Gå til hovedindhold

Enhedslisten, PFLP og indsamlinger

Jyllands-Posten og DR/Københavns Radio hævder torsdag den 30.9., at en ”Enhedsliste-politiker” vil samle penge ind til den væbnede palæstinensiske gruppe PFLP. Som det fremgår af artiklen – længere nede – er der tale om et medlem af Enhedslisten, som i øvrigt ikke har nogle tillidsposter i partiet.

Til Jyllands-Posten forklarer Helge Bo Jensen, som er medlem af Enhedslistens Arbejdsudvalg, at det ikke er partiets opgave at blande sig i enkeltmedlemmers interesser.
- Enhedslisten tager skarpt afstand fra drab på civile, og vi vil ikke samle ind til PLFP, fordi der er for meget tvivl om gruppens metoder og deres holdninger til f.eks. selvmordsbomber. Men indsamlingen vil ikke få nogen konsekvenser for Poul Møller. Vi skal ikke lege politi over for vore medlemmer. Det er tilladt at have andre synspunkter end dem, der er fremherskende i partiet, siger Helge Bo Jensen til avisen.

Poul Møller fortæller i artiklen, at han indsamler pengene som medlem af organisationen Oprør. Det var Oprør, som tidligere på året i protest mod antiterror-lovene, arrangerede en fest, hvor overskuddet var tiltænkt dels PFLP, dels den columbianske organisation FARC.
I forbindelse med denne fest vedtog Enhedslistens Arbejdsudvalg denne udtalelse:

”Enhedslisten har lige fra starten været stærk modstander af terrorlovene, bl.a. fordi de lægger op til en kriminalisering af solidaritetsarbejde med bevægelser som kæmper mod besættelse og for frihed. Enhedslisten mener desuden, at den mest omfattende terrorisme i dag er den terrorisme, der
udøves af stater, for eks. af Israel i Palæstina eller af USA i Colombia.

Enhedslisten som organisation kan ikke støtte pengeindsamling til PFLP og FARC.

Samtidig med at Enhedslisten fordømmer mord på civile, støtter vi PFLPs ret til at gøre modstand mod den israelske besættelse af Vestbredden og Gaza. Ligesom EUs ministre fastholdt, i forbindelse med vedtagelsen af rammedirektivet om terrorbekæmpelse, at den væbnede modstand mod den tyske
besættelse under 2. verdenskrig ikke kunne betragtes som terror.

Enhedslisten konstaterer at undertrykkelsen i Colombia er brutal og hver dag koster menneskeliv. Det er ikke lykkedes ad demokratisk vej at stoppe undertrykkelsen. Hver gang venstrefløjen har stillet op til valg, er deres kandidater blevet myrdet i hobetal. Derfor har mange grebet til våben som en sidste mulighed. Enhedslisten konstaterer desuden at oprøret nyder opbakning i store dele af Colombia.

Men Enhedslisten tager afstand fra en række af FARCs metoder.

Enhedslisten arbejder fortsat for at få ændret terrorloven, så det bliver muligt uden fare for at blive retsforfulgt at støtte bevægelsers kamp for frihed og mod undertrykkelse.”

Mere om antiterrorlovene: www.undermistanke.dk

Torsdag, 30. september 2004 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]