Gå til hovedindhold

Om organisationsteamet

Organisationsteamets formål er at bygge bro mellem det lokale, kommunale, regionale og det centrale. I samarbejde med byrødder, kommunale baggrundsgrupper, regionsbestyrelser og lokalafdelinger udvikler organisationsteamet redskaber til at understøtte lokal organisering. Målet er at udvikle selvkørende politiske handlingsfællesskaber, som udvikler politik, flytter holdninger, skaber bevægelse og forandrer samfundet.

Der er brug for rådgivning og praktisk hjælp, for at målet om Enhedslisten som et landsdækkende handlingsfællesskab kan blive til virkelighed. Med dette for øje bidrager teamet til at koordinere politisk skoling, organisatorisk uddannelse, nyttige netværk, international solidaritet, faglig opbygning, kampagner, politikudvikling og tiltag for at styrke medlemsdemokratiet.

Stil:

Organisationsteamet arbejder for, at Enhedslisten bliver kendt som et parti med en positiv udfarende stil. Partiets politiske, organisatoriske og aktivistiske uddannelse skal styrkes, det faglige bevægelsesarbejde og vores internationale solidaritetsarbejde skal vokse, landsdækkende kampagner skal være velorganiserede, og den lokale politiske handlekraft skal vokse. Enhedslisten skal synliggøre vores vision samt vise vej og give værktøjer i de dagsaktuelle kampe.

Enhedslistens medlemmer skal opleve partiet som et effektivt og landsdækkende fællesskab, hvor det er sjovt og meningsfuldt at være med, og hvor man bliver anerkendt for at være aktiv. Gejst, håb og solidaritet er afgørende for at bevare troen på at politisk kamp nytter.

Principper for god organisering:

Konkrete redskaber til at styrke organiseringen, der hvor man er.

Systematisk hjælp til selvhjælp. Væk fra sekretærhjælp ad hoc.

Inspiration til nye former for politiske debatter der inddrager og inviterer til selvstændig politikudvikling.

Tilbage til rødderne: Dyrk og systematisér den personlige kontakt. Mobilisering handler om relationer. Ring til folk, bank på døren. Lyt i stedet for at propagandere.

Lokalt lederskab og tillidsposter skal anerkendes. En leder der er demokratisk valgt, kan genvælges eller afsættes. Kun veldefinerede roller og opgaver kan uddelegeres.

Fælles identitet og kultur er vigtig. Et åbent og venligt ansigt på vores parti inviterer forskellige mennesker med ind i fællesskabet.

Arbejdsform:

Teamet er koordinerende og vedligeholder 1 til 1 relationer til lokalafdelinger og kommunalt og regionalt folkevalgte - eller til de lokalt og regionalt ansatte, der står for at opbygge 1 til 1 relationer til græsrødderne.

Teamet sikrer klar og jævnlig kommunikation, som synliggør indsatsområder og resultater samt formidler erfaringsudveksling.

Teamet prioriterer og følger op på fælles mål.

Teamet afrapporterer til landsorganisationen.  

Det samlede organisationsteam består af:

Jesper Kiel (kommunal koordinator + afdelingsteam)

Idunn Haraldsdottir (kommunalt team)

Anna Køster - barselsvikar for Christine Lundgaard (organisationskoordinator med ansvar for kurser, træf og kampagner + afdelingsteam)

Jeppe Rohde - (organisationskoordinator med ansvar for kurser, træf og kampagner + afdelingsteam)

Flavia Oregón (international koordinator)

Anders Olesen (faglig koordinator)

Vi har altså et samlet team og disse underteams:

Det kommunale team: Jesper Kiel, Idunn Haraldsdottir, Tormod Olsen (ansat på Christiansborg)

Afdelingsteamet: Jesper Kiel, Jeppe Rohde, Anna Køster, som sammen med de regionalt ansatte i partiet er tilknyttet Enhedslistens 96 lokalafdelinger.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
landskontoret@enhedslisten.dk

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
christiansborg@enhedslisten.dk