Gå til hovedindhold

Enhedslisten sikrer små virksomheder bedre vilkår

Enhedslisten har i dag fået flertal for et forslag om en forenklet inkassoproces. Under 1. behandlingen af forslaget blev dette støttet af alle partier , med udtagelse af Venstre og Konservative.

– Det er et forslag, der vil gøre det lettere at være dansker og hjælpe mange små virksomheder. Forslaget betyder, at både kreditorer, skyldnere og domstole kan spare tid og penge. Man vil kunne sende inkassosager direkte i fogedretten. I de sager, hvor skyldnerne har indsigelser mod kravene og ikke mener at skylde pengene, kan man sende sagerne over til civilretten, hvor de så kan behandles som andre retssager, ligesom man kender det fra andre typer sager i fogedretten, for eksempel boligsager. For kreditorerne vil det være billigere og hurtigere at få fastslået, at man har et krav og få afklaret, om skyldneren kan betale eller ej. Skyldneren vil spare omkostninger, da det er skyldneren, der i sidste ende skal betale kreditors udgifter til inddrivelse af pengene. Domstolene kan spare ressourcer på de mange inkassosager, som der intet juridisk problem er i. Skyldnerens retssikkerhed vil være beskyttet ved, at sagen straks kan oversendes til civilretten, hvis skyldneren har nogen indsigelser mod kravet, udtaler Line Barfod, MF for Enhedslisten.

– Hermed gennemføres Småsagsudvalgets forslag fra 1997 om en forenklet procedure for inkassosager - og det er heller ikke et sekund for tidligt. Den manglende gennemførsel af dette forslag har kostet mange danskere penge og tid, slutter Line Barfod.

Torsdag, 30. januar 2003 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]