne af det politiske arbejde.

De daglige arbejdsopgaver er i høj grad præget af en omskiftelig politisk hverdag, og derfor skal du være indstillet på at være fleksibel i situationer, hvor en ekstraindsats er nødvendig – også uden for dit sædvanlige arbejdsområde. Du skal også være indstillet på at tage en tørn med ved mere praktiske opgaver, når behovet opstår. Der vil også forekomme aften- og weekendarbejde. Til gengæld afspadseres overarbejde altid 1:1.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Vi har enhedsløn der pt. er 34.923 kr./måneden.  Enhedslisten har en pensionsordning der følger CO- Industris overenskomst, hvilket betyder 8%/4%, samt en fritvalgsordning, der pt. er på 4 %.

 

Vi lægger vægt på at fremme ligestilling i forhold til køn og etniske grupper, ligesom Enhedslisten giver fortrinsret til jobsamtale til ansøgere med funktionsnedsættelse. Det betyder, at hvis der blandt de bedst kvalificerede er personer med funktionsnedsættelse, bliver vedkommende altid indkaldt til en samtale.

Du skal være/blive medlem af Enhedslisten.

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 10 januar pr. e-mail til:  [email protected]

Ansættelsessamtaler forventes foretaget onsdag den 22. januar

 

Yderligere oplysninger fås hos nærmeste kollega, Tobias Clausen 33 37 50 55, personaleleder Anders Jonassen 33 37 50 87 eller tillidsrepræsentant Kasper Bjerring 33 37 50 90

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]