Gå til hovedindhold

Enhedslisten og regeringen

Efter halvandet år med S-SF-R-regeringen kan vi konstatere, at den ikke har villet skabe den forandring, der var brug for efter 10 år med nyliberalt VKO-styre.

Tværtimod har den ført en dogmatisk nyliberal økonomisk politik. Særligt spørgsmålet om at øge udbuddet af arbejdskraft viser, i hvor høj grad regeringens politik står i klar modsætning til lønmodtagernes interesser. Kravet om at øge arbejdsudbuddet er rettesnoren for hele regeringsprojektet. Dette credo gør det umuligt at føre en progressiv politik.

Eksemplerne er mange:

-        Regeringen gennemførte blå bloks efterløns-”reform”

-        Regeringen nægtede at genoprette dagpengereglerne – med store omkostninger for de arbejdsløse til følge

-        Regeringen gennemførte en dybt asocial skattereform med blå blok

-        Regeringen sendte med førtidspensions- og fleksjob-reformen en stor regning videre til nogle af de svageste grupper i samfundet.

Dertil kommer, at regeringen har skærpet den foregående regerings nulvækstpolitik og totalt afviser at hente midler fra kapitalen og samfundets rigeste. Dermed bliver det umuligt at styrke velfærden og skabe beskæftigelse

Det er blevet åbenlyst, at regeringen står i et dybt ideologisk modsætningsforhold til Enhedslisten og andre progressive kræfter på hele den økonomiske politik. Kun hvis der skabes et massivt pres udefra gennem protester og mobiliseringer, vil det være muligt at aftvinge større eller mere principielle indrømmelser endsige formå regeringen til at gennemføre det opgør med den borgerlige nedskæringspolitik og ulighedspolitik.

Store dele af arbejderklassen, herunder S-SF-vælgere, er af gode grunde blevet skuffede, men skuffelsen er kun i begrænset omfang blev omsat i organiserede protester og bevægelser. Til gengæld er de to partier gået stærkt tilbage i vælgeropbakning, men det har endnu ikke fået S og SF til at ændre kurs.

Regeringens samarbejde med højrefløjen om blå politik har ikke fredeliggjort den blå blok. Tværtimod har den skærpet sin liberale og asociale overklassepolitik. Regeringens store svigt er dermed, at den har forberedt sit eget valgnederlag og banet vejen for en endnu værre politisk kurs end den, vi levede med frem til 2011.

Uanset regeringens kurs fortsætter vi kampen for at forsvare arbejderklassen og folk på overførselsesindkomst og for, at regningen bliver sendt til de rige. I den kommende periode vil det først og fremmest handle om at skabe det nødvendige pres fra vælgere, bevægelser og græsrødder på regeringen.

Enhedslisten ønsker ikke at vælte regeringen, men det bliver sværere og sværere at redde den fra at begå selvmord. For os er de konkrete resultater afgørende, og derfor opgiver vi ikke og lader ikke et forsøg være ugjort.

  • I Folketinget vil vi bruge vores mandater til at bremse regeringens blå tiltag og udfordre den til at gennemføre progressive reformer i stedet for tilbageskridts-reformer.
  • Vi opfordrer regeringen til at opsige de mange forlig, der er indgået med blå blok og i stedet bruge den mulighed, der ligger i et flertal med Enhedslisten.
  • Vi vil fortsat stemme for enhver forbedring af almindelige menneskers vilkår og imod enhver forringelse.
  • Vi opfordrer regeringen til – stærkt forsinket - at gennemføre det nødvendige markante brud, der erstatter VKO-politikken med en social, solidarisk og bæredygtig politik. Det gør vi vel vidende, at det også vil være et brud med det første halvandets års regeringspraksis.
  • En finanslov er både en opsamling på det foregående års politik og et budget for det kommende. Hvis der i årets løb er gennemført det nødvendige brud, vil det slå igennem i finansloven. Omvendt vil en finanslov uden markante forbedringer afspejle, at regeringen følger den gamle kurs. Derfor stemmer Enhedslisten kun for en finanslov, der markerer sådan et brud. Og derfor stemmer vi under ingen omstændigheder for en finanslov:

- som indeholder forringelser

- som ikke indeholder markante forbedringer

- som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen.

Det betyder, at ethvert større forlig med højrefløjen, der medfører forringelser, vil afføde øgede krav fra Enhedslisten, således at finansloven samlet set er et brud med regeringens hidtidige politik.

Hvis disse betingelser er opfyldt, kan Enhedslisten stemme for en finanslov. Den endelige vurdering af, hvorvidt Enhedslisten skal stemme for en finanslov, vil herudover afhænge af en aktuel politisk og strategisk vurdering, hvor bl.a. følgende aspekter skal inddrages:

Vil deltagelse i en finanslov bidrage til folkelige bevægelsers mulighed for at skabe mobilisering og engagement?

Vil deltagelse i finanslov øge befolkningens opbakning til og tillid til en progressiv socialistisk politik?

En eventuel stemme for finansloven er uanset hvad ikke en støtte til, accept af, eller tilslutning til de asociale forlig, som regeringen måtte have lavet med højrefløjen i løbet af året. Enhedslisten vil, uanset om vi deltager i en finanslov eller ej, fortsætte med at kæmpe for at rulle regeringens og højrefløjens asociale forringelser tilbage.

Med afsæt i disse retningslinjer vil Enhedslisten på et tidligt tidspunkt præsentere, hvad vi mener, en finanslov for 2014 skal indebære, og vi vil opfordre græsrødder og bevægelser til at formulere deres krav til finansloven.

Enhedslisten forventer ikke, at de andre partier vil tilslutte sig vores finanslovsforslag som helhed. Vi kræver ikke, at alle dele af Enhedslistens finanslovsforslag kommer med i et eventuelt forlig. Men hele partiet – hovedbestyrelse, folketingsgruppe og afdelinger – vil klart og tydeligt fortælle offentligheden og regeringspartierne, at de nævnte mindstebetingelser skal opfyldes, hvis Enhedslisten skal lægge stemmer til en finanslov.

Vedtaget på Enhedslistens årsmøde 2013

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]