Gå til hovedindhold

En tragisk sag der bør løses hurtigst muligt

Kirsten Chesnut har i flere måneder opholdt sig på Christiansborg Slotsplads for at få hjælp i sin tragiske sag, hvor hun har mistet muligheden for at være sammen med sin søn i USA.

Vi har i det danske folketing ingen muligheder for at ændre afgørelser truffet af de amerikanske myndigheder og domstole, udtaler de retspolitiske ordførere for SF og Enhedslisten Anne Baastrup og Line Barfod. Men vi kan se på om der er noget, der skal ændres i den måde vi i Danmark håndte-rer internationale børnesager. Og vi kan presse på for at Kirsten Chesnut får hjælp til at finde en løsning så hun kan se sin søn igen.

Vi opfordrer derfor igen justitsministeren til straks at få nedsat et uvildigt udvalg, fremfor at vi skal vente på at et beslutningsforslag bliver vedtaget i Folketinget. Et sådant udvalg bør gennemgå Kir-sten Chesnuts sag og en række andre internationale børnesager og inddrage erfaringer fra andre lan-des behandling af sådanne sager, med henblik på at se om der kan foreslås ændringer. Udvalget vil også kunne inddrage de anbefalinger der i løbet af kort tid kommer fra den tværministerielle ar-bejdsgruppe, der blev nedsat i vinters efter at der havde været fokus på sager om børn der bliver bortført fra Danmark, således at der sikres sammenhæng i hvordan vi behandler internationale sager om børn hvadenten børnene opholder sig i Danmark eller i andre lande.

Samtidig opfordrer Line Barfod og Anne Baastrup justitsministeren til at holde et nyt møde med Kirsten Chesnut og forsøge at hjælpe med at finde en forhandlingsløsning med de amerikanske myndigheder, således at Kirsten Chesnut kan komme til at se sin søn igen.

Torsdag, 19. september 2002 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]